Flere nyheder

 
Diverse
Jul i Tivoli

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Jul i Tivoli
Lør. 17. nov. 2018
kilde: KultuNaut

I år åbner portene for 25. gang for Jul i Tivoli, der siden starten tilbage i 1994 har haft 19.472.000 gæstebesøg. (PR-foto: Lasse Salling)

Gæsterne kan i år blandt andet se frem til, at Tivoli tænder op mod en 1 mio lyspunkter, nye lys- og snescenografier samt premiere på et projekteringsshow på Koncertsalens facade. Årets satsning i Koncertsalen bliver gensynet med Nøddeknækkeren, som ubetinget er Tivolis største og dyreste balletopsætning nogensinde, hvor Dronning Margrethe står bag scenografien og kostumerne. Og det nuværende Jernbanetema udvides med flere hundrede meter togspor omkring Det store Springvand.

Nøddeknækker-figurerne, der er tegnet af Dronning Margrethe møder gæsterne ved Hovedindgangen, og i år er der endnu mere sne rundt om i Haven, der skal sikre vinterstemningen. Haven pyntes med over 70.000 julekugler og for første gang pakkes over 1000 grantræer ind i lys fra top til tå - blot for at nævne en lille del af den omfattende julescenografering.

Tivoli juler til og med den 31. december, hvor der på årets sidste dage afvikles Fyrværkerifestival, der bliver en hyldest-afslutning på Havens 175-års jubilæum.

www.tivoli.dk