ADRESSE
Absalonsgade 26
9000 Aalborg

AbZalon Event Factory

Det sker: AbZalon Event Factory

Big creek slim solo - blues helt tæt på
11 Sep, kl. 20-23

Big creek slim solo - blues helt tæt på

Big creek slim solo - BLUES HELT TÆT PÅ. Fredag 11. September kl. 20.00 på Abzalon.
Dato Fredag den 11. september 2026
Sted AbZalon Event Factory
Big creek slim solo - BLUES HELT TÆT PÅ. Fredag 11. September kl. 20.00 på Abzalon.
Big Creek Slim har netop vundet DMA Blues 2026 for Årets Danske Bluesudgivelse med albummet Who's That Snitch - og nu kan han opleves solo på Abzalon.

Big Creek Slim spiller ikke bare blues - han bruger den.

Med rødderne dybt plantet i den klassiske Mississippi-blues bruger han genren som et levende sprog for det, der sker både i mennesket og omkring os. Hans sange bevæger sig fra ensomhed, begær og sårbarhed til krig, magtmisbrug, hykleri og uretfærdighed.

Han forsøger ikke at modernisere bluesen eller pakke den ind. Tværtimod. Big Creek Slim holder kompromisløst fast i det traditionelle formsprog og lader nutidens historier komme til orde gennem en musik, der altid har været de oversetes og undertryktes talerør.

Til daglig lever han et jordnært liv i Ikast, hvor arbejdet på en gård går side om side med musikken. Den jordforbindelse mærkes i hans blues: rå, direkte, fysisk og uden pynt.

Soloformatet bringer publikum helt tæt på. Én mand, én guitar, stemmen, historierne og bluesen uden filter.

Ikke blues som nostalgi. Blues som et levende sprog.
Fredag den 11. september 2026, kl. 20-23.
Entré: 150 kr
AbZalon Event Factory, Absalonsgade 26, Aalborg
Arrangør: AbZalon Kulturforening Aalborg
Christian
12 Sep, kl. 20-23

