ALLE Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland

Velkommen til koncertkalenderen, hvor du kan se Kor72s medlemskors koncerter over hele landet. Du kan også vælge at se koncerterne i en enkelt region; benyt menubjælken til at vælge mellem regionerne.

Koncertkalenderen er et samarbejde med KultuNaut og for at få dit kors koncerter med i kalenderen, skal du indtaste koncerten via siden her. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sekretariatet på mailadressen Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Vis huskeliste Opret arrangement

Musikhuset Aarhus

Thomas Jensens Allé 2
8000 Aarhus C
Tlf: 89404040
Hjemmeside
Åbent: Foyer og billetsalg: 10-18

Velkommen til Nordens største Musikhus. Fra pop til opera. Fra rock til barok. Fra studerende til internationale stjerner. Musikken er i centrum, når Musikhuset hvert år beriger, bevæger og begejstrer mere end 600.000 gæster. Med storslået akustik og smuk arkitektur danner husets seks sale og ni scener ramme om mere end 1.200 årlige arrangementer. Musikhuset byder på oplevelser for enhver smag. Børneforestillinger, koncerter, musicals, comedy, dans, teater, opera, symfonikoncerter samt møder, events og konferencer for erhvervslivet. Der er også masser af gratis aktiviteter og mulighed for at nyde husets café og restaurant johan r. Musikhuset er et musikalsk kraftcenter, der udover at trække de største musikere til Aarhus huser seks lokale og toneangivende aktører: Musikhuset Aarhus, Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus Symfoniorkester, Den Jyske Opera, teatergruppen Filuren og Comedy Zoo Aarhus. Tilsammen gør det Musikhuset til et af landets mest populære kulturhuse og Nordens største musikhus. Musikhuset er et unikt koncert- og læringshus på internationalt niveau. En musikalsk smeltedigel, hvor man hver dag kan møde hundredvis af studerende, lærere, professionelle musikere og medarbejdere i Musikhuset. Musikhuset ligger i hjertet af Aarhus og udgør sammen med ARoS, Århus Festuge, Ridehuset, Aarhus Musikskole, Bora Bora og Godsbanen et kulturelt kraftcenter midt i byen. Læs mere om Musikhuset på http://www.musikhusetaarhus.dk


Viser 267 events fra/efter 25. apr. 2024

Installation om livet med demens
25 Apr Installation

Installation om livet med demens

Fredag den 12. april til onsdag den 12. juni 2024, 00:00-23:55.
Pris: Fri entré
Musikhuset Aarhus,
Thomas Jensens Allé 2, Aarhus C
Installationen 'Demens på egen krop' er skabt for at give mennesker i byrummet et indblik i livet med demens. Installationen inviterer ind i det følelsesmæssige landskab, som et liv med demens kan være præget af..
Vis kort
Anja C. Andersen. Det gådefulde univers
25 Apr Foredrag

Anja C. Andersen. Det gådefulde univers

Torsdag den 25. april 2024, kl. 18-19.15.
Pris: Entré: 415 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Musikhuset Aarhus,
Thomas Jensens Allé 2, Aarhus C
Astrofysikerens guide til det gådefulde univers. Kom med på en betagende rejse gennem himmelrummet med Danmarks mest kendte astrofysiker som din insiderguide..

Professor Anja C. Andersen løfter sløret for, hvad de nyeste observationer afslører om vores gådefulde univers - fra Solsystemet og ud til de fjerneste galakser - og fortæller med smittende nørdet passion om universets udvikling fra Big Bang og frem til i dag

Gennem pragtfotos fra teleskoper og rumsonder kloden over viser hun publikum, hvordan en astrofysiker afkoder de mest skelsættende billeder, og tager os med helt ud til forskningsfronten.

Anja C. Andersen er astrofysiker med speciale i kosmisk støv. Hun er professor i astrofysik og professor for offentlighedens forståelse for naturvidenskab ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universet og en af Danmarks mest populære videnskabsformidlere
Vis kort
Anja C. Andersen
25 Apr Foredrag

Anja C. Andersen

Torsdag den 25. april 2024, kl. 18-19.15.
Pris: Entré: 415 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Musikhuset Aarhus,
Thomas Jensens Allé 2, Aarhus C


Astrofysikerens guide til det gådefulde univers.

Kom med på en betagende rejse gennem himmelrummet med Danmarks mest kendte astrofysiker som din insiderguide.

