Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
8/3 2019
Tadre Mølle - Museum og Naturcenter
Tadre Møllevej 23
4330 Hvalsø
Tlf: 46 31 65 30
Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 55.6148, Lon 11.8132
Åbent: 2012; 1/7-31/7: Alle dage, 11-16. 1/8-31/10: Lørdage og søndage, 11-16, samt uge 42: Alle dage 11-16
Entré: Voksne 25 kr. Børn gratis

Tadre Mølle er grundlagt i 1300-tallet i ligger placeret i den naturskønne og historiske Elverdamsdal mellem Roskilde og Holbæk. Møllen er det perfekte mål for en skøn udflugt ud i det grønne med familie og venner. Og her finder du rig mulighed for at nyde madkurven, mens børnene går på opdagelse i møllen og i området omkring. I møllens butik kan der købes kaffe, te, is og andre gode sager


Viser 5 events fra/efter 19. apr. 2024

Valborgsaften på Tadre Mølle
30 Apr Marked/byfest

Valborgsaften på Tadre Mølle

Tirsdag den 30. april 2024, 18:00 - 21:00.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Tadre Mølle - Museum og Naturcenter,
Tadre Møllevej 23, Hvalsø
Kom og vær med, når ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner inviterer til traditionsrig forårsfejring med majstang, musik og fest den 30. april, Valborgsaften, på Tadre Mølle..

Valborgsaften er altid den 30. april, aftenen før Valborgsdag, den 1. maj, hvor Sankt Valborg blev kåret som helgen i år 870. Tidligere var det udbredt i hele Norden at holde en forårsfest med vågeblus denne aften og nat, for b.la. at markere overgangen fra vinter, goldhed og mørke til sommer, frugtbarhed og lyst.

Tag blomster med til pyntning af majstangen, som vil blive rejst. Der vil være spillemandsmusik, foråret synges ind, og der fortælles om både majstangstraditionen, vågeblus og hekse.

Medbring selv en madkurv. Det er muligt at købe kaffe, kage og drikkevarer i Café Maries Minde.

Program:
Hele aftenen kl. 18.00- 21.00:
Hør om naturens kræfter, vågeblus og hekse ved bålpladsen.
Nyd medbragt mad i de vidunderlige omgivelser og gå på opdagelse ved møllen.
Café Maries Minde har åbent med salg af kaffe og kage.
Kl. 18.00-19.00: Majstangen pyntes. Tag gerne blomster og blade med hjemmefra.
Kl. 19.00: Majstangen rejses. Vi synger sange og danser om majstangen.
Kl. 21.00: Tak for i aften

Tid, pris og sted:

30. april, kl. 18.00-21.00
Entré: Gratis
Tadre Mølle, Tadre Møllevej 23, Hvalsø
Vis kort
Krible-krable dag på Tadre Mølle
11 Maj For børn

Krible-krable dag på Tadre Mølle

Lørdag den 11. maj 2024, 11:00 - 14:00.
Pris: Entré: Krible- krable arrangementet er gratis, og alt udstyr kan lånes gratis, men der betales alm. entré ved besøg i møllen: børn u18: gratis, voksne
Hjemmeside: Se hjemmeside
Tadre Mølle - Museum og Naturcenter,
Tadre Møllevej 23, Hvalsø
Danmarks Naturfredningsforening i Lejre inviterer i samarbejde med ROMU og Tadre Mølles Venner til Krible-krable-dag på Tadre Mølle..

Kom med på opdagelse i Tadre Bæk og oplev det kriblende og krablende liv under vandoverfladen. Kyndige guider står klar til hjælpe med at finde og identificere alt det spændende, du finder.

Der vil desuden være mulighed for at smage pandekager bagt over bål, besøge den arbejdende vandmølle, gå tur på trampestierne og købe kaffe, kage, drikkevarer mm. i caféen.

Krible-krable arrangementet er velegnet som en hyggelig og aktiv familieudflugt for små og større børn og (bedste)forældre.