Christian "Kedde" Arendt, kendt fra Malurt Band // Abzalon

Legendarisk malurt-guitarist udgiver debutalbum i eget navn den 68-årige guitarist Christian Arendt udgav den 19. September 2025 albummet "Tankestreger" med musik, han selv har skrevet til nye tekster, han har fået af barndomsvennen Michael Falch.
Dato Lørdag den 12. september 2026
Sted AbZalon Event Factory
Legendarisk malurt-guitarist udgiver debutalbum i eget navn den 68-årige guitarist Christian Arendt udgav den 19. September 2025 albummet "Tankestreger" med musik, han selv har skrevet til nye tekster, han har fået af barndomsvennen Michael Falch.
10 år før udtrykket crowdsurfing overhovedet var opfundet, blev guitaristen Christian Arendt båret rundt af publikum i hallerne under sine guitarsoloer ved de intense koncerter med MALURT med Tønder-vennen Michael Falch som frontmand. Det var i de tidlige 80'ere, hvor MALURT repræsenterede den ægte rock'n'roll i dansk rock, og Christian "Kedde" Arendt, (kaldet "præstens uvorne søn fra Tønder") fik dengang endnu et kælenavn i musikerkredse: "Den danske Keith Richards" med henvisning til den ikoniske Rolling Stone-guitarist. I 2022 blev MALURT gendannet og drog på en triumferende sidste turné med live-albummet fra K.B. Hallen "Sidste Skrig" som definitivt punktum, og selv om Christian Arendt ikke længere crowdsurfede, var der stadig maksimal intensitet i hans gnistrende spil og sceneoptræden. Nu realiserer han langt om længe en livsdrøm og udgiver sit første album i eget navn, en LP med 11 numre. Med abstinenser efter de mange MALURT-shows i 2022 spurgte han sin gamle Tønder-ven, Michael Falch, om han mon kunne skrive nogle tekster til den musik, han arbejdede på. Falch rykkede øjeblikkeligt ud. Arendt og Falch var som teenagere et noget berygtet makkerpar i Tønder. "Byens skræk", blev de kaldt, med Arendt som præstens uvorne søn og Falch den langhårede, utilpassede tilflytter. De dannede en duo, som de allerede som 15-16-årige spillede med rundt omkring i det sønderjyske. Siden hjalp Arendt sin ven med at danne MALURT og skrev musikken til Falchens tekst, "Stormsoldater", til det første MALURT-album, "Kold Krig" i 1980. Christian Arendt trak sig ud for at hellige sig Odense-bandet Outskirts, men da Falch i 1982 bad ham genindtræde til indspilningen af "Mød mig i Mørket" og albummet "Black-Out", var han tilbage i MALURT igen. I 2026 drager Christian Arendt med sit rockband i ryggen ud på sin første turné i eget navn. Det bliver en oplevelse af et klassisk, kantet rockband båret af old school dyder og en rå sound, der har mindelser om salige Lou Reed og Johnny Cash. Arendt vil også give sine versioner af nogle af de mange MALURT-numre, han i sin tid var dybt involveret i, og hans koncerter vil også vise mere poetiske, humoristiske og elskelige sider af vildmanden fra MALURT. Han vil givetvis krydre sin optræden med saftige røverhistorier fra hans og Michael Falchs ungdom og de vilde tider i MALURT. Arendts sange er vidneudsagn fra en erfaren herre, der har oplevet det meste og set lidt af hvert. Hans rustne fortællerstemme er nærmest en historie i sig selv i al sin uprætentiøse ægthed i disse sange, der giver afkald på ydre ramasjang og eftertænksomt søger ind i tilværelsens dybeste spørgsmål. Det er en debut i en sen alder, men "Tankestreger" er et stærkt vidnesbyrd fra en af de markante sidemen i dansk rock. I disse sange er det, som om Christian Arendt mellem linjerne siger: "Tag et tip fra én, der selv har været der..." CHRISTIAN ARENDT TANKESTREGER Produceret af Gabriel Jacobsen Musik af Christian Arendt / Tekst af Michael Ehlert Falch Indspillet & mixet i Bjerrehave 1870 Studio, Gjern af Gabriel Jacobsen Mastering af Björn Engelmann, The Cutting Room, Stockholm Foto: Martin Bubandt Artwork: Lasse Høgh Studio Vokal, guitar, tangenter, bas: Christian Arendt Trommer, keyboards: Gabriel Jacobsen
Lørdag den 12. september 2026, kl. 20-23.
Entré: 175 kr
AbZalon Event Factory, Absalonsgade 26, Aalborg
Arrangør: AbZalon Kulturforening Aalborg
17 Sep, kl. 20-23

"Carmie" Release Koncert // Abzalon

"Carmie lukker solen ind på 'Safe Space'". Hvad tænker du om at blive for evigt, spørger Carmie på singlen 'Safe Space'.
Dato Torsdag den 17. september 2026
Sted AbZalon Event Factory
"Carmie lukker solen ind på 'Safe Space'". Hvad tænker du om at blive for evigt, spørger Carmie på singlen 'Safe Space'.
Her skruer hun ned for det melankolske, der ellers har kendetegnet hendes tidligere udgivelserog sikret hende placeringer som 'Ugens Nye Navn' i GAFFA og 'Ugens Hittip' på P4
Til gengæld skrues der op for forårssolen og forelskelsen på hendes første rendyrkede kærlighedssang, hvor håndspillet varme, shuffle-groove og en smittende lethed træk-
ker klare tråde til Olivia Dean. Carmie har tidligere spillet både SPOT og Uhørt og går nu et nyt år i møde med flere udgivelser og koncerter i kalenderen. 'Safe Space' ud-
kommer d. 24. april.

Lyt til 'Safe Space'
https://open.spotify.com/artist/5zIYnloKgAcLgnASo6GRPS?si=J_tYEyawR7qfMdd9vGmV0A

Cigarettes And Shots
https://sounds-bananas.disco.ac/playlist-new/25309513?date=20251108&user_id=2917240&signature=v2%3Alegacy%3AMVEiLtqYlZWrAI4x4lNneUocVVAVRoMm-esnNWkILN4

En kærlighedssang uden forbehold
Hvor Carmie tidligere har haft en mere mørk og samfundskritisk tone i sine sange, er hendes nye udgivelse skrevet fra et helt nyt sted. Hun har fundet sit "Safe Space" og tør læne sig hel-
hjertet ind i følelsen.