Professor Anja C. Andersen løfter sløret for, hvad de nyeste observationer afslører om vores gådefulde univers - fra Solsystemet og ud til de fjerneste galakser - og fortæller med smittende nørdet passion om universets udvikling fra Big Bang og frem til i dag.

Gennem pragtfotos fra teleskoper og rumsonder kloden over viser hun publikum, hvordan en astrofysiker afkoder de mest skelsættende billeder, og tager os med helt ud til forskningsfronten.

Anja C. Andersen er astrofysiker med speciale i kosmisk støv. Hun er professor i astrofysik og professor for offentlighedens forståelse for naturvidenskab ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universet og en af Danmarks mest populære videnskabsformidlere
Vis kort
Jacob Taarnhøj. Standard
25 Apr Show/stand up

Jacob Taarnhøj. Standard

Torsdag den 25. april 2024, kl. 19-20.30.
Pris: Entré: 290 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Musikhuset Aarhus,
Thomas Jensens Allé 2, Aarhus C
Jacob Taarnhøj er tilbage i Musikhuset med sit "standard" show. "Standard" er Jacob Taarnhøjs mest upersonlige onemanshow til dato..

Så upersonligt, at han først har valgt at omtale sig selv i tredjeperson og derefter ladet ChatGPT skrive resten af pressemeddelelsen:
Den unge komiker Jacob Taarnhøj bringer grin og latter tilbage til scenen med hans tredje onemanshow. Jacob Taarnhøj har været en stor del af komisk underholdning i det danske samfund i mere end et år. Hans tredje onemanshow vil være en sjov, engagerende og munter oplevelse med nye jokes og skitser, der vil få publikum til at grine højt.

Showet har det hele: Fromme vittigheder, fantasifulde taler og en ordentlig mængde historiefortællinger, der vil gøre det til en aldrig før set oplevelse. Derudover vil der være et afsnit med publikumsinteraktiv natklub, hvor Jacob vil udforske sine publikummers inderste tanker og ønsker.

Kom og få en uforglemmelig aften med Jacob Taarnhøj og hans tredje onemanshow. Det er en oplevelse, du ikke må gå glip af
Vis kort
Stormfulde forbindelser. Aarhus Symfoniorkester: Mozartfestival
25 Apr Klassisk

Stormfulde forbindelser. Aarhus Symfoniorkester: Mozartfestival

Torsdag den 25. april 2024, kl. 19.30-21.30.
Pris: Entré: 100-345 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Musikhuset Aarhus,
Thomas Jensens Allé 2, Aarhus C
Bach, Haydn, Mozart - og tonerne, der binder dem sammen. Besøg Aarhus Symfoniorkester og hør musikken, der formede Mozart, og oplev hans forvandling fra begavet yngling til mester..

Til Mozartfestivalens første koncert møder du fire værker, der alle sammen befinder sig i det samme univers - musikalsk såvel som menneskeligt. Her kan du opleve det musikalske fællesskab, som Mozarts musik voksede ud af - og selvfølgelig nogle af hans egne hits.

Johann Christian Bach var en af Mozarts største inspirationskilder - og en af samtidens største musikalske stjerner. Det skyldtes ikke mindst, at han mestrede de store følelser i det lille format. I hans musik kastes barokmusikkens beherskede kappe langt væk, og i stedet drager vi ud i musikkens store følelser. Haydns stormfulde symfoni nr. 39 er fyldt med nervøs energi og åndeløse pauser, når den skildrer en drabelig storm på havet. Her er lige dele galanteri og dramatik, når Haydn vælger følelserne frem for fornuften.

Mozarts sidste klaverkoncert er derimod et blidt strejf af lys. Her er milde, yndefulde melodier og "Kom maj, du søde milde". Koncerten er fyldt med godt humør og travle fingre på tangenterne. Den 25. symfoni er et vendepunkt, hvor Mozart gik fra at være entertainer til at være kunstner - og så er det en symfoni, som mange kender fra filmen Amadeus. Tilsammen maler koncerten et billede af, hvordan en af musikhistoriens største komponister blev til den mester, han var.

Dirigent
Hartmut Haenchen

Solist
Peter Rösel
klaver

Værker
J. C. Bach
Symfoni nr. 6

J. Haydn
Symfoni nr. 39,
"Tempesta di mare"

W. A. Mozart
Klaverkoncert nr. 27

W. A. Mozart
Symfoni nr. 25
("den lille g-mol-symfoni")

Arrangør: Aarhus Symfoniorkester
Vis kort
Dopha
25 Apr Rock/Pop

Dopha

Torsdag den 25. april 2024, kl. 20-21.30.
Pris: Entré: 315 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Musikhuset Aarhus,
Thomas Jensens Allé 2, Aarhus C


Giver eksklusiv koncert i Musikhusets intime Lille sal.

