Politiske film er for alvor kommet på mode i Hollywood. Fra Stephen Gaghan, der tidligere har stået bag "Traffic", kommer nu "Syriana", der handler om det politiske spil om magten i et lille olieland.
Syriana kunne dårligt være mere aktuel. Det handler om olie, og det handler om, hvem der kontrollerer den. USA har længe siddet på olien i den lille fiktive oliestat, der er omdrejningspunktet i filmen, men balancen bliver rykket, da den reformvenlige og fremsynede prins Nasir vælger at opsige kontrakten med det amerikanske firma Connex, og i stedet indgå en mere lukrativ aftale med et kinesisk firma. Derfor forsøger Connex at overtage det mindre olieselskab Killen, der gennem bestikkelse har fået rettighederne til at bore efter naturgas i Kazakhstan.
Handlingen i Syriana kører i flere forskellige spor, men de drejer alle sammen rundt om oliefirmaet Connex. Bob Barnes (George Clooney) er CIA-agent, der får til opgave at myrde prins Nasir, så hans mindre erfarne og mere amerikanskvenlige bror Meshal kan overtage tronen, og USA igen kan tage kontrollen med olien. En mission der dog ikke går helt efter planen. Samtidig er den unge energi-analytiker Bryan Woodman, spillet af Matt Damon, blevet hyret af prins Nasir til at reformere og effektivisere landets oliesektor. Desuden er advokaten Bennet Holliday (Jeffrey Wright) ved at undersøge Connex og Killen, så fusionen kan godkendes af justitsministeriet; men de ting, han finder frem til, er som meget andet i denne film ikke helt stuerene. Endelig følger vi også de to arbejdere Wasim og Farooq, der mister deres job på Connex' oliefelter, da kontrakten bliver opsagt. I deres lediggang begynder de at komme i den lokale islamskole, der samtidig er rekrutteringssted for muslimske terrorister.
I det hele taget en temmelig sprængfarlig blanding, for der er stærke interesser på spil, og menneskeliv er ikke meget værd, når det skal måles i olie. Syriana lægger ikke fingrene imellem, når den skal portrættere det beskidte spil om olien, der foregår uden for offentlighedens søgelys. Hverken de amerikanske firmaer eller CIA fremstår som særlig sympatiske, og det er svært ikke at se paralleller til det, der foregår i verden i dag. På den anden side er der heller ikke mange andre, der har helt rent mel i posen.
De forskellige handlingsspor fungerer glimrende som baggrund for hinanden og som illustration af det komplekse og ubehagelige spil, der ligger bag USA's olie- og udenrigspolitik. Til gengæld levner det ikke meget tid til de enkelte handlingsforløb, og derfor går den engang imellem i den fælde, den ellers prøver at undgå, at tingene bliver forenklede og letkøbte. Det ændrer dog ikke på, at det er en film, der sætter fokus på et vigtigt og ubehageligt problem, og gør det på en måde, der burde åbne de fleste menneskers øjne.
Syriana er inspireret af CIA-agenten Robert Baers bog "See No Evil: The True Story of a Foot Soldier in the CIA's War on Terrorism", og den virker meget realistisk, men man tager sig fra tid til anden til at ønske, at det ikke var det. En tankevækkende film, der samtidig er underholdende, en kombination, der heldigvis er blevet er mere udbredt i Hollywood på det seneste.
Se spilletider.
Foto: Sandrew Metronome Filmdistribution
