Malene Mortensen (f. 1982) har gennem de sidste 20 år markeret sig som én af Danmarks dygtigste jazzsangerinder med hele 13 solo-albums og hundredvis af livekoncerter i Danmark og resten af verden i bagagen.
Malene har indspillet med nogle af de største navne i moderne jazz: Chris Potter, Mike Stern, Christian Sands, George Whitty, Jimmy Haslip og Niels Henning-Ørsted Pedersen. Malene er inkarnationen af, hvad jazz handler om: Stræben efter frihed, improvisation, forfinelse og med udsøgt smag og følsomhed. Med rødder i den danske sangskat, gospel, soul og jazz finder hun og dyrker nye muligheder. Allervigtigst er selvfølgelig hendes udtryksfulde stemme, der både er varm og med et væld af nuancer. En stemme der er teknisk virtuos og som strækker sig fra dybe kælende toner til skyhøje toner og brøl - kulminerende med en evne til scat, der efterlader lytteren målløs. Allerede på sit debutalbum "Paradise" 2003 indspillet med Niels Lan Doky og NHØP beviste Malene at hun er et sjældent naturtalent og en stor sangstjerne. Malene Mortensen gik i Det Kongelige Danske Musikkonservatorium's børne og ungdomskor og senere på Det Rytmiske Musikkonservatorium, hvor hun modtog de største udmærkelser, der bragte hende en invitation til sidste år på solistlinien. Malene har de sidste 20 år sunget over 1500 koncerter i Frankrig, Thailand, Tyskland, Tyrkiet, New York, Austin Texas, Østrig, Polen, England, Rusland, Sverige, Danmark, Norge, Italien. Derudover har Malene deltager i TV-programmet "Stjerne for en aften" i 2001. Hvorefter hun blev inviteret til at deltage i Dansk Melodi Grandprix 2002, som hun vandt. Malene repræsenterede Danmark ved Eurovision Song Contest (Det Europæiske Melodi Grand Prix) i 2002. Efter grandprixet har hun bidraget til en række albumudgivelser ud over sine egne - begyndende med opsamlingsalbummet fra Eurovision Song Contest
Tobaksgaarden
5610 Assens
Tlf. 6471 2031 Stedets hjemmeside
Tobaksgaarden i Assens er et anerkendt spillested, der har fokus på både vækstlag, nichegenrer og kommercielle artister. Tobaksgaarden udgør således en særlig kulturel profil for Assens og omegn, samt gæster fra hele Fyn/Trekantsområdet. Kørestolsbrugere bedes henvende sig til Tobaksgaardens administration ved køb af billet, da vi har et begrænset antal pladser til kørestole
Viser 111-120 af ialt 135 resultater
-
Torsdag den 26. september 2024, kl. 20. Malene Mortensen Kvartet
- Sted:
- Tobaksgaarden, Tobaksgården 7, Assens
- Pris:
- 250 kr + evt. gebyr
- Billet:
- Køb/bestil billet til dette arrangement
-
Fredag den 27. september 2024, kl. 20. Naja StorebjergSanger og sangskriver, Naja Storebjerg, har gennem de sidste 15 år skrevet materialet der danner rammen for en række intimkoncerter i 2024.
Den sidste koncert blev spillet på Strib Vinterfestival 2023, hvor hun og bandet høstede stående bifald fra en fyldt sal. Nu kommer ture til Assens! Sangene er skæbnefortællinger som tager udgangspunkt i eget liv og mennesker hun har mødt, og afspejler livet i al sin enkelthed, voldsomhed og kompleksitet. Hun har sit helt eget ståsted og sin helt egen kant. Hendes sange er på dansk og engelsk og er inspireret af artister som Ane Brun, Carole King, Glen Hansard, Thomas Dybdahl m.fl. LINE-UP. Naja Storebjerg: vokal, keys. Nikolaj Storebjerg: guitar, vokal. Robert Dueholm: guitar, vokal. Henrik Kunz: bas, vokal. Mark Wolters: trommer, keys, vokal. NAJA STOREBJERG har optrådt, turneret og medvirket på adskillige indspilninger og udgivelser som sanger og sangskriver i såvel ind som udland. Udover at medvirke på lydproduktioner har hun også optrådt som solist med NHØP, Palle Mikkelborg, Søs Fenger, Markus Resende (BR), Bob Bailey (US) m.fl. Som sangskriver har hun co-writet med Jacob Eriksen, Markus Winther-John, James Thomas (Beth Hart), Oli Poulsen (Sanne,Hanne Boel m.fl), Palle Schultz (Her personal Pain), Alex Nyborg Madsen, Søren Madsen (M.L.T.R), Markos Resende (Brasilien), Jorge Degas m.fl. Derudover har hun været nomineret til en Grammy i 2013 for årets udenlandske udgivelse på selskabet Fina Flor i Brasilien- Sted:
- Tobaksgaarden, Tobaksgården 7, Assens
- Pris:
- 200 kr + evt. gebyr
- Billet:
- Køb/bestil billet til dette arrangement
-
Lørdag den 28. september 2024, kl. 20.30. Hit med 80'erneDen danske sangskat fra det pastelfarvede årti, er tilsyneladende helt uden udløbsdato. Faktisk har tendensen de seneste år været, at den danske 80'er-musik er mere populær end nogensinde.