Sangen er skrevet om hendes kæreste og kredser om det øjeblik, hvor man giver slip på kontrollen og lader sig falde ind i noget, der føles trygt og sikkert. Når man ikke længere behøver
at holde facaden, men bliver læst og rummet, som den man er.

I en tid præget af uro og krig peger 'Safe Space' på det nære som et holdepunkt - de mennesker, der får os til at falde til ro.

Lukker solen ind i lyden
'Safe Space' er en sang, der insisterer på at være let. Den er båret af et levende, håndspillet
udtryk med shuffle-groove og en fremtrædende elguitar, der giver sangen en umiddelbar
energi. Referencerne peger mod Olivia Dean, men Carmie står tydeligt i sit eget udtryk - med
en varme og tilgængelighed, der gør sangen svær ikke at synge med på.
Publikum kan se frem til at høre Carmies nye sange live i løbet af 2026, når hun bl.a. spiller sin
første internationale koncert på Færøerne og i efteråret drager på releaseturné.

Om Carmie
Med en rå, men samtidig sårbar vokal og en stærk sans for fortælling har 26-årige Christine
Aggerholm, alias Carmie, markeret sig som et navn med noget på hjerte.

I 2025 udgav hun EP'en 'Learn To Live', og siden har hun opnået airplay på P4 og P5 samt væ-
ret udvalgt som "Ugens Hittip" på P4. Hun er desuden blevet fremhævet som "Ugens Nye

Navn" i GAFFA og har spillet koncerter på bl.a. SPOT Festival og Uhørt.
'Safe Space' udkommer d. 24. april.
Carmie
// Instagram // Facebook // Spotify //

https://sounds-bananas.disco.ac/playlist-new/25309513?date=20251108&user_id=2917240&signature=v2%3Alegacy%3AMVEiLtqYlZWrAI4x4lNneUocVVAVRoMm-esnNWkILN4
Torsdag den 17. september 2026, kl. 20-23.
Entré: 100 kr
AbZalon Event Factory, Absalonsgade 26, Aalborg
Arrangør: AbZalon Kulturforening Aalborg
Stones jam # AbZalon
18 Sep, kl. 20-23

Stones jam # AbZalon

Her lidt lyd-snas. https://www.facebook.com/61564989013436/videos/1659507171515067?locale=da_DK. https://www.facebook.com/davidkampmann/videos/550915934131490.
Dato Fredag den 18. september 2026
Sted AbZalon Event Factory
Her lidt lyd-snas. https://www.facebook.com/61564989013436/videos/1659507171515067?locale=da_DK. https://www.facebook.com/davidkampmann/videos/550915934131490.
Oliver Steffensen og David Kampmann rykker ud med Stones covers fra inderste hjertekammer og øverste hylde!
Oliver Steffensen er kendt fra bl.a. Freak of Nature/Mike Tramp, SPACEHEAD og Michael Falck. Oliver håndterer vokalerne og den ene guitar på fornemmeste vis, og med hans kendte og elskede energi som frontmand, der brænder klart igennem for det han elsker allermest - musikken og kontakten med publikum på scenen. Man ved aldrig helt, hvad der sker, når Oliver går på - og det er en god ting, for når han lader øjeblikket råde, opstår der magi. Denne gang har Oliver været ude og spejde efter en wingman, der kan matche både kærligheden og energien, og valget faldt til alt held på:
David Kampmann, en af DKs mest respekterede og højtelskede guitarister, der efter en lang selvvalgt pause - bl.a. efter at have været stiftende medlem af Baal - valgte musikken tilbage igen. Publikum har en særlig forbindelse til ham, fordi hans sjæl og hjerte for musikken altid brænder igennem. Herudover er hans projekter ligeså alsidige, som hans kærlighed til musik generelt. David spiller totalguitar som altid og synger med, når ånden kommer over ham - det gør den ofte.
Nu har David og Oliver fundet hinanden som soulmates i denne Stones-ramme, hvor der leveres Stonesfortolkninger fra øverste hylde, præget af de to herrers unikke og livslange forelskelse i musikken og rundet af lange karrierer med bunker af erfaring, hjerte og gnist. Gå ikke glip af denne Stones-aften, for Oliver og David er, sammen med resten af bandet, garanter for en oplevelse med al den intensitet og glød, man kan ønske sig som koncertgænger
Fredag den 18. september 2026, kl. 20-23.
Entré: 175 kr
AbZalon Event Factory, Absalonsgade 26, Aalborg
Arrangør: AbZalon Kulturforening Aalborg
Blues Caravan 2026: Laura Chavez - Matthew Curry - Elise Frank
19 Sep, kl. 20-23

