Flere nyheder

 
Diverse
Smag på verden i Aarhus

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Smag på verden i Aarhus
Man. 23. jul. 2018
kilde: KultuNaut

Hver onsdag i sommermånederne frem til den 29. august inviterer Væksthusene i Aarhus på spændende rundvisninger om planter og smagsprøver fra det globale køkken. Her holdes der i anledning af de lyse sommeraftener åbent til kl. 22.

Smag på verden i byens grønne frirum
God dansk mad. Nyt nordisk køkken. Gulerødder, kartofler (med sovs) og agurker. Vi har alle et billede af, hvad rigtig dansk (plante)mad er for en størrelse. Men er det korrekt? På rundvisningen kan man finde ud af, i hvor høj grad vores måske yndlingsret i virkeligheden er dansk.

Man kan også smage på planter fra hele verden og høre om, hvordan den mad, vi spiser, hænger sammen med, hvor vi bor, og de naturgivne betingelser, som findes der. Man kan eksempelvis høre om, hvorfor maden i troperne er så stærk, og hvorfor man i landene omkring middelhavet spiser oliven og gedekød krydret med timian og rosmarin.

Og så er man selvfølgelig velkommen til på egen hånd at opleve Væksthusene om aftenen i sommeråbningstiden på onsdage. I Tropehuset kan man desuden lytte til den særlige aftenlydkulisse kl. 20-22.

Tilmelding og mere information