Så igen i år har Danmarks mest populære 80'er-orkester lagt turen forbi Assens og medbringer en sætliste med er alle de sange, du kender fra den danske rocks guldalder. Kom indenfor og få. Anekdoterne, minderne og alle de udødelige hits fra Tøsedrengene, Rocazino, RayDeeOhh, Gnags, News, TV2, Dodo & The Dodo's, Gnags - fortsæt selv listen. Hit med 80'erne var for første gang i øvelokalet den sommer, hvor John "Faxe" Jensen ramte den lige i røven og sendte Danmark afsted mod titlen som europamester i fodbold. 1992 er længe siden. Dengang var orkestret bare en sjov idé. Ingen havde i sin vildeste fantasi forestillet sig, hvad der ventede. Hit med 80'erne genopliver musikken, der betød så meget for så mange. Og sender samtidig en stor, respektfuld tak til de danske 80'er-stjerner og deres sange, som gør det hele muligt. Flere af dem har fra tid til anden været med på scenen hos Hit med 80'erne. Men orkestret kan først og fremmest selv: Annette Søgaard, vokal / kor. Ole Hansen, vokal / kor / akk. guitar. Jan Kaspersen, saxofoner / akk. guitar / kor. Brian Bannerholt, guitar. Steffen Hansen, keyboards. Jakob Pagaard, bas / kor. Kurt Nielsen, trommer- Sted:
- Tobaksgaarden, Tobaksgården 7, Assens
- Pris:
- 295 kr + evt. gebyr
- Billet:
- Køb/bestil billet til dette arrangement
-
Torsdag den 3. oktober 2024, kl. 20. Katinka BandKatinka Band 'Andensortering'. I 2024 udkommer det fjerde album fra Katinka Band, som er produceret i samarbejde med Søren Buhl Lassen (Blaue Blume, Guldimund, Brimheim, Lucky Lo mfl.).
Katinka Band, der nu består af Katinka Bjerregaard (vokal), Simon Ask (guitar), Marie Hageltorn Christiansen (keyboards, kor) og Torben Guldager (bas) - omfavner den store popsang og de forløsende omkvæd. En disposition og et fokus som er helt bevidst for gruppen igennem hele det kommende album. Og således også på førstesinglen, hvor den melodiøse tæft bæres af det naturlige og medrivende flow i instrumenternes samspil og bandets blik for komposition og arrangement. 'Andensortering' vil uden tvivl ramme plet hos gruppens store fanskare og helt sikkert trække nye tilhængere til. Den musikalsk lette og umiddelbare tone komplementeres af teksten, der atter viser Katinka Bjerregaard som en af Danmarks skarpeste lyrikere: "Jeg låner de ledige nætter/Gemmer kyssene bag dit gardin/Jeg har det fint med dine rester, så længe din andensortering er min.". Bandet fortæller om nummeret: »Der var hele tiden en vished om, at 'Andensortering' godt kunne blive en poppet banger. Vi vidste også, at sangen skulle frem i partybussen og produceres i den retning. Sangen er inspireret af Katinkas rusdage på universitetet med byture i Indre By i København. Derinde bliver der spillet nogle roller og taget nogle gevaldige kostumer på, når man kommer hinanden i møde. Det er en situation på en bar, hvor en person venter på, at en udkåren bliver så stiv, at de kan tage hjem sammen. Begge er nået til et punkt, hvor man er gået igennem forskellige stadier og overvejelser. Hvem vil man helst have: den rigtige person? Rollen, vedkommende spiller? Eller bare resterne? Jeg er ret stor fan af en sangskriver som Jarvis Cocker fra det britiske band Pulp og den måde, de hylder typen, der bare står i et hjørne og i visse tilfælde, lader sig nøjes: I don't care if you screw him just as long as you save a piece for me. Og at det nogle gange er helt okay at være en andens andensortering.«- Sted:
- Tobaksgaarden, Tobaksgården 7, Assens
- Pris:
- 255 kr + evt. gebyr
- Billet:
- Køb/bestil billet til dette arrangement
-
Lørdag den 5. oktober 2024, kl. 20.30. Asger TechauAsger Techau er på vej med NYT album 'CANDOUR' med udgivelse i august 2024. Efterfølgende tager han på en kort, eksklusiv turné i efteråret og vil her præsentere sangene fra albummet.
