Flere nyheder

 
Film
Mødregruppen

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Mødregruppen
Tir. 5. feb. 2019
kilde: KultuNaut

Dansk komedie instrueret af Charlotte Sachs Bostrup med blandt andre Danica Curcic og Anders W. Berthelsen på rollelisten.

I Hong Kong lever den nybagte mor Line det vilde jetsetliv sammen med manden Bjørn, som er direktør for familiens internationale virksomhed. Da Line opdager, at Bjørn har en affære med deres filippinske barnepige, rejser hun i raseri til det sidste sted hendes mand vil lede - hendes sydfynske hjemby. Og hvad der blot skulle være et kortvarigt ophold, bliver en længere rejse hjem til rødderne, den indebrændte keramikerkusine Maja og mødet med en sprudlende mødregruppe.

Da Bjørn lukker for alle Lines midler og truer med at tage sønnen fra hende, står Line til at miste alt, og samtidig rammer hverdagens praktiske udfordringer og fordommene om livet i provinsen. Sammen med mødregruppen og den fortørnede kusine, tager Line kampen op mod grød, gylp, gæld og trusler fra en magtfuld ægtemand.

Mødregruppen har biografpremiere den 7. februar.