ADRESSE
Ved Anlæget 14B
7100 Vejle
Tlf : (+45) 75 83 86 77

Bygningen

BYGNINGEN - ET LEVENDE KULTURHUS MIDT I VEJLE. Bygningen i Vejle danner ramme om et væld af aktiviteter. Her er både plads til møder, konferencer, foredrag, dans og fester m.m. I Spillestedet og Store Sal lægges der op til masser af timer i super godt musikalsk selskab, når Bygningen hvert forår og efterår præsenterer et sprudlende koncertprogram med musik i topklasse. Bygningen stiller også kreative værksteder og øvelokaler til rådighed. Caféen på 1. sal sørger for alt godt til ganen! Bygningen drives af fonden Vejle Kulturservice, med Jelling Musikfestival som hovedaktør

Det sker: Bygningen

Natasha brock
9 Sep, kl. 16.45-20

Natasha brock

Aftenens gæstNATASHA BROCK. Hvad gør man, når det går op for én at Gud har taget fejl om ens liv? Og hvor mange gange er det tilladt at 'finde sig selv' igennem livet?
Dato Onsdag den 9. september 2026
Sted Bygningen
Aftenens gæstNATASHA BROCK. Hvad gør man, når det går op for én at Gud har taget fejl om ens liv? Og hvor mange gange er det tilladt at 'finde sig selv' igennem livet?
Med udgangspunkt i sin personlige historie inviterer Natasha Brocks fortælling os ind i et liv præget af stærke fællesskaber, faste værdier og høje forventninger.Men hvad sker der, når tvivlen melder sig, og de sandheder, man altid har troet på, ikke længere giver mening?Foredraget tager afsæt Natashas liv og i hendes bog "Åh Gud - hvad Vorherre glemte at lære mig", men handler nok i højere grad om det at være menneske, om at høre til, og om at turde stå ved den, man er.Giver plads til latter, eftertanke og genkendelse - om du har en religiøs baggrund eller ej.
Facts om Natasha:Komiker, tekstforfatter og podcaster. Født i 1989 i Hellerup.Dukkede op som et af de nye håb på den danske comedyscene i 2014.Siden har hun blandt andet stået bag to soloshows, og to gange er hun blevet nomineret til Talentprisen ved Zulu Comedy Galla. Senest i 2021. Var finalist til DM i standup i 2018 og turnerede med sit show 'Psyclus' i 2019. Seneste stand-up show i 2025 hed: "Ha' det godt i Natashaland". Udgav sin bog "Åh Gud, hvad Vorherre glemte at lære mig" i oktober 2025.

Aftenen byder også som altid på de valgfrie workshops. Her er der mulighed for afslapning i Nadacaféen, lade kreativiteten slå sig løs i Kreaværkstedet, være mere nysgerrig på aftenens gæst og pointer i samtalecaféen, zoome ind og blive klogere på at "Forstå Dine Følelser" eller hygge med en omgang kort- eller brætspil

B I L L E T #lovetheearth
Book din gratis billet nu - og hvis du er i tvivl om hvilken workshop du skal vælge - så book din første prioritet.MEN BOOK KUN ÉN BILLET, da vi så gerne vil undgå madspild/ressourcespild. #lovetheearth

M Å L G R U P P E
Du skal være mellem 15-35 år. (mentor/støtteperson er også velkommen)

P R O G R A M16.45-17.00Ankomst17.00-18.00Talk ved Natasha Brock + fællessang v/Methe fra BareSyng18.00-18.30Fællesspisning18.30-19.45Vælg en workshop (læs mere længere nede)1/Samtalecafé v/Natasha Brock og samtalevært Line Louise Peters2/"Forstå Dine Følelser" v/Annette3/Nadacafé v/uddannede Nadainstruktører4/Kreativt Værksted v/Anna5/Brætspilshygge v/hinanden19.45-20.00Fælles tak for i aften, sang og lækker kage!

V Æ L G É N W O R K S H O P
Beskrivelse afSAMTALECAFÉVærkstedet hvor der IKKE findes dumme spørgsmål! For det er bare alt for ærgerligt, at gå hjem med for mange ubesvarede spørgsmål til dagens gæst og tema.Derfor starter vi samtalen med at sende hatten rundt, hvor du kan droppe dit/dine spørgsmål i, som du måske har kradset ned undervejs. Samtaleværten vil læse spørgsmålene op eller lade mikrofonen gå rundt, til de der ønsker det og sammen ledes samtalen hen på det, som vi er mest nysgerrige på. Tjek ind i samtalecaféen og få chancen for at stille netop DINE spørgsmål til dagens gæst - én der ved noget om noget!

