Staldgården | Museum Kolding

Staldgården 1, Kolding

Fredag den 2. januar 2026 til onsdag den 22. december 2027, 10:00 - 17:00.



Kyster og Sølvet - Udstilling Kyster og Sølvet - Udstilling

Kunsthåndværk

Kyster og Sølvet - Udstilling

En ny udstilling af Museum Kolding i de historiske lokaler på Staldgården. Udstillingen 'Kyster og sølvet' viser historien om dansk sølv skabt i Kolding.

Holger Kyster var Koldingenser - født i en skomagerfamilie i 1872. Som 14-årig valgte han selv at gå i guldsmedelære. Efter sin svendeprøve rejste han rundt i Europa i flere år for at videreuddanne sig. I 1889 vendte han tilbage til Kolding.

Ved sit lille arbejdsbord i det ydmyge værksted i baghuset på Adelgade 8 forvandlede han sølvet til brugssølv og prisvindende kunstværker.

"Man skal forestille sig, at hjemmet i Adelgade blev et samlingssted for byens - og nogle af landets avantgarde kunst- og håndværks interesserede, og at venskaber med designikoner som Thorvald Bindesbøll og Svend Hammershøi fik stuerne til at runge af samtaler om dansk designhistorie," fortæller Steen Rosenvinge Lundbye, kulturarvschef ved Museum Kolding.

Udstillingen tager sit udgangspunkt i Holger Kysters værksted på Adelgade i Kolding, og hans samarbejde med Thorvald Bindesbøll og Svend Hammershøi.

Én af de genstande, man kan se nærmere på i den nye udstilling, er den store flotte vase, som Kyster og Hammershøis lavede sammen - en vase, hvis status som et mesterværk blev stået fast, da den blev præmieret med en guldmedalje på Verdensudstillingen i Paris i 1925.

KYSTER OG SØLVET inviterer indenfor til Museum Koldings første etape i virkeliggørelsen af den store drøm: Danmarks Sølvmuseum, som bliver en central del af det kommende museum i Staldgården.

Entré: 100 kr

Læs mere på hjemmesiden