Flere nyheder

 
Musik
In Comes My Love

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
In Comes My Love
Tir. 11. sep. 2018
kilde: KultuNaut

Lyd og billeder smelter sammen, da et frossent, hvidt øjeblik forvandles til varme farver og fysisk intimitet i det danske indie folk-rock band Wild Forests nye video "In Comes My Love", hvor æteriske og stemningsmættede toner løfter en visuel fortælling om nødvendigheden af nærvær og hengivelse.

In Comes My Love
Wild Forest har de seneste par år skrevet, filmet og produceret en række musikvideoer selv. Nu udgiver de så deres hidtil mest ambitiøse video - dette til singlen "In Comes My Love", som er taget fra EP'en Earthbound, der havde digital release i december 2017 og fysisk release på vinyl i maj dette år.

Produktionen, som har været et lille år undervejs, er filmet over syv måneder for at indfange overgangen mellem årstiderne. Medvirkende er det unge, snart biograf aktuelle skuespillertalent Laura Kjær (Holiday, Team Albert) og Victor Johansen (Zafir).

Wild Forest
Bandet har kun eksisteret i godt to et halvt år og har i den tid udgivet fire singler med tilhørende musikvideoer, samt ovenfor nævnte EP. De har været i rotation på P4 med sangene "Sparks", "It's a Dream" og senest også "In Comes My Love". Og så har de givet en lang række koncerter, hvor Kina, Tyskland og hjemlandet har lagt scener til.

Se musikvideoen til "In Comes My Love"

Wild Forest er: Rasmus Kornelius (vokal & guitar), Frederik Hvenegaard (guitar), Marie Antonie (trommer), Lasse Solevad (bas) og Ned Gale (keys).

Bandet kan opleves live på Tapperiet i Køge den 22. september.

Web:
http://thewildforest.com/
https://www.facebook.com/thewildforest/

(PR bandfoto)