Flere nyheder

 
Børn
Børnenes Sangskat

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Børnenes Sangskat
Ons. 3. apr. 2019
kilde: KultuNaut

Fredag den 12. april, på Skolernes Sangdag, udkommer 'Børnenes Sangskat', der er sunget af de tre kor i DR's korskole: DR SpireKoret, DR BørneKoret og DR JuniorKoret, som akkompagneres af nogle af landets bedste musikere.

Børnenes Sangskat er en samling af kendte børnesange i nye arrangementer, som er tilpasset børnenes stemmer. Hermed lægger udgivelsen op til, at der synges med derhjemme. I bookletten til CD'en findes alle sangteksterne, som er illustreret med farverige tegninger. Musikken vil også være tilgængelig på alle streamingtjenester, og på youtube vil sangene være tilgængelige med musikvideoer, som inviterer til at synge med.

DR Korskolen har eksisteret siden 2001 og består af godt 220 børn og unge i alderen 6-16 år. I løbet af det sidste år har de indspillet 15 af deres favoritter fra den danske børnesangskat, og det nye album rummer alt fra Carl Nielsens 'Jeg ved en lærkerede', 'Jens Vejmand' og 'Solen er så rød, mor' til Albertes hit 'Tju bang chokolademand 'og Nannas 'Buster'.

Korene akkompagneres af en kvartet bestående Martin Seier, klaver, Anders Banke, saxofon og klarinet, Thommy Andersson, bas og Jakob Weber, trommer og percussion samt af musikere fra DR SymfoniOrkestret.

Om Skolernes Sangdag
På Skolernes Sangdag, synger 200.000 skolebørn i hele landet sammen med Silja Okking, DKDMs Børnekor og DR BørneKoret, som streames live på DR Ultra. På dagen synges flere af sangene fra det nye album.
Læs mere om Skolernes Sangdag

Børnenes Sangskat udgives via Dacapo Records

https://www.dacapo-records.dk