Flere nyheder

 
Musik
Efteråret på Vershuset

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Efteråret på Vershuset
Man. 26. aug. 2019
kilde: KultuNaut

Spillestedet Vershuset i Næstved præsenterer et spændende efterårsprogram, der vanen tro byder på både kendte, etablerede navne samt mere nye af slagsen. (På billede: Katarina Pejak, Ally Venable og Ina Forsman (Blues Caravan) - kred. Sharik Derksen)

Efter at U2-kopibandet Die Herren traditionen tro har åbnet op for den nye sæson den 7. september, så byder det charmerende spillested senere på måneden på en særdeles spændende pakke, hvor tre bands fra det tyske label Ruf Records går på scenen. Under titlen Blues Caravan præsenterer pladeselskabet tre af deres kunstnere, der er på en fælles tour både i Europa og USA. På plakaten er Finske Ina Forsman, amerikanske Ally Venable og Katarina Pejak, der stammer fra Serbien.

Måneden efter byder programmet på så fornemme navne som Gangway, der startede ud helt tilbage i starten af firserne med en lyd båret frem - ikke mindst - af inspiration fra den dengang blomstrende engelske indie-scene. Bandet trak stikket sidst i halvfemserne, men dukkede pludselig op på scenen igen i 2017, hvorefter det er blevet til en lang række koncerter for det populære popband. Senere i oktober kan man blandt andet opleve upcoming bandet She's A Sailor, den karismatiske dansk-amerikanske sangerinde Anya, der på fornem vis forener skandinavisk pop og amerikansk R&B, samt den unge fynbo Hjalmer og den heftige provo Nikoline.

November på Vershuset holder sig ikke tilbage hvad angår fede live-acts. MC Einar, der har været med fra starten på den danske hiphopscene, lægger vejen forbi den 9. november, og senere samme måned kan man opleve The Sandmen, der er et af DKs i særklasse fremragende rockbands med den eminente forsanger Allan Vegenfeldt i front.

Tjek Spillestedet Vershusets hjemmeside for meget mere information, billetsalg etc.

http://vershuset.dk/