Arkiv: Overstået event
Invitation til Forårsudstilling i Galleri Art Expo- en hyldest til livet, farverne og naturens kraft

Invitation til Forårsudstilling i Galleri Art Expo- en hyldest til livet, farverne og naturens kraft

Foråret er her - og med det spirer håb, liv og farver frem omkring os. I Galleri Art Expo fejrer vi denne sæson med en stor forårsudstilling, hvor vi giver plads til det intuitive, det levende og det livsbekræftende.
Fri entré
Foråret er her - og med det spirer håb, liv og farver frem omkring os. I Galleri Art Expo fejrer vi denne sæson med en stor forårsudstilling, hvor vi giver plads til det intuitive, det levende og det livsbekræftende.

Her i Galleri Art Expo tror på, at kunst ikke bare er noget, vi ser - det er noget, vi mærker. Det vækker noget i os. Det taler til det, vi ikke altid har ord for. Det smyger sig ind i vores sind og åbner op. Kunst kan gøre os glade. Den kan løfte os. Give os håb og nærvær.

Og det er netop dét, vi ønsker med denne udstilling.

Du vil møde glade værker - fyldt med farver, livskraft og det særlige poetiske blik på verden, som kun kunsten kan formidle. Her er malerier og skulpturer, der inviterer dig til at standse op. Trække vejret. Se på verden med nye øjne. Vi hylder det nære og det vilde, det finurlige og det kraftfulde - og ikke mindst det, der giver os mere livsglæde.

Sommeren er også tid for årets store fester - konfirmationer, bryllupper, runde fødselsdage og nye begyndelser. I galleriet har vi samlet et særligt udvalg af livsgaver - kunstværker og kunstplakater, som kan følge modtageren gennem livet. Noget smukt og meningsfuldt til enhver pengepung.

Med mere end 2000 værker af 76 dygtige, danske kunstnere fordelt over 9 udstillingsrum, er forårsudstillingen en stor oplevelse. Den kræver tid, nærvær - og gerne godt selskab.

Tag en ven under armen og kom med en god pose tid. Giv dig selv en pause og lad kunsten gøre sit stille, stærke arbejde.

Vi lover, du går herfra med løftede skuldre og nyt lys i øjnene.

Galleri Art Expo
Søvejen 35, 8362 Hørning

Åbningstider:
Tirsdag: 11-17
Onsdag: 11-17
Torsdag: 11-17
Fredag: 11-16
Lørdag: 10-14

Vi glæder os til at tage imod dig -
til forår, farver og fælles glæde i kunsten.

Kærlig hilsen,
Sarah Høi, alle 76 kunstnere og det øvrige team i Galleri Art Expo.