Vi er ved at danne et kor her i Skodsborg. Indtil nu er der 12, som godt vil være en del af koret. Der er også plads til dig!
Det ser ud til, at der er basis for at danne et kor her i Skodsborg. Folk har været SÅ positive, og der var en rigtig fin stemning på det sonderende møde 9. nov. 25. Indtil nu er der 12, som godt vil være en del af koret. Der er også nogle, der kunne være interesseret i at lede koret.
På mødet besluttede vi flg.:
Omfang: Der er sat 60 min. til selve sangaktiviteten, og hvis man vil hyggesnakke før eller efter, kommer man tidligere osv.
Tidspunkt: Vi mødes mandage kl. 17-18, til nød 17:30-18:30. Første gang den 17. nov. 2025.
Lokale: Vi vil være i sidebygningen ved Skodsborghus, fordi der er bedre akustik, bedre plads, og vi kan bruge lærredet til at vise noder og tekster.
Repertoire: Højskolesangbogen (den findes som app til tablets og telefon), og desuden lettere pop/rock-ballader og -klassikere. Vi vil også lave lidt vejrtrækningsøvelser for at kunne synge bedre.
Ambitionen er at synge, fordi det gør os glade. Flere har sunget i kor før (for nylig eller for længe siden), ingen vil være solister, men alle mener at synge nogenlunde hæderligt, når bare de synger sammen med andre. Der er et par alter og et par sopraner blandt dem, der har sunget i kor før.
Accompagnement: Vi har planer om at skaffe et keyboard og en trådløs højttaler. Indtil da må vi bruge apps med musikken indspillet (med højskolesangbogen er det jo intet problem) eller forsang.
Økonomi: Vi har talt om at søge en af Rudersdals kommunes puljer eller Trygfonden, men ellers må vi selv til lommerne.
Navn: Vi har ikke fået talt om navn, men mon ikke det lander på Skodsborgkoret, når først det er en etableret ting? Det virker lidt overmodigt at bruge bestemt form ental på dette stadie :)
Vi tror, at når først det meldes officielt ud, at koret findes, og folk kan forholde sig til de konkrete rammer, kommer flere til. Spred gerne budskabet til venner og naboer.