Flere nyheder

 
Musik
Die Nerven gæster Loppen

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Die Nerven gæster Loppen
Fre. 8. feb. 2019
kilde: KultuNaut

Der er tysk post-punk af absolut fineste klasse på programmet, når Die Nerven rammer Loppen den 23. februar. (PR-foto: David Spaeth)

Die Nerven er en trio med rødder i Stuttgart, som har en fremtrædende kærlighed for det mere dystre og nihilistiske. Lyden er kantet, catchy og med en musikalsk nerve, der gør bandet til ét af Tysklands særligt interessante lige her og nu. Referencerne til bands som blandt andre Sonic Youth og Joy Division er klare.

Bandet lagde ud i 2010 som en støjende LoFi-duo, men i 2014 blev det for alvor Die Nervens år med udgivelsen af albummet Fun. Samme år året var trioen også forbi Roskilde Festival og spillede en fremragende koncert.

Med nu fire album i bagagen, vender bandet så tilbage til Danmark med deres nyeste udgivelse Fake fra 2018. Som support har Die Nerven fellow post-punkerne og ligeledes tyske LeVent med til Danmark.

Koncerten kan opleves lørdag den 23. februar fra klokken 21 på Loppen, Christiania, Bådsmandsstræde 43, 1407 København K.

Billetsalg og mere information

Die Nerven Facebook

LeVent Facebook