Beskrivelse afFORSTÅ DINE FØLELSERHvad sker der, hvis man ikke tager sig af sine følelser? Hvad er følelsers formål? Hvad prøver følelserne at fortælle os? Hvordan reagerer kroppen og hvilken adfærd ses?
Jeg er uddannet kognitiv terapeut og workshoppen bygger på evidensbaseret viden. Derudover bygger det på egen erfaring fra bl.a. psykiatrien og andre steder, hvor jeg møder unge mennesker, som "bøvler" meget rundt i følelser og ikke har fået greb om at håndtere dem. Det fører fx ofte til pludselige vredesudbrud eller at de modsat hele tiden forsøger at "tilpasse" sig andre menneskers meninger der gør, at selvværdet bliver meget spinkelt.
Mange bliver meget lettede, når de finder ud af deres følelser er "normale" og glade for at få strategier til at håndtere fx irritation, vrede eller hvordan de bliver bedre til at sige til og fra i dagligdagen.

Beskrivelse afNADACAFÉEt meditativt pusterum! Restorativ ro! (PS. du kan også få Nada, mens du er med i Samtalecaféen)NADA øre-akupunktur er for dig der trænger til en stille pause. Nada kan afhjælpe på søvnproblemer, stress, rastløshed m.v., men er ikke en behandlingsform - kun genopbygning. Her finder du et lille meditativt pusterum, hvor dit autonome nervesystem kan falde til ro med den helende effekt der følger. De professionelt autoriserede Nada-udøvere har yogamåtter, tæpper, lys og afslapningsmusik klar. Og husk det er "stilletimen". Kun Nada-udøveren taler sagte med dig, når du får nålene i. Ellers er det bare ro-ro-ro, genopbygning og afslapning .....uhmmm.NADA øre-akupunktur har vist sig effektiv ved bl.a: Angst, nervøsitet og panikanfald · Stress · Depression og depressionslignende tilstande · Tankemylder · Cyklussmerter · Fysisk og psykisk uro · Kriser · Søvnforstyrrelser · Vrede/agressioner · Eksamensangst · ADHD · Mareridt · Afhængighed/absistenser · Spændingstilstande · Hovedpine · IrritabilitetOSB. Er du under 18 år, skal du huske en skriftlig..
Onsdag den 9. september 2026, kl. 16.45-20.
Bygningen, Ved Anlæget 14B, Vejle
Falderebet x Bilfri Søndag
11 Sep, kl. 20

