Utzon Center

Slotspladsen 4, Aalborg

Torsdag den 13. juni 2024, 17:00-18:15.



Foredrag

Utzon Talk: Sprudlende japansk arkitektur i det 20. og 21. århundrede

Bliv klogere på moderne japansk arkitektur og et sprudlende galleri af arkitekter, der gemmer sig under den ensartede overflade.

Set med Vestens øjne har moderne japansk arkitektur antaget et noget ensartet motiv domineret af lyse og lette konstruktioner.

Men under overfladen gemmer sig et sprudlende og farverigt galleri af arkitekter, der kompromisløst udfolder sig - både som fantasifulde opfindere og kunstneriske auteurer.

Men legen er ikke helt fri. For de japanske arkitekter arbejder videre på idéer, der overleveres gennem generationer. Og ved at følge disse tegner aftenens veloplagte foredragsholder Alex Hummel Lee et overblik over de tonegivende fraktioner, der udspænder den moderne japanske arkitekturs paralelle mikrokosmos gennem 150 år.

Kom med til Utzon Talk med Alex Hummel Lee, studielektor på Det Kongelige Akademi og ekspert i japansk arkitektur med 15 års erfaring som partner i japanske Hiroshi Sambuichi architects.

Om Alex Hummel Lee
Alex H. Lee er Ph.D. og studielektor på Det Kongelige Akademi, Institut for Bygningskunst, By og Landskab, og gennem 15 år associeret partner hos Hiroshi Sambuichi architects.

Entré: 100 kr

Læs mere på hjemmesiden