Flere nyheder

 
Musik
Releaseshow med Daniels Trip

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Releaseshow med Daniels Trip
Man. 18. nov. 2019
kilde: KultuNaut

Fredericia-baserede Daniels Trip udgiver den 22. november deres EP 'Sun Ship'. I den sammenhæng giver bandet releasekoncert på Tøjhuset, hvor de har inviteret københavnske black seagull med ombord. (PR-foto: Daniels Trip)

Daniels Trip, der startede ud for få år siden, har i ro og mag arbejdet sig frem til det, der fra starten var ideen med bandet: rockmusik spillet nedefra og op, fra hjertet og med intensitet og nærvær. Bandets progressive lyd er spundet på input fra blandt andet folk, garage og stoner rock, hvor numrene løftes af både melodiøsitet, psykedeliske linjer og kantet, upoleret rock.

Daniels Trip er: Daniel Vinther Kristensen (forsanger, guitar og mundharpe), Nicolaj Fredensborg (trommer) og Michael Lieblein (bas, akustisk guitar og vokal)
https://www.facebook.com/danielstripband/

Københavnske black seagull, der har eksisteret siden 2012, bevæger sig på en fin linje mellem mere dristige tiltag, catchy hooks og mørkrandede konturer. Fundamentet for musikken er akustiske og vokalbaserede, melodiske sange, hvor et sikkert instinkt for billedrige, stemningsmættede scenarier kobles på lyden af folk rock båret frem af inciterende, elektriske guitartemaer og en solid bund af varieret perkussion.
Efter to roste udgivelser i 2014 og 2017 - der opnåede en masse opmærksomhed i både ind- og udland - udgav de så i september 2019 albummet patch up & redefine. (PR-foto: black seagull. Kred. Peter Sørensen)

black seagull er: Bo Morthen (vokal, guitar), Bjarni Olsen (guitar), Benjamin Hammerum (guitar) og Mads Juhl (percussion/trommer)
https://www.facebook.com/blackseagull.dk/

Daniels Trip + black seagull kan opleves på Tøjhuset fredag den 22. november. Døre klokken 20 - koncertstart klokken 21.
https://www.tojhuset.dk