Du kan opleve Dopha opleves i bedste sendetid på TV2, når hun medvirker i den kommende sæson af Toppen af Poppen. Til april pakker hun sine favoritfortolkninger fra programmet, samt velkendte numre fra debutalbummet The Game og EP'en Whatever, og tager dem med til tre eksklusive koncerter i Aarhus, København og Randers.

"De tre koncerter bliver et indblik i min musikalske rejse, fra dengang børneværelset var den største scene, jeg nogensinde havde spillet på - til nu hvor jeg tager ud og spiller mine egne headlinerkoncerter på tre af mine yndlings spillesteder i Danmark."

Dopha har siden udgivelsen af sit debutalbum The Game i 2021 vundet prisen for Årets Talent ved Carl Prisen, som udpegede hende som "Et talent der har hele pakken med smittende ørehængere, pulserende guitar og en helt igennem overlegen vokal".

Derudover har hun høstet nomineringer for Årets Sang ved Steppeulven og Årets nye danske livenavn ved Danish Music Awards. Debutalbum fik desuden intet andet end 5-stjernede anmeldelser og adskillige af sangene kom i heftig rotation på radio.

Glæd dig til en eksklusiv og stærkt personlig koncert i Musikhusets intime Lille sal
Vis kort
Vanvittig Verdenshistorie
26 Apr Show/stand up

Vanvittig Verdenshistorie

Fredag den 26. april 2024, kl. 19-21.30.
Pris: Entré: 290 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Musikhuset Aarhus,
Thomas Jensens Allé 2, Aarhus C
Underholdende aarhusiansk historie-duo live i Musikhuset. I har spurgt - Vanvittig Verdenshistorie Podcast har lyttet. Alexander Janku og Peter Løhde..

Har i 6 år udfoldet verdenshistoriens løjerligste vingesus bag mikrofonerne. Nu er de endnu engang klar til at indtage Musikhuset for at optage et specialafsnit. Men intet er helt, som det plejer.

Formatet er, som du kender det fra live-episoderne - men med et twist: Det er by request.

Gode, dumme og sjove historier

Gennem tiden har de to århusianske gutter modtaget tusindvis af forslag til gode, dumme og sjove historier. Den lange liste har de nu kogt ned til de ti allermest efterspurgte. Hver af de ti byer på duoens danmarksturné byder altså på en ny, unik historie, der har stået øverst på lytternes ønskeseddel.

Det hele bliver selvfølgelig i vanlig stil fortalt og optaget live på scenen foran - og i samarbejde med - publikum! Glæd dig til en forrygende aften i selskab med nogle af historiens største personligheder. Og to fedladne gutter fra Aarhus.

Militærfolk, pirater eller forretningsmoguler?

Den præcise historie til Musikhuset vil blive annonceret ved et live-stream-event senere på året. Men vi kan allerede afsløre, at historierne, som Alexander og Peter udfolder på turnéen, bliver et potpourri af vilde militærfolk, pirater, forretningsmoguler og dumme historiske events, leveret med en solid omgang humor og en god bajer til. Præcist, som du er vant til.

Alexander og Peter kalder det selv en hyldest til den dedikation og kærlighed, som podcastens over 50.000 lyttere har udvist gennem tiden. Kritikere kalder det en måde at tjene nogle flere penge.

Om ikke andet taler tallene for sig selv: Med over 10.000.000 downloads har Vanvittig Verdenshistorie været fast inventar på podcast-hitlisterne gennem de forgangne seks år.

Dét her bliver vanvittigt - og helt perfekt!
Vis kort
Trompetaften
26 Apr Klassisk

Trompetaften

Fredag den 26. april 2024, kl. 19.30.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Musikhuset Aarhus,
Thomas Jensens Allé 2, Aarhus C
Trompetstuderende fra Det Jyske Musikkonservatorium spiller et blandet repertoire for deres instrument, evt. sammen med andre instrumenter..
Vis kort
Lydmor. Support: Moonbee
27 Apr Rock/Pop

Lydmor. Support: Moonbee

Lørdag den 27. april 2024, kl. 20-22.
Pris: Entré: 300 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Musikhuset Aarhus,
Thomas Jensens Allé 2, Aarhus C
Dronningen af dansk elektronisk musik vender tilbage til sit elektroniske rige. Tag med LYDMOR på en musikalsk rejse tilbage til fremtiden når hun optræder med hendes nye Space Tour, der rammer Aarhus i foråret 2024..

