Adventurepark i Hillerød

Jagtvej 31, Hillerød

Søn. d. 19. april 2026, kl. 10-16.30.

Arrangør: Adventure dk ApS



Vildskovens Væsner Apirl 2026 Vildskovens Væsner Apirl 2026

Natur

Vildskovens Væsner Apirl 2026

Vildskovens Væsner er et rollespil for børn og unge i alderen mellem 12 og 18 år. Det er et rollespil med fokus på teamwork, eventyrlige naturområder og bygninger, spændende kampe med simple regler, og quests/opgaver der skal løses uden kamp.

PRAKTISK

Spillet foregår i Adventure Park i Hillerød (nær Favrholm St)

Mødetiden er klokken 10:00

Eventet er afsluttet 16:30

Billetsalg STOPPER 17/4 23:59

Billetten er inklusiv frokost

Ved fremmøde på dagen uden billet kan deltagelse købes via MobilePay til AdventurePark, MEN da er frokost IKKE inkluderet.

Det er rigtig vigtigt at have læst og forstået reglerne inden spillet starter

Reglerne kan læses her:

https://docs.google.com/document/d/1tOQW5140QSycQWq4k7jk5uQ8ZZmmfZWKMjsSsxZQgCc/mobilebasic

Man skal selv medbringe sit eget kostume og udstyr.

DISPENSATION ift. alder

Børn under 12 har mulighed for dispensation hvis de er mindst 10 år, og følges med en pårørende, voksen deltager.

Voksne (18 og ældre) skal kunne støtte spillet for de yngre efter spilmestres anvisninger

Skriv til Vildskovens Væsner på Facebook/messenger ved spørgsmål

In-game-historien:

Nord for Safirsøen lå riget Mirandia befolket hovedsageligt af mennesker, med stor interesse i landbrug, industri og magiske studier

Den udbredte tro i Mirandia var Erem, gud for udvikling, handel, forskning og erobringer

Det var ti år siden. Mirandia faldt efter årevis med frygtelige naturkatastrofer og uventede invasioner af udøde og monstre. Befolkningen gjorde alt for at holde stand. Assisteret af dværgenes rige i Basaltbjergene og en deling havelvere fra Safirsøen besejrede de tre fjerdedel af de invaderende horder, men holdt ikke til den årelange belejring. Den mest kritiske faktor var mangel på mad og drikke.

Nu er Mirandia en ruinby, befolket af hvileløse døde og monstre, som trives i områder med ekstreme betingelser for overlevelse

De få overlevende mennesker, som holdt stand indtil for få måneder siden, er omsider flygtet sydpå over Safirsøen til kanten af Vildskoven. Her har de tilsluttet sig den yderste lille udpost af dværgenes rige, et område kaldet Ulbakkerne.

I dette lille landområde, med Basaltbjergene mod øst og Saltsletterne mod vest, prøver de at finde et nyt liv i en fremmed verden

Men folket fra Mirandia er IKKE velkomne nær Vildskoven. Blot få hundrede meter fra skoven trues eller angribes de af orker, elvere og andre af områdets væsner. Budskabet er tydeligt: de må ikke fælde et eneste træ eller begynde at dyrke det mindste stykke jord.

Det viser sig, at orker og elvere er enige om, at Mirandia måske gik til grunde som følge af befolkningens levevis. Man er ikke sikker, men ønsker ikke at risikere Vildskovens harmoni. De lærde fra Mirandia, med støtte fra dværgenes paladiner, mener Mirandia blev udslettet fordi det var den største forhindring i vejen for hvem eller hvad der slap naturkatastrofer og monstre løs på riget. Mennesker og dværge mener, at alle Vildskovens Væsner skylder dem en kæmpe tak og støtte for at have taget alle skaderne, mens de har kunnet leve et ubekymret liv nede sydpå. Ingen hjælp eller ressourcer blev sendt til Mirandia fra Vildskoven, så nu har man ikke længere tænkt sig at bede pænt.

Entré: 200 kr

Køb/bestil billet