Blues Caravan 2026: Laura Chavez - Matthew Curry - Elise Frank

Aalborg Blues Deluxe præsenterer d. 19/9 kl. 20.00 på Abzalon: Blues Caravan 2026: Laura Chavez - Matthew Curry - Elise Frank. Koncertstart kl. 20.00. Døre åbnes kl. 19.00. Entré DKK 195,00.
Dato Lørdag den 19. september 2026
Sted AbZalon Event Factory
Aalborg Blues Deluxe præsenterer d. 19/9 kl. 20.00 på Abzalon: Blues Caravan 2026: Laura Chavez - Matthew Curry - Elise Frank. Koncertstart kl. 20.00. Døre åbnes kl. 19.00. Entré DKK 195,00.
I 2026 tager Ruf Records' legendariske Blues Caravan endnu engang på landevejen. På 20-års jubilæumsturnéen kan du opleve tre stærke navne fra den internationale blues- og rockscene: Laura Chavez, Matthew Curry og Elise Frank.

Konceptet er enkelt og gennemprøvet: Hver artist leverer sit eget sæt, inden aftenen kulminerer i en fælles jam session, hvor alle tre musikere mødes på scenen.

Blues Caravan har gennem årene præsenteret kunstnere som Ana Popovic, Samantha Fish, Erja Lyytinen og Joanne Shaw Taylor, og årets line-up lever flot op til traditionen.

Laura Chavez fra Californien regnes blandt de bedste bluesguitarister i sin generation. Hun har spillet med blandt andre Candye Kane, Nikki Hill og Vanessa Collier og blev i 2023 den første kvinde nogensinde til at vinde Blues Music Award som Best Instrumentalist - Guitar.

Matthew Curry har gennem mere end et årti imponeret publikum med sin energiske blanding af blues, rock og americana. Han har delt scene med navne som Peter Frampton, Steve Miller Band, The Doobie Brothers og Blackberry Smoke.

Elise Frank er et af de mest spændende unge navne på den europæiske blues- og rockscene. Med sit band FRANK har hun optrådt på en række store festivaler og er kendt for sin stærke vokal og sit nærvær på scenen.

Glæd dig til en lang koncertaften fyldt med blues, rock, virtuost guitarspil og sang samt masser af spilleglæde.

https://www.youtube.com/watch?v=O49gDPz1Izo (Lazy Poker Blues) https://www.youtube.com/watch?v=6LN8mUx5IBs (Under my Thumb - Official Video)
Lørdag den 19. september 2026, kl. 20-23.
Entré: 195 kr
AbZalon Event Factory, Absalonsgade 26, Aalborg
Arrangør: AbZalon Kulturforening Aalborg
Aurelia de Oversatte // Abzalon
30 Sep, kl. 20-23

Aurelia de Oversatte // Abzalon

Aurelia-de Oversatte, er en trio med Esben Kjær på violin og mandolin, kendt for vild violin i både jazz- og bluessammenhænge, Niels Bonnerup på båndløs bas, er nok mest kendt fra "Poul Åge Og Paradiset".
Dato Onsdag den 30. september 2026
Sted AbZalon Event Factory
Aurelia-de Oversatte, er en trio med Esben Kjær på violin og mandolin, kendt for vild violin i både jazz- og bluessammenhænge, Niels Bonnerup på båndløs bas, er nok mest kendt fra "Poul Åge Og Paradiset".
Sidst, Arly Badstue på guitar, sangskriveri og "oversætteri". Han spillede Aalborg tynd i 90'rne, sammen med Lars Pap.

Trioen underholder veloplagte, i et mix af følsom eksistentialisme og flydende poesi og nærværende. De kan være både stille og støjende men er altid oplagte og velspillende, altid på en fælles musikalsk Quest, med rigtig gode sange på repertoiret.

