Arkiv: Overstået event
KNULP

Amalie Torv, Langgade 16, Samsø

Lørdag den 14. juni 2025, kl. 20:00.



Elektronisk

Heta Bilaletdin (Helsinki) + Samuli Tanner (Helsinki) + Elledans Bruskhat (Samsø)

Knulp åbner dørene til en 3-delt koncertoplevelse af de helt særlige, hvor to finske elektroniske kunstnere udfolder deres lydlige univers i den hyggelige café med åben pejs. Lokale Elledans Bruskhat åbner aftenens program.

HETA BILALETDIN (Helsinki)
Heta Bilaletdin arbejder med diverse medier: eksperimenterende musik, video og installationskunst. Heta skaber musique concrète, famlende beats, blide melodier, soveværelses-dub og uventet pop med en legende tilgang. Hun bruger samplere, vokal, feltoptagelser, computere, fundne genstande, synthesizere, ustemt guitar og støvede fire-spors bånd. Nogle gange synger hun baglæns.
https://fonal.bandcamp.com/album/nauhoi

SAMULI TANNER (Helsinki)
Samuli Tanner er en komponist og trommeslager fra Finland. Hans elektroniske musik har en særlig appel: klodset med vilje, somme tider dystert, sirupsagtig, dansbart eller dekonstrueret. Samuli har tidligere udgivet musik under navnene Siihhi, World Bank og Ponytail. Han spiller også med i bands som Myttys, Tiiu Helinä, Mustat Kalsarit & Market.
https://fonal.bandcamp.com/album/music-for-1-year-old-samuli-tanner

ELLEDANS BRUSKHAT (Pillemark/Agerup)
Elledans Bruskhat er en duo opkaldt efter fe-ringsvampene, som laver musik inspireret af middelalderskove og deres mørke, mystiske verdener fyldt af alfer og feer, spillet på bl.a. klokker, sampler, mandolin, fløjte, percussion, elektrisk orgel, mundharpe osv.
https://stenzequo.bandcamp.com/album/elledans-bruskhat-fairy-music-1

Entré: Valgfrit beløb mellem 50 og 150 kr