Flere nyheder

 
Teater
Sanne - The Musical

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Sanne - The Musical
Fre. 6. dec. 2019
kilde: KultuNaut

Musikhuset Aarhus slår dørene op for den vilde livshistorie om hele Danmarks Rock-mama onsdag den 11. december. (PR-foto: Miklos Szabo)

Forestillingen starter på nulpunktet. Sanne Salomonsen rammes af en blodprop i hjernen og hendes verden styrter sammen. I ambulancen forsøger hun forgæves at synge. Hun forsøger at holde fast i det, hun kender. Sanne må gennemleve hele sin livshistorie for at finde tilbage til sig selv, til kærligheden og til musikken. Der har været mange kriser og problemer. Hvordan har hun klaret dem? Kan hun bruge et langt livs erfaringer til at vinde over sygdommen og snyde døden?

I løbet af forestillingen møder vi Sanne i tre forskellige aldre. Vi møder den oprørske Sanne, der flytter hjemmefra for at synge og spille teater. Stjerneskuddet Sanne Salomonsen, der topper 80´ernes hitlister og ofrer alt for musikken. Musicalstjernen Sanne, Sanne fra Sneakers og Anne Linnet Band. Sanne, der møder misbrug og manipulation. Sanne, der står alene i verden og må kæmpe for at forsørge sin søn. Sanne, der må finde skjulte kræfter i sig selv og finde en måde at forvandle misbrug til kærlighed og nederlag til musik.

Sanne - The Musical spiller i perioden fra den 11.-15. december seks gange i Musikhusets Store sal. Her kommer publikum til at opleve Sanne i tre forskellige perioder af sit liv, spillet af de tre skønne kvinder; Det unge sang- og skuespillertalent Andrea Gadeberg, musical-skuespiller Nina Maria Schjødt Lybæk-Hansen og sangerinden Gry Trampedach.

Mere information og billetsalg: https://musikhusetaarhus.dk/