Events

      You are here

      Ærø

      Dato: Lørdag den 12. juni 2021, kl. 07.15-19.
      Entré: 795 kr

      Sted: AOF Sydvest Sjælland, Garnisonen 38, Ringsted

      Underviser: AOF Sydvest Sjælland. Efter endt opsamling, køres via Storebæltsbroen til Fyn, med kursen sat mod Svendborg. Her skal vi med færgen til Ærø. Sejladsen tager 75 min. Ved ankomsten til Ærøskøbing stiger vor guide på bussen.

      Vi kører herefter ad romantiske veje langs det smilende sydfynske øhav mod Vest-øen. Vi kører blandt andet gennem de smukke landsbyer Bregninge og Skovby, besøger det gamle hertugelige jagtslot "Søbygaard" og passerer Søby, hvor den aktive erhvervshavn huser Ærøs størst arbejdsplads, Søby Værft. Vi gør også stop på Uldgården og ved Voderup Klint, hvor vi har mulighed for et smukt kig ud over Østersøen.
      Vi kører til frokost til Rise Bryggeri, der brygger den gode Ærø Øl. De har en rigtig god restaurant og café og har dækket op til en lækker frokostbuffet, som vi nyder sammen med det gode Rise Øl.
      Vi fortsætter nu mod Øst-øen. Her besøges den gamle søfartsby, Marstal og slutter turen i Ærøskøbing, hvor der er lagt op til en vandring ad de brostensbelagte gader i den gamle og utroligt velbevarede by, der af Naturstyrelsen er udnævnt til "nationalt klenodie". Efter en kort introduktion til byen ved guiden er der fri vandring for deltagerne i den gamle charmerende by inden vi returnerer til Svendborg med færgen. Ombord på færgen spises aftensmad.
      Inkluderet: Transport, guide på Ærø, frokost inkl. 1 drikkevare, aftensmad ekskl. drikkevarer, kaffe/te i bussen
      Bindende tilmelding

      Hold 7721117030 Lørdag 12. juni

      Pris Kr. 795

      Bus: kl. 7.40 Ringsted St, Kl. 8.00 Sorø Hallen, Kl. 8.20 Slagelse busterminal, Kl. 8.40 Korsør, Q8 tanken (afk 43).
      Hjemkomst Ringsted Station ca. kl. 21.00

      Hold: 7721117034 Mødested: Busopsamling iflg. aftale
      Klik her for at tilmelde dig