Teaterhuset Filuren

Thomas Jensens Allé 2, Aarhus C

Torsdag den 19. december 2024, kl. 15.30-16.15 & 17-17.45.



Børneteater

Duften af Betlehem. Teaterhuset Filuren

Mærk duften, se magien og lyt til fortællingen i en sanselig oplevelse for hele familien. Har I hørt det? Der hviskes forventningsfuldt i byens kroge om det, der skal komme. Om den store stjerne, som skal omfavne den kølige vinternat.

Der er endda nogen, der siger, at de har fundet en fjer fra en engel. Særligt to af byens beboere venter spændt. Er det et mirakel, der er på vej? Sammen med publikum tager de ud for at lede - men måske er miraklet slet ikke så langt væk. Måske er det i et fingerstrejf, i et smil, i dig og mig...

I et dragende univers inviteres publikum til at gå julen i møde med en teateroplevelse af de helt særlige. "Duften af Betlehem" er en poetisk forestilling inspireret af Juleevangeliet. Vi tager stolene ud af salen og gør plads til at opleve teatrets magi helt tæt på. Publikum træder ind i en verden uden tid, hvor de sammen med de medvirkende går på oplevelse og i fællesskab fejrer miraklet i os alle.

Fra 4 - 100 år

OBS: Forestillingen er ikke egnet for kørestolsbrugere. Publikum skal undervejs i forestillingen både gå rundt og sidde på gulvet. Det er muligt at få en skammel. Dette skal siges ved ankomst.

Entré: 70-155 kr

Køb/bestil billet Læs mere på hjemmesiden