Koncerten byder på et mix af sange af Arly Badstue, Mikael Wiehe, Bjørn Afzelius m.fl
Onsdag den 30. september 2026, kl. 20-23.
Entré: 85 kr
AbZalon Event Factory, Absalonsgade 26, Aalborg
Arrangør: AbZalon Kulturforening Aalborg
Copy shop // abzalon
2 Okt, kl. 20-23.30

Copy shop // abzalon

Copy Shop = velskænket livemusik. Copy Shop er tilbage på Abzalon, og i løbet af 3 solide sæt skal du med på en. musikalsk tidsrejse gennem 8 årtier. Repertoiret byder på de største hits, som en god DJ ville spille til en fed fest, blot.
Dato Fredag den 2. oktober 2026
Sted AbZalon Event Factory
Copy Shop = velskænket livemusik. Copy Shop er tilbage på Abzalon, og i løbet af 3 solide sæt skal du med på en. musikalsk tidsrejse gennem 8 årtier. Repertoiret byder på de største hits, som en god DJ ville spille til en fed fest, blot.
Med den råstyrke, nerve og stemning, som kun et rutineret liveband kan levere.
Aftenens musikalske buffét byder bl.a. på:
Danske syng med-hits fra f.eks. Tobias Rahim, Gnags & The Minds of 99.
Klassiske rock-riffs fra AC/DC, The Rolling Stones & D-A-D.
Funky vibes fra Prince, Bruno Mars & Red Hot Chili Peppers.
Ny-klassikere fra Love Shop, Nephew & Jung.
De mere skæve indslag fra Talking Heads, The White Stripes & The Clash.
Gør dig klar til efterårets sjoveste fredag i selskab med skønne musikglade folk på
Abzalon og holdet bag instrumenterne: Jonas Schou (sang & guitar), Joakim Kitete
Kjærgaard (guitar), Morten Høyer (bas) og Jorge Mose Fernandez (trommer & kor).
Skal vi skabe endnu en mindeværdig Abzalon-fest sammen, hvor der for alvor
kommer gang i dansegulvet og Abzalon koger?
Fredag den 2. oktober 2026, kl. 20-23.30.
Entré: 125 kr
AbZalon Event Factory, Absalonsgade 26, Aalborg
Arrangør: AbZalon Kulturforening Aalborg
Hans Knudsens Plads - på AbZalon - Ja Da
9 Okt, kl. 20-23

Hans Knudsens Plads - på AbZalon - Ja Da

Den 9. oktober rykker vi ind på Abzalon for allerførste gang og vi glæder os helt vildt. Er du til AC/DC, Bowie, Deep Purple, Led Zeppelin, Van Halen og andre udødelige klassikere i den genre - så kom og vær med til at løfte taget i den hyggelige baggård.
Dato Fredag den 9. oktober 2026
Sted AbZalon Event Factory
Den 9. oktober rykker vi ind på Abzalon for allerførste gang og vi glæder os helt vildt. Er du til AC/DC, Bowie, Deep Purple, Led Zeppelin, Van Halen og andre udødelige klassikere i den genre - så kom og vær med til at løfte taget i den hyggelige baggård.
Tag vennerne under armen og kom ned til en aften fyldt med høj energi, kolde øl og rock-musik
Fredag den 9. oktober 2026, kl. 20-23.
Entré: 150 kr
AbZalon Event Factory, Absalonsgade 26, Aalborg
Arrangør: AbZalon Kulturforening Aalborg
Beggars Blue tilbage på Abzalon
10 Okt, kl. 20-23

Beggars Blue tilbage på Abzalon

Beggars blue. Lyt her;. Beggars Blue knokler røven ud af bukserne og spiller deres penge væk!
Dato Lørdag den 10. oktober 2026
Sted AbZalon Event Factory
Beggars blue. Lyt her;. Beggars Blue knokler røven ud af bukserne og spiller deres penge væk!
Beggars Blue fejrede i 2024 deres 25-års jubilæum den 10 december netop på AbZalon og nu er de endeligt tilbage
Jeg tænker vi får lidt fra "Busting My Tail" Albummet der blev udgivet i 2024, men sikkert også nogle nye numre.

