Flere nyheder

 
Musik
Hjalmer og Nikoline til Næstved

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Hjalmer og Nikoline til Næstved
Man. 21. okt. 2019
kilde: KultuNaut

I weekenden den 25. og 26. oktober kan man opleve Hjalmer og Nikoline live, når de giver koncert på Vershuset

Hjalmer
Den unge fynbo Hjalmer har de sidste par år charmeret sig godt og grundigt ind på livet af danskerne med sine klassiske popsange om flygtig kærlighed og ungdommens udfordringer. Som et lyn fra en klar himmel bragede den talentfulde sanger og sangskriver ind på den danske musikscene med debutsinglen "Hjem Til En Anden" i 2017, der inden længe blev fulgt op af EP'en Skabt Til At Være Ung.

Siden da er det gået stærkt for Hjalmer, der har haft travlt med en lang række festivaljobs, en landsdækkende turné og sine to seneste singler. "Dig & Mig" og "Lige Nu". Med mere end 10 millioner afspilninger på Spotify, har Hjalmer fået markeret sig som én af de i særklasse interessante, nye stemmer herhjemme.

Hjalmer, der er blevet rost for sit nærvær og publikumstække på scenen, er senere dette efterår aktuel med sit debutalbum.

Nikoline
Nikoline hamrede igennem lydmuren med hittet "Sut Min Klit", som i flere uger lå #1 på Spotify og blev nomineret til Robert Prisen 2019 for Bedste originale sang til filmen Ditte & Louise. Få uger før Folketingsvalget udsendte hun sin nyeste video "Danskhed", som reclaimer Dannebrog og stripper politikerne ned til ren valgflæsk. Hun tager ytringsfriheden helt til kanten i sin ransagelse af det danske demokrati og formår at skabe stærke reaktioner med sin kunst.

Nikoline, der live er kendt for at være en eksplosiv oplevelse med rå energiudladninger og et heftigt show, modtog Agnes Henningsen Prisen 2018 for sit mod og samfundsengagement. Hendes debut-EP Svesken på Disken udkom november 2018.

Hjalmer: Fredag den 25. oktober. Døre klokken 20.30
Billetsalg
Facebook event

Nikoline: Lørdag den 26. oktober. Døre klokken 20.30
Billetsalg
Facebook event

Spillestedet Vershuset, Grønnegade 10, Næstved
http://vershuset.dk/