Greve Museum

Bækgårdsvej 9, Greve

Søndag den 16. juni 2024, 14:00-15:30.



Dansktop/underholdning

Midsommerkoncert med Greve Harmoniorkester

Oplev Greve Harmoniorkester, når der er musik og sommerstemning på Greve Museums hyggelige gårdsplads.

Traditionen tro inviterer Greve Museum og Greve Harmoniorkester til midsommerkoncert i museets gård.

Musikken
Greve Harmoniorkester er et alsidigt harmoniorkester på ca. 40 musikere. Denne eftermiddag spiller de dygtige musikere melodier i den lettere genre, hvor publikum kan glæde sig til at opleve smuk sommerlig musik af danske og udenlandske komponister.

I år vil operasanger Anne Due Nørgård, som er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, medvirke som solist ved koncerten.

Koncerten begynder kl. 14 og varer cirka 1 - 1½ time.

Vejrguder
Vejrguderne er forhåbentlig på museets og musikernes side, men i tilfælde af regn vil det være nødvendigt at aflyse den udendørs koncert, da musikernes instrumenter ikke kan tåle vand. Hold øje med museets hjemmeside, hvis der er tvivl om, hvorvidt koncerten kan gennemføres.

Mad og drikke
Du kan forudbestille en hjemmelavet sandwich til 70 kr. Af hensyn til køkkenets planlægning skal sandwich bestilles senest 9. juni. Sandwich afhentes i museumscaféen på dagen. Der er lukket for øvrig madsalg i caféen denne dag.

Det er muligt at købe vin, øl, vand, kaffe og kage før og efter koncerten.

Parkering
Da der kan være rift om parkeringspladserne på denne dag, så opfordrer vi til, at man kommer i god tid - og tag gerne cyklen, hvis det er muligt.

Køb billet på forhånd
Billetter til koncerten koster 100 kr.

Vær opmærksom på, at du skal have gyldig billet for at få adgang til gårdspladsen. Billetter skal købes på forhånd for at undgå kø i billetsalget på dagen.

Entré: 100 kr

Læs mere på hjemmesiden