Medicinsk Museion

Bredgade 62, København K

Onsdag den 22. maj 2019 til lørdag den 31. december 2022, tirs-fre 10-16. Lør-søn 12-16.



Historisk

Det indsamlede menneske - Lægevidenskabens råmateriale fra kadaver til dna

Den menneskelige krop er gennem de seneste århundreder blevet indsamlet med henblik på lægevidenskabelig forskning og undervisning. Dele af kroppen er blevet præpareret, konserveret og bevaret.

Udstillingen 'Det indsamlede menneske' præsenterer for første gang et større udvalg af Medicinsk Museions historiske samlinger af den menneskelige krop, indsamlet fra slutningen af 1700-tallet og frem til i dag.

De ældste præparater stammer fra studiesamlinger af fostre, skeletter, knogler, organer og vævssnit. De sidst tilkomne er biopsier, celler og DNA, som det findes i biobankernes frysere.Samlingerne har ændret fokus i takt med ny forståelse af sundhed og sygdom og som konsekvens af ny teknologi. Udstillingenspejler historien om, hvordan lægevidenskaben zoomer sig vej ind i kroppen.

Først vises den hele krop, derefter organer, væv, celler og til sidst molekyler. Selv om den moderne biomedicin opererer på et mikroskopisk og molekylært niveau, er det stadig adgangen til materiale fra mennesker, som lægger grund til ny viden.

Bemærk at der er særlige åbningstider i forbindelse med åbningen af den nye udstilling. Læs mere om vores åbningstider på vores hjemmeside.

Du kan købe billet online og sikre dig indgang til museet, når det passer dig.

Entré: Voksne 90 kr; studerende/pensionister 60 kr; børn (7-17) 50 kr

Læs mere på hjemmesiden