Christiansborg Slot - De Kgl. Repræsentationslokaler

Prins Jørgens Gård 5, København K

Tor. d. 7. maj til tor. d. 6. august 2026, kl. 17-18.



Kammeret: Gobeliner - evighedskunst Kammeret: Gobeliner - evighedskunst

Omvisning

Kammeret: Gobeliner - evighedskunst

Vær med, når Christiansborgs gobeliner åbner fortællinger om magt, kunst og historie. På denne rundvisning går vi tæt på vævede mesterværker og på de rum, hvor kongemagten iscenesatte sig selv.

Fra kongelig iscenesættelse til national fortælling - gobelinerne på Christiansborg som kunst, håndværk og historiefortællere gennem århundreder.

Rundvisning med fokus på gobeliner

Bliv klogere på de tekstile kunstværker i De Kongelige Repræsentationslokaler. Gobeliner på Christiansborg er mest synonymt med Bjørn Nørgaards gobelinserie til Dronning Margrethe - men imponerende vægtæpper fra flere forskellige århundreder pryder væggene og vidner om kunstformens lange tradition.

På rundvisningen går vi tæt på de ældre gobeliners historie: En historie om kunst, der ikke bare hjalp på varme og akustik, men også var overvældende statusmarkører og historiefortællere, og vi kigger på hvordan kunstformen udviklede sig, da samfundet gik fra enevælde til demokrati.

Et rum for fordybelse og nørderi

Kammeret, der denne gang foregår en frisk morgenstund, er Den Kongelige Samlings nye format for dem, der elsker at gå tæt på detaljerne. Her udvælger vores museumsinspektør særlige genstande i samlingen og folder deres historie ud med faglig tyngde og stor fortællelyst.

Formatet inviterer til nørderi, hvor der er tid til refleksion, spørgsmål og små sidespring, der gør historien større, rigere og mere levende - og det giver dig mulighed for at opdage nye perspektiver på både samlingen og de historiske personer, der har givet genstandene liv og betydning.

Entré: 185 kr

Læs mere på hjemmesiden