|
|
Kan man portrættere en af verdens mest rædselsfulde skabninger uden brug af filmmediets special effects eller litteraturens detaljerede beskrivelser? Det enkle svar er ja. Og man kan netop nu se hvordan, i Aarhus Teaters opsætning af Frankenstein.
Der er ingen tvivl om, at forestillingen Frankenstein, der spiller på Aarhus Teaters Store Scene, er i en klasse for sig. Her er skuespilpræstationer i verdensklasse, der når så langt ud over scenekanten at det næsten bliver for uhyggeligt at sidde på tilskuerrækkerne. Og der er vaskeægte gotisk stemning, som ellers normalt er forbeholdt bøgernes og filmens verden, med værker som netop Mary Shelleys roman Frankenstein eller Tim Burtons forunderlige filmuniverser.
Og havde det kun været stemningen og skuespilpræstationerne der betød noget, så havde Frankenstein her sprunget rammerne for hvor meget en teaterforestilling kan roses. Men - for der er jo altid et men - også denne forestilling har sine små skønhedsfejl. Først og fremmest er hele introen unødigt forvirrende. Man har villet nå at vise for meget af forhistorien og dette gøres med masser af sceneskift og videoprojektioner. Desværre bliver videosekvenserne ret lange og efterlader tilskueren med følelsen af, at det udelukkende er pausesekvenser, mens scenografien udskiftes. Det havde været nok, hvis forestillingen var begyndt, da Frankensteins skabning vækkes til live.
Den anden anke er, at stolerækkerne i salen ved Store Scene på Aarhus Teater ikke skråner særligt meget, hvilket betyder, at man ikke kan se hvad der foregår helt nede på scenegulvet. Oftest er det intet problem, men det bliver det desværre når en meget stor procentdel udspiller sig på scenegulvet. Der var ganske enkelt meget lange passager, hvor man slet ikke kunne se skuespillerne.
Det skal dog understreges, at intet af ovenstående for alvor formår at overskygge det faktum, at Frankenstein på Aarhus Teater er en fantastisk oplevelse. Christian Tafdrup og Jacob Madsen Kvols er utroligt velspillende i deres roller som henholdsvis Frankenstein og hans skabning.
Christian Tafdrup spiller med en overbevisende, underspillet arrogance, der gør hans vanvittige genialitet troværdig. Samtidigt har han et poleret ydre, der står i direkte kontrast til hans skabnings halvnøgne, arrede look. Jacob Madsen Kvols er så uhyggeligt overbevisende som Frankensteins skabning, at man helt glemmer, at han rent faktisk ikke ser særlig skrækkelig ud. Hans make-up er underdrevet og giver plads til, at det er selve skuespilpræstationen, der overbeviser publikum om, at her er tale om et ganske rædselsvækkende væsen.
Derudover er de to som nat og dag. Tafdrup er mørk og velklædt. Madsen Kvols er høj og lys, og hans kropsmake-up fremhæver hans ranglede udseende. Det er intet mindre end imponerende at se, hvordan en pæn, ung mand som Madsen Kvols på scenen kan forvandles til et mareridtsagtigt monster, der i vrede og afmagt dræber uskyldige mennesker. Og alligevel på samme tid også bliver troværdig som et væsen med følelser. Et ensomt væsen.
At iscenesætte en roman som Shelleys Frankenstein på teatret er modigt. Men det kan ikke gøres meget bedre. Og Jacob Madsen Kvols sætter med denne rolle en stor fed streg under sit eget navn i dansk skuespilhistorie.
Frankenstein på Aarhus Teater 23. november - 22. december 2012.
