Dybbøl Efterskole

Ragebølskovvej 3, Sønderborg

Tor. d. 6. august 2026, kl. 09.30-14.30.



Fra adfærd til forståelse Fra adfærd til forståelse

Foredrag

Fra adfærd til forståelse

Et fælles sprog for børn og unges kognitive færdigheder v/ Simon Wilbrandt. Gratis TEMADAG for fagfolk. Dagens indhold. Neuropsykologi og neuropædagogik som praksisnært afsæt.

At bevare en nuanceret forståelse af børn og unges adfærd
At skabe miljøer, der understøtter kognitiv udvikling
At tilpasse hverdagen til den enkelte og forebygge mistrivsel
Vi har et stort fokus på børn og unges adfærd. Der er adfærd, vi ikke ønsker, som vi arbejder for at aflære. Og der er adfærd, som vi ville ønske, at barnet/den unge lærte og udførte. Men den samme adfærd kan have vidt forskellige forklaringer, om det så er kognitive forudsætninger, belastninger eller udviklingsniveauer. Når fokus ensidigt rettes mod adfærd, risikerer vi at misse nuancer og læringspotentialer. Resultatet kan blive forkerte krav, uhensigtsmæssige indsatser og rammer, der ikke matcher den unges forudsætninger.
Denne dag giver dig et fælles fagligt sprog for børn og unges kognitive færdigheder og selvforståelse. Du får konkrete bud på:
1. Hvordan man skaber rammer, der understøtter udviklingen af kognitive færdigheder, som ellers kan komme til udtryk som problematisk adfærd
2. Hvordan man tilpasser disse rammer til den enkelte unges forudsætninger
Dagens indhold er bredt anvendeligt i arbejdet med børn og unge, men vil især dreje sig om alderen 13-18 år.
Målgruppe: Fagfolk der arbejder med sårbare børn og unge.
Pris: Arrangementet er gratis. Antal pladser fordeles efter først til mølle princip.
PROGRAM:
9:30 Ankomst & netværk, Kaffe og en bolle

10:00 Velkomst og En sang

10:10 Oplæg v/Simon Wilbrandt
Et fælles sprog for børn og unges kognitive færdigheder
Fra diagnoser som forklaring til et alment blik på udfordringer

12:00 Frokost

12:45 Oplæg (med indlagt kaffe/kage pause)
v/Simon Wilbrandt
Vores handlemuligheder i udfordrende situationer

Hvordan vi skaber de bedste betingelser for kognitiv udvikling - individuelt og i fællesskaber
14:30 Tak for i dag.