Flere nyheder

 
Musik
Dansk rock på Vershuset

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Dansk rock på Vershuset
Man. 18. nov. 2019
kilde: KultuNaut

Der er i særklasse fornemt line-up på Vershuset, når kalenderen melder weekend i uge 47. Her præsenterer spillestedet to albumaktuelle navne fra den danske rockscene, nemlig The Sandmen og Carl Emil Petersen. (PR-foto: The Sandmen)

The Sandmen
Fredag aften kommer det garvede orkester The Sandmen forbi Næstved med deres helt nye album, Himmelstormer, i bagagen. The Sandmen startede ud tilbage i midtfirserne og udgav en stribe fremragende album inden de lukkede ned i midten af halvfemserne. Små ti år efter returnerede de så, hvorefter de udgav nyt album, White Trash Red Front, i 2006. Og siden har de i mere eller mindre grad været aktive på musikscenen.

Med nyeste album beviser The Sandmen, at de er et aktiv af de helt særlige også i 2019. Himmelstormer, der har fået en helt igennem fantastisk modtagelse af anmelderne, viser et band i absolut stærkeste form. Masser af nerve, stærk sangskrivning, fedt spillende band.. Og ja, en af DKs absolut bedste rocksangere.

Carl Emil Petersen
Carl Emil Petersen, der tidligere gjorde sig i bandet Ulige Numre, debuterede i 2017 med sit første soloalbum, Natradio. Og sikke en start på solokarrieren. Fra albummet stiftede radiolytterne bekendtskab med stærke sange som "Liv før døden", "Skærgården" og "Finale på et filmset", der alle klare beviser på, at Carl Emil Petersen også som solist havde noget helt specielt at byde på. Efter udgivelsen drog Carl Emil på turné med sit band - og med et repertoire, der både rummede de nye solo-sange og højdepunkter fra Ulige Numre-kataloget. (PR-foto)

Når Carl Emil går ene mand på scenen på Vershuset, så kan publikum også glæde sig til at høre sange fra det dugfriske album Amager Forbrænding, som blev udgivet 1. november 2019.

The Sandmen: Fredag den 22. november. Døre klokken 20.30
Billetsalg
Facebook event

Carl Emil Petersen Solo: Lørdag den 23. november. Døre klokken 20.30
Billetsalg
Facebook event

Spillestedet Vershuset, Grønnegade 10, Næstved
http://vershuset.dk/