Det Kongelige Bibliotek/Den Sorte Diamant

Søren Kierkegaards Plads 1, København K

Fredag den 12. juli 2024, kl. 20.



Jazz

Havana - Copenhagen Jazz Orchestra

Med Raydel Medina og Rune Harder Olesen.

I Havana mødes intensiteten og det dybe groove fra den autentiske afro-cubanske musiktradition med det sprudlende, det dramatiske og de skønne klange fra det store orkesterformat. Copenhagen Jazz Orchestra har inviteret den fantastiske percussionist Raydel Medina og den danske cuba mester Rune Harder Olesen til samarbejdet, hvor man i ny musik af Lars Møller og Jesper Riis vil opleve rytmisk ild og elegance i det spændstige møde mellem jazzens afro-cubansk rødder og bandets kreative solister. Med Havana fortsætter CJO deres flerårige koncertserie i Diamanten med kreative møder med andre musikkulturer.

Musik af Lars Møller og Jesper Riis.

Om Copenhagen Jazz Orchestra
Copenhagen Jazz Orchestra's mission er at være det store jazzorkester i Danmark, som på højeste internationale kunstneriske niveau kombinerer vores forankring i jazzens og vestlige musiktraditioner med et globalt udsyn og inspiration fra andre verdensdele. Bandet har siden midt 1990'erne med generationens bedste jazzmusikere/komponister, en smidig kammermusikalsk ensemble-lyd, og nytænkende kreative projekter været definerende for den moderne bigband-lyd i Danmark og Skandinavien. CJO har udgivet et væld af roste og prisbelønnede albums og deltaget i en række internationale samarbejdsprojekter.

Entré: 225 kr

Køb/bestil billet