Kontaktperson for yderligere informationer:
Carsten Christiansen, DN
E: carstenchristiansen@yahoo.com
T: 50721683
Vis kort
Dansk Mølledag på Tadre Mølle
16 Jun Andet

Dansk Mølledag på Tadre Mølle

Søndag den 16. juni 2024, 11:00 - 16:00.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Tadre Mølle - Museum og Naturcenter,
Tadre Møllevej 23, Hvalsø
Tadre Mølle holder traditionen tro åbent på Dansk Mølledag denne 3. søndag i juni, som del af en landsdækkende begivenhed med over 100 vand- og vindmøller..

Målet med den nationale mølledag er at skabe opmærksomhed på vigtigheden af vores gamle møller som en del af den danske kulturarv.

På Tadre Mølle kan gæster se den gamle vandmølle male korn og høre om møllens teknik og historie. Besøg også caféen og butikken i stuehuset, hvor den forrige ejer Mølle-Marie boede og inviterede gæster indenfor.

www.danskmoellerforening.dk kan I få uddybende information om mølleriets historie i Danmark og se hvilke møller, der deltager på dagen.

Tid, pris og sted

16. juni, kl. 11-16

Gratis

Tadre Mølle, Tadre Møllevej 23, Hvalsø
Vis kort
Kildemarked på Tadre Mølle
23 Jun Marked/byfest

Kildemarked på Tadre Mølle

Søndag den 23. juni 2024, 10.00 - 16.00.
Pris: Entré: Entre: voksne: 35 kr, børn u. 18: gratis
Hjemmeside: Se hjemmeside
Tadre Mølle - Museum og Naturcenter,
Tadre Møllevej 23, Hvalsø
ROMU og Tadre Mølles Venner inviterer d. 23. juni til sommerens hyggelige Kildemarked. Møllegården vil summe af aktivitet ved de mange farverige boder, hvor du kan købe lokalt håndværk, kunst og delikatesser..

Kildemarkeder har været en tradition i Danmark siden middelalderen. Man troede dengang, at vandet fra hellige kilder var særligt effektivt mod sygdomme i dagene omkring Sankt Hans. Folk valfartede derfor til de hellige kilder på dette tidspunkt af året for at drikke de livgivende dråber - og det gav anledning til handel og festligheder.

I mere end to årtier har Tadre Mølle dannet en smuk og historisk ramme om et årligt kildemarked for både store og små. Ud over det brede udvalg af boder sørger ROMU og Tadre Mølles Venner for en dag fyldt med fantastiske oplevelser i og omkring den charmerende gamle vandmølle. Der vil være underholdning med musik og gøgl, man kan besøge det fungerende mølleværk, slappe af i Café Maries Minde eller tage en spadseretur langs de smukke enge og skovområder.

Så kig forbi og vær med til at skabe en dejlig sommerdag ved Tadre Mølle
Vis kort
Julemarked på Tadre Mølle

Julemarked på Tadre Mølle

Søndag den 1. december 2024, 10.00 - 16.00.
Pris: Entré: Alm. entré. 35 kr for voksne. Børn og unge under 18 år: Gratis
Hjemmeside: Se hjemmeside
Tadre Mølle - Museum og Naturcenter,
Tadre Møllevej 23, Hvalsø
Nu' det jul igen, og så er det tid til julemarked på Tadre Mølle..

Tradition tro byder Tadre Mølles Venner og ROMU til julemarked på den historiske og smukke vandmølle. Første søndag i december kan familie, venner og voksne som børn som altid, få en dejlig adventssøndag med oplevelser for alle.

Møllegårdsnissen har hvilet sig helt siden sidste jul, så det er på tide, at vi får ham ud af fjerene!

Samtidig bugner markedsboderne med alskens håndlavede og unikke kvalitetsprodukter, mens duften fra gløgg, vafler og andet godt spreder sig på møllegårdens område. Vi garanterer gode gaveidéer, stemningsfulde smagsindtryk og julens allerbedste dufte.

Vi glæder os til at byde julen velkommen sammen med jer på den gamle vandmølle i den eventyrlige og naturskønne Elverdamsdal
Vis kort