På vinyludgaven af albummet finder man 10 sange, mens cd- og streamingversionerne byder på hele 15 tracks. Bandet havde oprindeligt planlagt at udgive færre numre, men de var så tilfredse med resultaterne, at 15 af de i alt 16 optagelser endte på albummet. Beggars Blue har selv skrevet alle sangene, med undtagelse af tre numre, hvor de har fået hjælp fra Uffe Læssøe

EN BLANDING AF GENRE OG NYE MUSIKALSKE TILTAG
Selvom blues stadig er den røde tråd i Beggars Blues musik, har bandet også hentet inspiration fra andre genrer til dette album. Som noget nyt har guitarist og forsanger Jan Edvard kastet sig over slideguitar, mens bassist Casper Bue og trommeslager Jan Hvingel debuterer som korsangere. Desuden bidrager Sten Kjærsgaard med tangenter på samtlige numre - et samarbejde, der begyndte på bandets forrige album "New Boots", hvor Kjærsgaard spillede Hammond-orgel på udvalgte numre
På livescenen består repertoiret hovedsageligt af bandets egne kompositioner. Bandets musik og særlige kendetegn bygger på en stærk vokal og en dynamisk rytmegruppe. Forsangeren, Jan Edvard, leverer den musikalske front med en exceptionel sjæl, som bakkes solidt op af bassisten, Casper Bue, og trommeslageren, Jan Hvingel. Og til denne koncert har de fået den dygtige guitarist Andreas O'Carroll med som 4. mand, som Jan Edvard har haft et musikalsk samarbejde med gennem mange år.

EFTERGIVET GÆLD, MEN STADIG BEHOV FOR ØKONOMISK STØTTE
På forsiden af albummet er der afbilledet de 3 medlemmer sidder og spiller poker. Det er ikke et tilfældigt motiv. I hele deres turnéliv på diverse færger og hotelværelser har de 3 haft tradition med at slå tiden ihjel med at spille poker med hinanden. Hver gang et af medlemmerne, kiggede væk, kunne vedkommende næsten være sikker på at et ny mix af kortene ville være nødvendig, da de andre ofte ville pakke kortene. Bandet ville sandsynligvis været gået i opløsning for mange år siden, hvis ikke de andre medlemmer ikke havde eftergivet gælden til den tabende part.
Koncerten her har gratis entré, så vi håber på frivillig økonomisk støtte fra de fremmødte koncertgæster til at finansiere udgivelsen. Du kan støtte bandet ved at købe bandets udgivelse både på vinyl og cd til koncerten.

BEGGARS BLUE
Jan Hvingel: Trommer og kor
Casper Bue: Bas og kor
Jan Edvard: Guitar og vokal
Desuden medvirker:
Andreas O'Carroll: Guitar & kor

CITATER FRA PRESSEN/SPILLESTEDER:
"Fra første låt følte vi, at DETTE blir en kvalitetsmessig herlig kveld. Og det ble det" i Jæren Bluesklubb
"De tre herrer, der alle er i 40'erne, har et godt greb om bluesidiomet, masser af spilleerfaring, solide rødder i bluestraditionen og plads til at lege med samme. New Boots er et sympatisk udspil fra et band, man gerne hører live." Bluesnews.dk
"Sekunder efter at Beggars Blue indtog scenen, var publikum revet med af taktfast, fængende blues" Tønsberg Press
"Beggars Blue er et band, som skriver deres egne numre. Og har man hang til den gode bundsolide blues, SKAL man opleve Beggars Blue. De var super fede, og jeg ser meget frem til at dukke op på en fremtidig Blues Festival hvor Beggars Blue er på plakaten." Mosten Race Day - Music Award
Lørdag den 10. oktober 2026, kl. 20-23.
Entré: 125 kr
AbZalon Event Factory, Absalonsgade 26, Aalborg
Arrangør: AbZalon Kulturforening Aalborg
Trubaduren & hans rockband
16 Okt, kl. 20-23

Trubaduren & hans rockband

Trubaduren. Trubadurens krøllede univers er fyldt med uforløste romancer, udlængsel, dagdriveri og den altid tilbagevendende trang til nattens søde druer, som hældes i bossa-bowlen og blandes sammen til en farligt god kaffepunch.
Dato Fredag den 16. oktober 2026
Sted AbZalon Event Factory
Trubaduren. Trubadurens krøllede univers er fyldt med uforløste romancer, udlængsel, dagdriveri og den altid tilbagevendende trang til nattens søde druer, som hældes i bossa-bowlen og blandes sammen til en farligt god kaffepunch.
Hverdagsbanaliteterne får lidt tiltrængt farve i kinderne, når de slår følge med de lavthængende sydfrugters pulserende optimisme; lige fra sambaens lystige og dansable udskejelser til bodegabossaens beduggede chassé