Med albummet sætter Asger Techau en overbevisende, ny retning for hans musik og lyd. Slår man "candour" op i ordbogen betyder det "at sige tingene ligeud - ærligt og uden omsvøb". Og det er netop hvad albummet gør! Efter flere års rejser og med en stærk inspiration fra sine besøg i New York, har han skabt et album, der dykker ned i de menneskelige følelser på en ærlig og upoleret måde. Asger Techau fortæller: "Der, i det pulserende epicenter af liv, lyd og lys, er det som om, jeg har fundet ind til en kerne i min lyd. En arbejdsproces, der frigør mig fra tvivl og forudindtagede meninger om, hvad musik må og skal gøre. Det er jeg ligeglad med. Jeg skriver, hvad jeg føler i det øjeblik. Jeg føler det, og fanger det, mens følelsen er rå og upoleret.". Behovet for at skabe noget ægte, uperfekt og meget personligt har presset sig på bl.a. som reaktion på en tid, hvor det kunstige og højpolerede er så meget fremme. "Det nære og intime spiller en stor rolle på denne plade. At være i øjenhøjde med det menneskelige, at hviske melankoli og skrøbelighed ind i øret på den, der lytter.". Med efterårets koncerter kan man opleve en Asger Techau i musikalsk topform, der træder helt frem på scenekanten og præsenterer det nye album med omfavnende, eftertænksomme sange, der varierer over det medrivende og det meditative - fra det store, svulstige til det helt tætte og skrøbelige. Forvent en koncertoplevelse, der tager dig hele vejen igennem det menneskelige følelsesspektrum- Sted:
- Tobaksgaarden, Tobaksgården 7, Assens
- Pris:
- 230 kr + evt. gebyr
- Billet:
- Køb/bestil billet til dette arrangement
-
Torsdag den 10. oktober 2024, kl. 20. Aske Stubkjær & Cort LundeDenne aften byder på en unik og stemningsfyldt aften i selskab med to fantastsike og nyetablerede artister på den danske jazzscene. ASKE STUBKJÆR.
Forestil dig et pianette midt i aftenstunden og dens smukke lysindfald; terrassedøren står på klem, fuglene synger det sidste pip og en let, kølig brise mærkes. Vi er midt i spisestuen. Lige her indspillede Aske Stubkjær sine kompositioner fra den nyligt udgivne EP "Tænker Tanker". Den bærer tydeligt præg af Askes omgivelser, og formidler også omgivelserne på fineste vis. Dette gennem reallyde af bl.a. kvidder, hjerteslag, skridt, knitren og rislen. CORT LUNDE. Cort Lunde er Erik Lunde Michaelsen og Thomas Cortes Thorup. Cort Lunde undersøger menneskets kulturelle og teknologiske sammensmeltning med naturen, inspireret af bl.a. Donna Haraways idéer og Musique Concrete med digitale manipulationer af feltoptagelser og hydrofoniske optagelser. Resultatet af disse undersøgelser er et jazztronica-univers, hvor der er frihed til improvisation og disse fortolkninger har plads til at vokse, og skabe relaterbare narrativer. Cort Lunde arbejder genremæssigt udenfor de vante musikalske rammer, og kombinerer elektronisk musikproduktion, kontemporær improvisationsmusik og inddrager arrangementer for klassisk besætning samt feltoptagelser fra naturen- Sted:
- Tobaksgaarden, Tobaksgården 7, Assens
- Pris:
- 205 kr + evt. gebyr
- Billet:
- Køb/bestil billet til dette arrangement
-
Fredag den 11. oktober 2024, kl. 20.30. MezzoforteMezzoforte bragede gennem lydmuren med deres kæmpehit 'Garden Party' i 1983 og de var det første band fra Island, der turnerede internationalt med stor succes!
