P-pladsen

Nørregade 7, Herning

Mandag den 10. juni 2024, 19.45-21.45.



Musik

ContainCultureSport

Mandag d. 10 Juni 2024 afvikler Kontrast deres sidste arrangement under Kulturfest Herning, med titlen "Riot Grrrlz" under det større Kontrast koncept "Kvinderne i Kunsten". Kvinder har defineret musikhistorien.

Uanset om der er tale om jazz, punk eller blues, har kvinder spillet en uerstattelig rolle i at skabe den musikhistorie, vi kender og elsker i dag. Til lejligheden har vi hyret fremadstormende bands med seje kvinder i front, Pleaser og Hudsult. Vi mener at det at ytre sig frit og stå op for sine holdinger er en væsentlig del i et menneskes livskvalitet og dermed

Selv genrer, der ikke umiddelbart anses som værende definerede af kvinder, har kvindelige forgængere. Det gælder f.eks. punken. De fleste forestiller sig nok nogle skallede unge mænd, der i vrede råber og skriger. Men allerede i 1975 - et år før punkeksplosionen - var Patti Smith på scenen med vrede tekster ovenpå punket og larmende instrumentation. Hun blev et forbillede for både mandlige og kvindelige musikere, der senere brød gennem lydmuren som punkmusikere. MØ, der startede sin karriere som punkmusiker, har flere gange anerkendt sin arv fra Patti Smith, og hun er i dag Danmarks måske største og mest kendte musiker i udlandet. Det er vigtigt, at vi husker kvindernes indflydelse på musikhistorien. For uden kvinderne ville vi ikke have haft den fantastiske musiske kulturarv, vi i dag nyder og fejrer.

Jakobe er et teenage riot grrrl band fra København. De har lige udgivet deres debut album, Surf N Turf, hvor de synger om emner som bl.a. feminisme - men også andre emner de mener der er vigtige, som for eksempel manglen af unge mennesker på den alternative scene.

Fri entré