Trinitatis Kirke

Pilestræde 67, København K

Fre. d. 5. juni 2026, kl. 17.30-18.30.



Musik på tværs af grænser Musik på tværs af grænser

Musik

Musik på tværs af grænser

NB, læg mærke til at koncerten begynder 17.30! Koncert med medlemmer af Middle East Peace Ensemble og elever fra Henrik Goldschmidts Musikakademi.

Ved koncerten vil man kunne høre Mozart fremført i arabisk og jødisk stil, klassiske arabiske sange, tyrkisk folkemusik, jødisk musik både traditionel og nyskrevet samt danske sange. Henrik Goldschmidt, obo. Anders Singh Vesterdahl, harmonika. Bilal Irshed, oud. Fri entré. Koncerten er arrangeret i samarbejde med Jødisk kulturfestival og er en del af Trinitatis Kirkes Sommerhøjskole, men alle er velkomne. MUSIK PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Middle East Peace Ensemble blev grundlagt i 2003 af Henrik Goldschmidt som et musikalsk fredsinitiativ og en levende dialog på tværs af religiøse og kulturelle skel. I Danmark har Henrik Goldschmidt desuden etableret et musikakademi, der samler elever, som i andre sammenhænge kunne have stået på hver sin side af en konflikt - blandt andet palæstinensiske og jødiske elever samt ukrainske flygtningebørn og russiske lærere. Akademiets musikalske univers afspejler denne mangfoldighed med et repertoire, der spænder fra Mellemøsten og Balkan til Sydamerika og Danmark.