Falderebet x Bilfri Søndag

FALDEREBET udgiver sit fjerde album, ?Ransager Ruinerne? i slutningen af september, men denne aften tager vi forskud på glæderne ? ligesom man kan gøre det på den aktuelle single, ?Breve der aldrig blev sendt?
Dato Fredag den 11. september 2026
Sted Bygningen
FALDEREBET udgiver sit fjerde album, ?Ransager Ruinerne? i slutningen af september, men denne aften tager vi forskud på glæderne ? ligesom man kan gøre det på den aktuelle single, ?Breve der aldrig blev sendt?
Som musikalsk eksponent for Nordic Noir har Falderebet tidligere taget udgangspunkt i støjrock, men på singlen, ?Breve, der aldrig blev sendt? er der i udtrykket lagt langt mere vægt på de elektroniske elementer i lydbilledet. Singlen folder sig ud i en kold, neon-agtig storby-lyd, hvor pulserende synths og programmerede beats flettes sammen med bandets karakteristiske håndspillede trommer, bas og guitarflader. I front står sanger og sangskriver Bo Bech Arvin, der med sit personlige tekstunivers kredser om de eksistentielle kriser, der rammer midt i livet ? denne gang med særligt fokus på skabelsens ensomhed. ?Breve der aldrig blev sendt? fortæller historien om en person, der har brugt hele sit liv på at udtrykke sig ? uden nogensinde rigtigt at vide, om han bliver hørt. Som breve, der bliver ved med at blive skrevet, men aldrig får en modtager. Med sin blanding af kølig elektronisk storbystemning og poetisk eftertænksomhed markerer singlen den retning, Falderebet bevæger sig i på det kommende album. I forbindelse med albumudgivelsen spilles en række koncerter rundt i landet, hvor bandets nye besætning samtidig præsenteres. Anders Ramhede er fortsat at finde bag trommerne, men på guitar genindtræder en af Falderebets grundlæggere, Stefan Weinreich Mortensen (Still Midnight, Racing Ape, Snuff Cameramen), og bassen overtages af Niklas Schneidermann (Magtens Korridorer). BILFRI SØNDAG består af noget så umoderne som tre modne mænd, hvoraf de to, Jesper Frantzen og Thomas Rasmussen har trådt deres musikalske barnesko i Vejle og kendt hinanden i en halv menneskealder. De har i flere omgange spillet sammen i forskellige bands, og Bilfri Søndag er deres seneste projekt, som efter et par rokeringer nu er endt som en trio med trommeslageren Henrik Lykkegaard. Jesper Frantzen er bandets sangskriver, og hans tekster handler om alt fra tilværelsens (ulidelige) lethed til komplicerede menneskelige relationer - både på det nære og det globale plan. Han indrømmer gerne, at han lyrisk og stemningsmæssigt skæver til gamle mestre som C.V. Jørgensen, Niels Skousen og Steffen Brandt med flere. Bilfri Søndag har inden for de seneste måneder udgivet fire singler, og der er planer om et helt album i 2027
Fredag den 11. september 2026, kl. 20.
Entré: 190 kr + evt. gebyr
Bygningen, Ved Anlæget 14B, Vejle
Hilal Kaya (tr/dk)
12 Sep, kl. 20

Hilal Kaya (tr/dk)

Den dansk tyrkiske vokalist og sangskriver, Hilal Kaya, er en af de mest markante nye stemmer på den danske musikscene.
Dato Lørdag den 12. september 2026
Sted Bygningen
Den dansk tyrkiske vokalist og sangskriver, Hilal Kaya, er en af de mest markante nye stemmer på den danske musikscene.
Med dybe rødder i den anatolske sangtradition og et moderne kunstnerisk udtryk bevæger hun sig i et magisk lydunivers, der spinder fine tråde til anatolsk inspireret psych-folk, ethno jazz og roots. Sammen med oud- og ba?lamaspilleren Orhan Özgür Turan har Hilal Kaya samlet et særdeles stærkt og velspillende orkester. Siden har hun forfinet sit musikalske udtryk, hvor anatolske rødder møder nordisk lyd, improvisation og moderne sangskrivning. Hilal Kaya debuterede som solist med singlen 'Peri?an' i 2024, efterfulgt af 'Sultan' og 'Harabe' i 2025. 'Sultan' blev nomineret til Årets Danske Rootstrack ved DMA Roots 2025, hvor Kaya samtidig blev nomineret som Årets Nye Danske Rootsnavn. Udover sin solokarriere, har Hilal Kaya samarbejdet med den danske supergruppe Kalaha. Sammen har de skabt musik, der er blevet nomineret til flere jazz- og rootspriser. Hendes vokal tilfører Kalahas elektroniske og jazzprægede lyd et unikt, kulturelt twist, som har skabt opmærksomhed i både ind- og udland. Hilal Kaya er kendt for sine intense og nærværende koncerter. Hun har en sjælden evne til at skabe forbindelse og efterlade et varigt indtryk blandt publikum
Lørdag den 12. september 2026, kl. 20.
Entré: 180 kr + evt. gebyr
Bygningen, Ved Anlæget 14B, Vejle
Pisma Snova: Zivotne Price; Frenkie, Nedim Botic, Aldin Tucic & Haris Dubica
12 Sep, kl. 20-22.30

Pisma Snova: Zivotne Price; Frenkie, Nedim Botic, Aldin Tucic & Haris Dubica

Pozivamo vas na posebnu vecer pod nazivom: PISMA SNOVA: ZIVOTNE PRICE. Gosti veceri. Frenkie, koji ce kroz svoju licnu zivotnu pricu govoriti o prekretnicama, izazovima i putu prema unutarnjoj spoznaji.
Dato Lørdag den 12. september 2026
Sted Bygningen
Pozivamo vas na posebnu vecer pod nazivom: PISMA SNOVA: ZIVOTNE PRICE. Gosti veceri. Frenkie, koji ce kroz svoju licnu zivotnu pricu govoriti o prekretnicama, izazovima i putu prema unutarnjoj spoznaji.
Nedim Botic: predavanje "Nikad odustati"
Stand up / Promocija "Pisma snova" autora Harisa Dubice i Aldina Tucica
Razgovor i poruke motivacije, nade i licnog rasta

