Flere nyheder

 
Børn
Rasmus Klump i Tivoli

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Rasmus Klump i Tivoli
Fre. 25. jan. 2019
kilde: KultuNaut

Når det er Vinter i Tivoli kan børnene fornøje sig med en helt ny Rasmus Klump forestilling i Glassalen. (PR-foto: Tivoli)

Rasmus Klump og den sure snemand
Rasmus Klump og Flora tager ud på deres store vintereventyr til Pingonesien for at mødes med deres bedste ven Pingo. Et sted, hvor Flora aldrig har været før. På deres rejse bliver det et voldsomt snevejr, og noget uventet opstår, da de støder på grund med deres skib.

Og det er som om, at der er noget sært på færde, måske var der noget, som bevægede sig, snakkede og måske nogen, der har brug for hjælp?

Undervejs på deres færd møder de en meget sur snemand, og fordi han er så sur, er han blevet forladt af sin hat, arme og næse. Men mon ikke Rasmus Klump og Flora kan hjælpe snemanden..

Familieforestillingen, der med fordel kan opleves af børn i alderen 2-7 år, byder også på nye Rasmus Klump sange som "Man bli´r så glad", "Plingeling", "Pingonesien" og "Snemandens sang".

Rasmus Klump og den sure snemand spiller tre gange dagligt i Glassalen under Vinter i Tivoli fra den 1. til 24. februar og varer knap tyve minutter. Efter forestillingen kan børnene møde karaktererne Rasmus Klump, Pingo og Flora, der alle står klar på Plænen til at give krammere.

Billetpriser: Det koster en turbillet eller Turpas Plus (udvidet Turpas) at få adgang til forestillingen samt en entre billet til Tivoli. Er man Tivolikortholder kan man medbringe op til to børn (3-7 år) til forestillingen. Er man Guldkortholder kan man medbringe op til fire børn (3-7 år)

www.tivoli.dk