Flere nyheder

 
Film
Sorry We Missed You

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Sorry We Missed You
Man. 9. dec. 2019
kilde: KultuNaut

Socialrealismens mester, Ken Loach, leverer igen et filmisk opråb om arbejderklassens levevilkår i Newcastle. (PR-foto: Scanbox)

Ricky og Abby Turner slider hårdt for at forsørge familien med to børn efter finanskrisen ramte og gjorde en ende på deres drøm om at eje et lille hus. Da Ricky får chancen for at blive pakkebud på en såkaldt nul-timers kontrakt, uden løn men med honorar per leveret pakke, øjner han muligheden for at skabe bedre levevilkår for familien.
Abby er ansat i hjemmeplejen og forsøger at give de ældre og handicappede borgere en smule værdighed. Men tidsplanen er stram, og som timeansat er der ingen garanti for arbejdstid, eller sygedage.

Familien Turner har altid haft et stærkt sammenhold og værnet om deres stolthed, men da børnene Seb og Liza kommer i problemer, er bristepunktet ved at være nået.

Med blandt andre Kris Hitchen, Debbie Honeywood, Rhys Stone og Katie Proctor.

Sorry We Missed You kan ses i biograferne fra den 12. december.