CLAY Keramikmuseum Danmark

Kongebrovej 42, Middelfart

Torsdag den 30. maj 2024, 17:00-18.30.



Foredrag

Kunst, keramik og det skrevne ord - en aften om Edmund de Waal og Axel Saltos forfatterskaber

Mød forstander for Johan Borups Højskole, overtsætter og forfatter Bjørn Bredal i samtale med kurator og forfatter Sanne Flyvbjerg.

De to har begge et indgående kendskab til den engelske forfatter og keramiker Edmund de Waal - der i Danmark er mest kendt for bogen Haren med de ravgule øjne, der omhandler hans dramatiske slægtshistorie. Dette emne tager han op igen i sin seneste bog, Breve til Camondo, som er oversat til dansk af Bjørn Bredal. Bogen blev udgivet samtidig med åbningen af CLAYs udstilling Playing with Fire: Edmund de Waal and Axel Salto.

Sanne Flyvbjerg arbejdede tæt sammen med Edmund de Waal omkring udstillingen og dykkede samtidig ned i stentøjsmesteren Axel Saltos tekster, hvoraf flere gengivet i publikationen Playing with Fire.

Hvis man har købt billet, er der mulighed for at se udstillingen til halv pris før arrangementet.

Entré: 50 kr