Viborg Teater

Gravene 23A, Viborg

Torsdag den 24. oktober 2024, kl. 20:00.



Skuespil

Jeg fortryder intet. vel?

Grøn serie-Musik/drama. Med udgangspunkt i sangerinden Edith Piafs righoldige sangrepertoire fortælles en historie om et kvindeliv gennem 30 år. Oplev endnu en flot opsætning fra Café Liva med fokus på en generation og en kvindeskikkelse i dagens Danmark.

Hun står i sin frisørsalon - hun er fra Randers, snart 50, og livet har været alt andet end nemt - men: hun fortryder intet ... vel? Med udgangspunkt i sangerinden Edith Piafs righoldige sangrepertoire fortælles en historie om et helt almindeligt kvindeliv gennem 30 år, fra hun som stor teenager i begyndelsen af halvfemserne blev frisørelev i salon Edith, til hun står på tærsklen til sit 30-års jubilæum, nu i sin egen salon Rose.

Det er et liv med op- og nedture, kærlighedsaffærer, dybe tragedier og spirende håb.

Oplev endnu en flot opsætning fra Café Liva, med fokus på en generation og en kvindeskikkelse i dagens Danmark. Pressen skrev: »Aldeles fremragende« ... »har Rikke Buch Bendtsen nogensinde været bedre?«.

Entré: Voksen 180 kr, unge u/25 år 110 kr Alle billetter solgt i løssalg tillægges 10 kr i billetgebyr

Læs mere på hjemmesiden