Flere nyheder

 
Diverse
Hundens Dag i Tivoli

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Hundens Dag i Tivoli
Tir. 21. aug. 2018
kilde: KultuNaut

Søndag den 26. august gør Tivoli plads til vandskåle og lyden af velopdragne vuf til Hundens Dag, hvor menneskets bedste ven får lov til at komme med en tur i Haven.

Året tema er Hunde fra hele verden - i tråd med Tivolis 175-års jubilæum, der fejres under temaet Hele verden mødes i Tivoli. Og der bliver ikke sparet på mangfoldigheden, når hundredvis af hunderacer spadserer gennem Haven i den årlige parade. Bjæf og logrende haler indtager Tivoli fra kl. 11.00.

Det er en tradition, at portene til Haven en gang om året åbnes for de firbenede, når Tivoli i samarbejde med Dansk Kennel Klub omdanner Plæneområdet til lidt af et slaraffenland for både hunde og hundeejere. Faktisk er der ingen, der husker præcis hvornår man første gang dedikerede en hel dag for hunde i Tivoli. Faktum er, at Hundens Dag i Tivoli er en af de længstlevende traditioner i Haven.

Alle hunde har gratis adgang til Tivoli på Hundens Dag ifølge med betalende ledsager.

Program for Hundens Dag i Tivoli:

11.00 - 23.00: Flinke hunde i snor er velkomne i Tivoli
11.00 - 16.00: På Plæneområdet kan hunde og deres ejere prøve den opstillede agility-bane under kyndig vejledning fra Schæferhundeklubbens Kreds 2 Amager
11.00 - 16.30: Besøg Dansk Kennel Klubs informationstelt ved Plænen og deltag i konkurrencen om spændende præmier. Vinderen trækkes i forbindelse med showet på Plænen kl. 15.00.
14.00: Opstilling til raceparade på græsset foran Plænen
14.15: Raceparade gennem Haven
15.00: Show på Plænen. Årets tema er Hunde fra hele verden - Konferencier: Lise Lotte Christensen
16.00-16.30: Opvisning på agilitybanen ved Schæferhundeklubbens Kreds 2 Amager

www.tivoli.dk