Det seks mand store band er kendt for deres karismatiske og underholdende live-optrædener. Den uhøjtidelige jyske charme får lov til at sprede sig ud i alle jammerkroge, mens der bygges bro mellem drømmen om livet på de støvede fortovsrestauranter i Rio til de barske realiteter på de toppede brosten i København

Det aarhusianske band henter deres inspiration hos en lang række af nordiske kunstnere, som bl.a. Cornelis Vreeswijk, Otto Brandenburg og Søren Kragh-Jakobsen mfl.

Siden de begyndte at smøre deres højtbelagte, dansksprogede rundtenommer af samba, bossa nova og folkelig rock, har Trubaduren efterhånden fået kultstatus på den danske musikscene.

Derudover har de spillet på en lang række festivaler og spillesteder i hele landet og udgivet flere albums; deres debutalbum 'Det Går Jo Godt' (2018), 'Live fra Ris Ras Filliongongong' (2019), 'At Danse Moderne' (2020) og i det tidlige forår '25 blev de atter aktuelle med deres tredje studiealbum, 'Et Stille Ord', som sågar blev ugens album på P8 Jazz. EP'en, 'Den Sidste Turist i Barcelona', bliver næste skud på stammen med udgivelse i sensommeren 2026.

LINKS

'Åkesson Bye Bye'

https://www.youtube.com/watch?v=DZkBx5nQzqk

'Djurslandssamba'
Fredag den 16. oktober 2026, kl. 20-23.
Entré: 150 kr
AbZalon Event Factory, Absalonsgade 26, Aalborg
Arrangør: AbZalon Kulturforening Aalborg
Soul Factor 6 // Aretha Franklin Tribute @ AbZalon
24 Okt, kl. 20-23

Soul Factor 6 // Aretha Franklin Tribute @ AbZalon

Soul Factor 6: Aretha Tribute, spiller, som navnet antyder, mestendels et repertorie bestående af Aretha Franklins bagkatalog. Dog mixet med en blanding af de nogle af største soul hits fra 60'erne.
Dato Lørdag den 24. oktober 2026
Sted AbZalon Event Factory
Soul Factor 6: Aretha Tribute, spiller, som navnet antyder, mestendels et repertorie bestående af Aretha Franklins bagkatalog. Dog mixet med en blanding af de nogle af største soul hits fra 60'erne.
Soul Factor 6 - Aretha Tribute: En hyldest til soulens dronning og 60'ernes gyldne æra

Oplev den autentiske lyd af 60'ernes soul, når bandet Soul Factor 6 - Aretha Tribute indtager scenen med en passioneret og energisk hyldest til en af musikhistoriens mest ikoniske stemmer: Aretha Franklin
Lørdag den 24. oktober 2026, kl. 20-23.
Entré: 175 kr
AbZalon Event Factory, Absalonsgade 26, Aalborg
Arrangør: AbZalon Kulturforening Aalborg
Orangotown efterårsfest # Abzalon
29 Okt, kl. 20-23

Orangotown efterårsfest # Abzalon

Vores lokale party band spiller alle de kendte, dansevenlige hits fra de sidste 50 år - fra Stevie Wonder og Michael Jackson, Tears for Fears til Daft Punk, Minds of 99, Tobias Rahim og Harry Styles.
Dato Torsdag den 29. oktober 2026
Sted AbZalon Event Factory
Vores lokale party band spiller alle de kendte, dansevenlige hits fra de sidste 50 år - fra Stevie Wonder og Michael Jackson, Tears for Fears til Daft Punk, Minds of 99, Tobias Rahim og Harry Styles.
Orangotown leverer lutter dansenumre, musikken er skarp og vokalen brænder godt igennem.

Hør dem her:
https://www.facebook.com/share/r/181HSDwzZT/

Youtube:
https://youtu.be/LR5kE2_3cSE?si=-EhilOintn676eHQ

Orangotown facebook side:
https://www.facebook.com/profile.php?id=61574814298582
Torsdag den 29. oktober 2026, kl. 20-23.
Entré: 125 kr
AbZalon Event Factory, Absalonsgade 26, Aalborg
Arrangør: AbZalon Kulturforening Aalborg