Ovaj dogadaj je namijenjen svima koji traze inspiraciju, snagu i dublje razumijevanje zivotnih izazova kroz duhovnost, iskustvo i licnu pricu
Lørdag den 12. september 2026, kl. 20-22.30.
Entré: 220 kr
Bygningen, Ved Anlæget 14B, Vejle
Foredrag med nikolaj jacobsen - verdens bedste nikolaj
16 Sep, kl. 19

Foredrag med nikolaj jacobsen - verdens bedste nikolaj

Gennem hele sin barndom opvækst havde han hørt om det danske VM-sølv i 1967, men nåede ikke selv i nærheden af VM-medaljer i den aktive karriere, han måtte indstille på grund af skader.
Dato Onsdag den 16. september 2026
Sted Bygningen
Gennem hele sin barndom opvækst havde han hørt om det danske VM-sølv i 1967, men nåede ikke selv i nærheden af VM-medaljer i den aktive karriere, han måtte indstille på grund af skader.
Siden gik han trænervejen, så lykkedes alt for Nikolaj Jacobsen, der har indskrevet sig på de allerforreste sider i dansk international håndboldhistorie med foreløbig fire gange VM-guld på cv'et.

Kom helt tæt på Nikolaj Jacobsen i dette foredrag, hvor landstræneren fortæller om de menneskelige tricks, han benytter sig af for at få sine spillere til at yde mere bedre, end de selv troede var muligt.

I en forestilling fyldt med anekdoter, der giver smil på læben, forklarer Nikolaj Jacobsen om, hvordan han flere gange har taget hårde opgør med det eksisterende, fordi der altid er andre veje at gå end de konventionelle.

Han ved langtfra altid bedre - men han ved, hvad der fungerer for ham, når han skal få en samling individualister til at fungere som en homogen enhed. Og det er derfor, han er Verdens Bedste Nikolaj.

Ses vi?

MOD TIL arrangerer foredrag med ildsjæle

Følg os på FB: www.facebook.com/MODTIL/
Onsdag den 16. september 2026, kl. 19.
Entré
Bygningen, Ved Anlæget 14B, Vejle
Vejle Foredrag: Gå dig glad - en gåtur kan forvandle dit liv
16 Sep, kl. 19-21

Vejle Foredrag: Gå dig glad - en gåtur kan forvandle dit liv

Foredrag: Gå dig glad - en gåtur kan forvandle dit liv! Gåtur (se nede i teksten) foredrag og fede præmier. Ved du, at du kan øge din kreativitet med 60% ved at gå?
Dato Onsdag den 16. september 2026
Sted Bygningen
Foredrag: Gå dig glad - en gåtur kan forvandle dit liv! Gåtur (se nede i teksten) foredrag og fede præmier. Ved du, at du kan øge din kreativitet med 60% ved at gå?
Eller at gåture forebygger og helbreder psykiske sygdomme som angst, stress og depression?

Oplev et energisk foredrag om gåturens uventede gevinster for livsnydere, som vil have mere energi. Og lycra-allergikere, der troede, de ikke gad gå.

"Sitting is the new smoking." De fleste ved, at der er mange positive effekter ved at gå. Men hvad får vi egentlig på vores sundhedskonto fysisk, psykisk og mentalt ved at sætte det ene ben foran det andet? Hvordan får vi nemmest flere skridt ind i en stillesiddende hverdag? Og hvordan motiverer vi os selv, hvis vi aldrig rigtig har kunne lide sport?

Heidi Møller kaster lys på gode gåvaner, og hvordan vi - sammen - kan redde store dele af sundheden ved at invitere til opfindsomme gåture, mens vi arbejder, er til møder, med venner, i naturen og til fester. Hun deler også sin personlige historie om, hvordan frygten for overvægt og livsstilssygdom fik hende til at gå, og hvad der fortsat driver hende til at gøre det.

Foredraget er et underholdende blandingsbatteri af foredrag, humor, musik, interaktive øvelser med refleksion og mulighed for at vinde fede lodtrækningspræmier undervejs. Gå hjem fuld af energi, inspiration og masser af praktiske værktøjer til at få gang i din hverdag.