Eythor, Fridrik og Johann udgør den oprindelige kerne i bandet, og de var i deres midt 20'er da de formede bandet i 1977. Kemien var der med det samme og jazz / rock drengene fra Reykjavik har nu holdt sammen i 40 år, og spillede derfor bl.a. to udsolgte jubilæums shows i Reykjavik i september 2017. Det var Steinar Berg der tidligt så potentialet i bandet. Det tog fire albums at få hul igennem til hitlisterne, og med albummet Surprise Surprise fra 1982 ramte Mezzoforte både hitlister og diskotekernes dansegulve med 'Garden Party' der i øvrigt blev arrangeret af Chris Cameron. Mezzoforte viste verden, hvordan solid funky nordatlantisk jazzrock skulle lyde og det har de gjort lige siden. Bandet har et stort bagkatalog, og digitale genudgivelser samt intenst turné-arbejde har genskabt interessen for de islandske pionerer. Islændingene leverer altid energiske koncerter, der kombinerer virtuose instrumentale improvisationer med deres velkendte melodiske temaer. Mezzoforte er den lækre lyd af Sportslørdag - bare live - tilsat masser af energi og stor intakt spilleglæde. Den funky jazzrock-fest er tilbage!- Sted:
- Tobaksgaarden, Tobaksgården 7, Assens
- Pris:
- 370 kr + evt. gebyr
- Billet:
- Køb/bestil billet til dette arrangement
-
Lørdag den 12. oktober 2024, kl. 20. Sahra da SilvaGør dig klar til at opleve en af Danmarks mest markante kvindelige bluesartister i absolut topform. Det er en musikalsk oplevelse, du ikke vil gå glip af!
Sahra Da Silva synger med en overbevisende autoritet og mestrer det følsomme nærvær og kan med rette betegnes som en af Danmarks helt store soulsangerinder. Med hendes gennemmusikalske band i ryggen, og et samlet udtryk, der bedst betegnes "retro soul", leverer de den ægte var med sjæl og nerve. Men det er ikke bare blues og soul. Det er Sahras helt egen musikalske vision og publikum tages med til en tidløs verden af rå, ægte musik med store følelser på spil. Forestil dig lyden af et autentisk hammond-orgel, kombineret med fede guitarriffs og knitrende soli. Med trommer og bas der fanger dig i groovy og medrivende rytmer. Og så med tekster og en sangstemme, der med overbevisende autoritet skærer igennem og får hårene til at rejse sig. I mere end et årti har Sahra da Silva været en uundgåelig skikkelse på den danske bluesscene og har i den grad markeret sig som en stærk soloartist. Hun har delt scenen med utallige danske soul- og blueslegender, herunder Mike Andersen og Thorbjørn Risager, og har varmet op for den britiske soulsensation, Joss Stone, og mange flere. I oktober 2023 udkom det længe ventede album "You Let A Good Thing Go". Bandet finder virkeligt ind til kernen af deres musikalske DNA med gennemført retro soul- og blues tilsat en stor portion personlighed og vokalmæssig råstyrke. Ved DMA Blues 2023 blev Sahra da Silva og band anerkendt med to velfortjente priser. I juni dystede de mod nogle af Europas mest fremtrædende blues-artister ved European Blues Challenge. Sahra Da Silva synger, så ingen er i tvivl om, at sangen er vigtigere end sangerinden. En af hendes helt store forcer er, at hun let og ubesværet balancerer i krydsfeltet mellem soul, jazz, blues og americana, og hun er af musikanmeldere med rette blevet beskrevet som et rent "powerhouse", grundet den kraftfulde stemme og hendes engagerede sceneoptræden. Selvom hun befinder sig i et musikalsk område, der er kendt for at udklække divaer, vil den betegnelse næppe nogensinde passe hende. Dertil er hendes musikalske ydmyghed og indlevelse ganske enkelt for stor. Hun indtager scenen med både humor og indtagende outfits, men hun overtager den aldrig- Sted:
- Tobaksgaarden, Tobaksgården 7, Assens
- Pris:
- 230 kr + evt. gebyr
- Billet:
- Køb/bestil billet til dette arrangement
-
Torsdag den 24. oktober 2024, kl. 20. Aura DioneMed sit fantastiske livehold er AURA tilbage på de danske scener.