Space Tour kommer til at indeholde elementer fra alle aspekter af LYDMORs virke, men der er ikke nogen tvivl om at det visuelle kommer i højsædet. Der er store oplevelser i vente.

Publikum fik en forsmag på den tilbagevendende elektroniske matriark i sommeren'23. På Heartland Festival fik Lydmors koncert et propfyldt telt og et feststemt publikum til at koge over. GAFFA fastslog i anmeldelsen, at LYDMOR er "en af nationens største musikalske genier" og kvitterede med fem stjerner og ordene:

"Det her er LYDMOR, præcis som du har set hende før. Bare bedre.
Det er en næste-generations computerprocessor. Hurtigere, mere kølig og energieffektiv. Ultra organisk sæt leveret med musikalsk overlegenhed og overmenneskelig all-over-the-placeness. Sidst Rossander var til tramp, genfødte hun sit spillested. Denne gang har Rossander genfødt LYDMOR".

Space Tour består af 4 shows i de 4 største byer I Danmark, og kommer til at bestå af en excentrisk sammenblanding af alt hvad LYDMOR står for. Dette er en tour og et show man ikke bør gå glip af. Specielt fordi LYDMOR er kendt for ikke at gentage sig selv, men i stedet altid søge nye veje hver eneste gang
Vis kort
Den Grå Side Live
27 Apr Show/stand up

Den Grå Side Live

Lørdag den 27. april 2024, kl. 20-22.30.
Pris: Entré: 355-395 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Musikhuset Aarhus,
Thomas Jensens Allé 2, Aarhus C
Glæd dig til en lummer, sjov og hyggelig aften i selskab med Søren Rasted og legendariske gæster. Der var næppe nogen af Ugens Rapport journalisterne, der var klar over, at de 40 år senere ville være grundlæggere af showet Boomer Humor..

Men når Søren Rasted i erotikkens tegn inviterer de skarpeste personligheder fra underholdningsbranchen til at læse højt fra de sjoveste og vildeste grå side historier, giver det hele mening - også livet.

Showet er delt op i to akter, hvoraf den første byder på Den Grå Side-fællessang samt præsentation af medværterne, der læser aftenens første historier højt. Efter pausen, bliver det kun mere festligt, når publikum introduceres for den hemmelige special guest, som oftest er en legendarisk person med særlig tilknytning til aftenens lokation.

Prominente gæster
Den lange liste af legendariske navne, som tidligere har været med til live-shows med Den Grå Side inkluderer Lars Ulrich, Ole Bornedal, Martin Brygmann, Preben Elkjær, Peter Schmeichel, Cecilie Beck, Kim Bildsøe Lassen, L.O.C., Simon Jul, Mick Øgendahl, Allan Olsen, Lars Hjortshøj, Bodil Jørgensen, Mikael Bertelsen, Jacob Haugaard, Bent Fabricius Bjerre, Brian Lykke, Niels Hausgaard, Anders Breinholt, Signe Lindkvist, Mads Steffensen, Anders W Berthelsen, Rasmus Bjerg, Peter Mygind og Kurt Thyboe.

Der bliver kun lavet 10 shows om året, ingen gæster eller special guests bliver annonceret og ingen liveshows bliver udgivet.

Den Grå Side Live er ganske enkelt det perfekte show og start på verdens bedste aften!
Vis kort
jubisite1

IndmeldelseIndmeldelse icon

Meld dig eller dit kor ind i Kor72 og læs mere om kontingent m.v.  

MedlemsfordeleMedlemsinfo icon

Læs om de mange fordele ved at være medlem af Kor72, fx fælles Kodaaftale

Tilskudsmulighederstoettemuligheder icon

Se en liste over de muligheder for støtte, som medlemmer af Kor72 har adgang til 

NyhedsbrevNewsletter icon

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og gå ikke glip af sidste nyt fra Kor72  

Facebookfacebook icon

Giv vores Facebookside et like og hold dig opdateret på aktiviteterne i Kor72  

KorkaravanenKorkaravanen icon

Læs om de to Kor72-projekter, som er støttet af Nordea Fonden  

Korleder-annonceKorleder icon

Søger dit kor ny korleder? Eller er du korleder der søger kor?

NodekassenNodekassen icon

Find noder, hjælp, links og gode råd her