Program

18.15 - 18.45 Gåtur for dig som har tid og lyst Mødested: Ved indgangen

Appetitvækker: 'Gå Mig Glad'-gåtur inden foredraget!
Tag med på en 'Gå Mig Glad'-gåtur sammen med Heidi Møller og de øvrige deltagere inden foredraget. Det er din chance for at få en forsmag på, hvordan din hverdag kan forvandles gennem noget så simpelt som at gå.

19.00 - 20.30 ca. Foredrag med lodtrækning af fede præmier

Tak for i dag

Foredragsholder Heidi Møller Heidi Møller er professionel walker, facilitator og stifter af 'Gå Mig Glad'. Hendes evne til at formidle med varme og smittende energi har gjort hende til en eftertragtet foredragsholder i hele landet. Heidi elsker chokolade og hader sport, og det var hun bange for at blive syg og overvægtig af. Derfor begyndte hun i 2015 at gå en gang i ugen, og for at holde sig selv oppe på at komme af sted inviterede hun hele byen med. Siden da har Heidi gjort netværks-gåture, konference-gåture, events, workshops og foredrag til sin passion og levevej
Onsdag den 16. september 2026, kl. 19-21.
Entré: 228 kr
Bygningen, Ved Anlæget 14B, Vejle
Arrangør: Gå Mig Glad
Østkyst Hustlers
18 Sep, kl. 20

Østkyst Hustlers

2026 rammer Østkyst Hustlers endnu engang de danske landeveje ? hiphop-legenderne, der gjorde dansk rap til folkeeje og i dag står som landets ældste aktive rapband. Tre pionerer med tre årtiers tyngde, timing og deft groove i ryggen.
Dato Fredag den 18. september 2026
Sted Bygningen
2026 rammer Østkyst Hustlers endnu engang de danske landeveje ? hiphop-legenderne, der gjorde dansk rap til folkeeje og i dag står som landets ældste aktive rapband. Tre pionerer med tre årtiers tyngde, timing og deft groove i ryggen.
Året markerer også 30-års-jubilæet for Fuld af Løgn ? syvdobbelt platin, seks DMA-priser og et album spækket med klassikere som Han får for lidt, Håbløs og Hustlerstil. Et album der trak rappen ud af undergrunden og ændrede dansk musik for altid. Nu her, en halv million solgte plader og hundredvis af koncerter senere, er der tre ting, der ikke har ændret sig: Man streamer Han får for lidt, når festen skal sparkes i gang. Man sætter Verdens Længste Rap på, når køreturen er lang. Og det er stadig Bossy Bo, Jazzy H og Peyk, der sætter standarden for, hvordan danske tekster skrues sammen, og hvordan funky hiphop bør lyde. Men Østkyst Hustlers er langt mere end nostalgi. Live er de fortsat et af landets mest energiske acts. De rammer scenerne med deres groovy live-band, rap med mundtlig muskelkraft og en sceneautoritet, der overgår de fleste unge navne. De leverer sved på panden, hæse stemmer og en defhed, der kan mærkes helt nede på bagerste række. Så gå ikke glip af en aften med kongerne af dansk rap. Måske får vi endelig svar på de evige spørgsmål: 'Hvor cool kan en hvid mand blive?' og 'Hvorfor er det hele bare så ufedt i Jylland?' Én ting er i hvert fald sikkert: Det bliver hustlerstil. Og uh, det bliver fedt
Fredag den 18. september 2026, kl. 20.
Entré: 305 kr + evt. gebyr
Bygningen, Ved Anlæget 14B, Vejle
Blues-a-rama 2026
19 Sep, kl. 15-23

Blues-a-rama 2026

Program 2026. Bemærk venligst punkterne under programmet. 15:00. Esben Just giver den fuld rulle i sit solo-pianoshow.
Dato Lørdag den 19. september 2026
Sted Bygningen
Program 2026. Bemærk venligst punkterne under programmet. 15:00. Esben Just giver den fuld rulle i sit solo-pianoshow.
Med udgangspunkt i sin kærlighed til alt godt fra New Orleans-musikkens herligheder bliver der både brug for dansesko, syng med-stemme og håndklap, når Just sætter gang i Blues-a-Rama 2026. Der er intensitet og autenticitet i luften, når han sætter sig bag klaver og mikrofon for at fremmane stemning og liv. En kærlighedserklæring til den håndspillede musik og til det beat, der opstår, når øjeblikket gribes og fortolkes med åbne sanser.