Med alle de store verdenshits som 'Geronimo,' 'Song For Sophie,' 'In Love With The World' og ny-klassikeren 'Marry Me,' indtager hun endnu engang rollen som "Den store hitmager med den magiske stemme". 2023 blev skudt i gang med et brag, da Aura spillede live på Brandenburger Tor nytårsaften på landsdækkende Tysk TV. Efterfølgende er hun, sammen med Anastacia og Toto, med i et fantastisk line up, som hen over vinteren spiller 16 udsolgte Arena koncerter i Tyskland. 2024 bliver 100% dedikeret til det album, Aura i foråret 2023 drog til USA for at indspille. På albummet tager AURA livtag med en mere sofistikeret, underfundig og vedkommende side af sin sangskrivning. Dette tilføjer ikke bare vital musikalitet, men og en helt anden sårbarhed til materialet, og det bliver absolut spændende at følge hende og det kommende album de næste år- Sted:
- Tobaksgaarden, Tobaksgården 7, Assens
- Pris:
- 295 kr + evt. gebyr
- Billet:
- Køb/bestil billet til dette arrangement
-
Fredag den 25. oktober 2024, kl. 20. Wallis BirdIrske Wallis Bird er en naturkraft. Et af den slags talenter, hvor musikaliteten bare stråler ud af enhver bevægelse, og hvor nerve og rå power kombineres til en live energi, som blæser folk helt bagover, når hun optræder.
Siden Wallis Bird udgav sit debutalbum i 2008 i London er det kun gået een vej - opad. Hun har vundet adskillige musikpriser - bla. to Meteor Awards (den irske Grammy) og den tyske Musikautorenpreis - og hun har turneret over hele Europa, Japan, USA og Australien både solo og med fuldt band. I 2012 fik hun nok af London og rejste til Berlin, hvor hun siden har haft base og har vundet et stort tysk publikum. Hun udgav i maj 2022 sit 7. album "Hands" som har fået en flot modtagelse internationalt, og koncertkalenderen er pakket med shows og festivaler over hele verden. Wallis Bird er opvokset i den lille irske by Wexford med et par forældre, som bestemt ikke var bange for at tage chancer og leve livet fuldt ud. "Man, I only have great things to say about my growing up," siger hun. "Loads of noise, loads of character, lots of twists and turns, craziness, comfort, sneaking, rowing, hugging. Never any hunger, physically or mentally. My parents are relaxed about the big things in life. They've taken huge risks: owned a shop, a pub, a farm; they were DJs, music bookers, insurance brokers, cleaners, restaurateurs, you name it. They were never scared to work, never judged their success on their status, and were never scared to go against the grain. They allowed us to make mistakes and try shit out. They let me jump into music and not into college or a job.". At hun fik en karriere med musik blev dog alligevel et udtryk for stædighed og trods. 18 måneder gammel faldt Wallis nemlig ind under en græsslåmaskine og mistede lillefingeren på venstre hånd - de andre blevet syet på igen. I stedet for at give op var hun overbevist om, at hun måtte arbejde med det hun havde. Som hun selv udtrykker det: "I was put on this earth to let music channel through my body. If it resonates, I'll fuckin' play it! To me there is nothing inanimate in this world. Everything has a song to sing.". De sidste par år har Wallis Bird spillet med en række store orkestre og hun har indledt et kreativt samarbejde med den tyske strygekvintet Spark om at skabe et helt nyt liveshow og album kaldet "Visions of Venus". Her sætter de fokus på kvindelige komponister gennem de sidste 1000 år fra Hildegard von Bingen til Bjørk. Det nye album udkommer 19. april 2024- Sted:
- Tobaksgaarden, Tobaksgården 7, Assens
- Pris:
- 250 kr + evt. gebyr
- Billet:
- Køb/bestil billet til dette arrangement