Flere nyheder

 
Børn
Efterårsferie på Kunsten

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Efterårsferie på Kunsten
Tir. 2. okt. 2018
kilde: KultuNaut

Hyggelige hulestemning, uhyggelig sej kunst og en sand farveeksplosion: Kunsten i Aalborg sætter turbo på efterårsferien med masser af aktiviteter for hele familien. (PR-foto)

Det mest almindelige skilt på et kunstmuseum er "må ikke røres". Sådan er det ikke på Kunsten. Flere steder kan også de yngste komme helt tæt på, røre og skabe deres egne kunstværker.
Kunsten Kreativitarium byder på skattejagter, værksteder, lækkerier i caféen og sjove udstillinger for børn og deres familier. Derudover styrer professionelle kunstnere slagets gang i Kunst-Lab, hvor man kan bygge sit eget, røde skib.

Uhyggelig sej kunst
I udstillingen Farvens Kraft kan familien træde ind i Ernesto Netos sanselige og børnevenlige, hæklede hule eller eksperimentere med farverne i den nye Farverotunde, hvor man kan flytte rundt på hundredevis af farverige firkanter og skabe sit eget kunstværk. Der vil også være pop-op-workshops på museet, hvor familien kan skabe 3D-skulpturer sammen.

I den helt anden ende af hygge- og farveskalaen ligger udstillingen Møder i mørket, hvor man kan opleve Kurt Trampedachs malerier og menneskelignende skulpturer.

Og det er også i forbindelse med efterårsferien, man for første gang kan se den verdensberømte, tysk-indiske kunstner Tino Sehgals værker, der blandt andet inkluderer lokale børn, som leger i Store Sal.

Kunsten - Museum of Modern Art
Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Læs meget mere her