16:30 JB & The Hüggeli mikser traditionel blues med deres twist
JB & The Hüggeli er et band med 10 år på bagen og base i Horsens. Stilen er en blanding af traditionel Chicago og Texas blues - med mix af originale numre og covers med et twist. Bandets medlemmer har et tilsammen fuldstændigt uoverskueligt CV og trækker på op til 50 års erfaringer i dansk jazz, rock og blues!
Line-up er Jesper Bjarnesen i front med vokal og guitar, Jais K. Eriksen på bas, Oscar "Big O" Eriksen på trommer, Hanse Jensen på tenorsaxofon og ved udvalgte lejligheder (og vi får selvfølgelig "deluxe"-opstillingen) Josef Baumgartner på keys

PAUSE FRA CA. 18.30-20:00

20:00 Grarup All Stars: Danmarks stjerne-bluesband
Med dette yderst kompetente orkester med stor solistisk styrke er vi sikret et ordentligt brag af en afslutning på Blues-a-Rama 2026. Bandet er befolket fra den absolutte elite inden for dansk blues og soul:
Uffe Steen, guitar - Rasmus Stenholm, orgel - Niels Mathiasen, sax - Esben Bach, trommer - Niels Nello Mogensen, bas og Margrete Grarup, vokal. Grundstammen i dette stærke holds medlemmer er gamle venner og bekendte fra den aarhusianske scene gennem mange år. De har ofte jammet sammen på kryds og tværs og også spillet sammen i andre sammenhænge. Men en koncert her i Vejle med kvindelige sangerinder som udgangspunkt lagde kimen til denne konstellation. Så glæd jer til at opleve disse fine musikere på samme scene!

BEMÆRK VENLIGST
  • Programmet står anført med cirka-tider
  • Bemærk pausen inden sidste band går på
  • I tilfælde af sult kan der evt. købes mad lige udenfor Bygningen i Paladspassagens streetfood-boder
  • Handicapvenlige forhold (Herunder adgang til elevator og handicaptoilet). Ledsagekortet fra DH giver dig mulighed for at medtage din ledsager gratis ifm. arrangementer i regi af Bluesforeningen CROSSROADS. Send os en mail på mail@crossroads-vejle.dk med dit ordrenummer og et billede af dit gyldige ledsagekort, så reserverer vi en plads til din ledsager.
  • Billetter kan købes i døren, såfremt forsalget ikke viser udsolgt her på Ticketmaster. Forsalget lukker en time før koncertstart!
  • Gæster med hhv. medlemsbillet og ungdomsbillet bedes forevise den tilhørende dokumentation i døren
  • Medlemskab af Bluesforeningen CROSSROADS kan købes via dette link: Medlemskab til CROSSROADS via YourTicket.dk. Medlemskab kan også købes ved indgangen, men giver ej mulighed for medlemspris med tilbagevirkende kraft.
  • Forbehold for ændringer / Subject to change / Änderungen vorbehalten
Lørdag den 19. september 2026, kl. 15-23.
Entré: 236-295 kr
Bygningen, Ved Anlæget 14B, Vejle
Arrangør: Bluesforeningen Crossroads
Akvarel med Annemette Voss
24 Sep, kl. 18

Akvarel med Annemette Voss

Akvarelkursus med Annemette Voss. Drømmer du om at lære at male med akvarel, helt fra bunden?
Dato Torsdag den 24. september 2026
Sted Bygningen
Akvarelkursus med Annemette Voss. Drømmer du om at lære at male med akvarel, helt fra bunden?
På dette hyggelige og inspirerende akvarelkursus over 3 aftener (hver af 3 timers varighed) får du en grundig og kreativ introduktion til de vigtigste teknikker og virkemidler inden for akvarelmaleri. Med udgangspunkt i Annemette Voss' inspiration fra naturen, guides du gennem alt det basale: Farvelære og farveblanding Klassiske akvarelteknikker Eksperimenterende effekter med salt og klorin Opbygning af kompositioner med blomster og blade. Undervejs vil du arbejde med små øvelser og tekniske studier - og når kurset slutter, har du færdiggjort dit eget lille kunstværk: et personligt billede, der kombinerer flere teknikker i én harmonisk og kreativ helhed. Kurset er en rolig og nærværende oplevelse med god tid til?fordybelse, kreativ udfoldelse - og ikke mindst hygge, i fællesskab med de andre deltagere. Vi sørger for lidt kaffe og kage undervejs, så du kan nyde processen i godt selskab. Annemette Voss' vil være til stede gennem hele kurset og deler generøst ud af sine idéer, tekniske fif og kreative input. Der vil være rig mulighed for både begyndere og let øvede til at få individuel sparring ? og for dem, der ønsker at tage deres akvarelkunst til næste niveau. Ingen forkundskaber kræves - kun lysten til at fordybe sig i farver og naturens former
Torsdag den 24. september 2026, kl. 18.
Entré: 520 kr + evt. gebyr
Bygningen, Ved Anlæget 14B, Vejle
Lasse Skriver - Akustisk Tour
24 Sep, kl. 20

Lasse Skriver - Akustisk Tour

Efter et skelsættende år med deltagelse i Dansk Melodi Grand Prix 2026 drager Lasse Skriver nu ud på en akustisk tour rundt i Danmark i efteråret 2026, hvor publikum kan opleve hans storslåede stemme helt tæt på.
Dato Torsdag den 24. september 2026
Sted Bygningen
Efter et skelsættende år med deltagelse i Dansk Melodi Grand Prix 2026 drager Lasse Skriver nu ud på en akustisk tour rundt i Danmark i efteråret 2026, hvor publikum kan opleve hans storslåede stemme helt tæt på.
Den unge sangskriver har på få år etableret sig som en stærk ny stemme på den danske popscene, og med sangen Roaring Heart fra årets Melodi Grand Prix viste han en mere eftertænksom og moden side af sit musikalske udtryk. Med rødder i Ny Højen ved Vejle og base i København har han taget springet fra tømrerlærling til fuldtidsmusiker. I dag står han med både erfaring, ambition, et klart kunstnerisk ståsted, og en masse nye stærke udgivelser foran sig i resten af 2026. Lasse Skriver har siden sin start for blot få år siden turneret landet rundt, udgivet en række singler og opbygget et loyalt publikum. Hans musik bevæger sig i det moderne popunivers med fokus på stærke melodier, nærvær og følelser, der rammer bredt uden at miste det personlige afsæt. Netop det nærvær og den fordybelse, Lasse bringer med sin musik, bliver omdrejningspunktet for denne akustiske tour. Her får Lasses stærke vokal og personlige fortællinger lov til at stå helt i centrum. Publikum kan se frem til en nærværende koncertoplevelse, hvor sangene foldes ud i deres mest ærlige form, og hvor forbindelsen mellem artist og publikum er i fokus
Torsdag den 24. september 2026, kl. 20.
Entré: 240 kr + evt. gebyr
Bygningen, Ved Anlæget 14B, Vejle
Spirit of New Orleans
24 Sep, kl. 20

Spirit of New Orleans

Det er lykkedes os at engagere The Spirit of New orleans igen i år for at give tilhørere mulighed for at opleve den medrivende stemning, som var til stede ved kirkekoncerten sidste år.
Dato Torsdag den 24. september 2026
Sted Bygningen
Det er lykkedes os at engagere The Spirit of New orleans igen i år for at give tilhørere mulighed for at opleve den medrivende stemning, som var til stede ved kirkekoncerten sidste år.
Vi håber, at succeen kan gentages!
The Spirit of New orleans blev dannet i 1990 på initiativ af Preben Nissen. Baggrunden for dannelsen var ønsket om at spille et repertoire bestående af gospel, spirituals, hymns og traditionel jazz. Musik med dybe rødder i grundlaget for New Orleans-jazzen. The Spirit of New Orleans udviklede sig hurtigt til det, gruppen er i dag: ét af de mest kendte og rutinerede orkestere i Danmark, med en unik dynamisk og swingende stil, der rummer alle de ingredienser, der skal til for at gøre den musik levende: ragtime, blues, marcher, lovesongs, evergreens, -egne kompositioner, gospel og spirituals.
The Spirit of New Orleans fremfører spirituals, gospels og hymns. Koncerten vil forme sig som en traditionel jazzkoncert blandet med en historisk gennemgang af New Orleans-musikkens mange sange og melodier med kirkelig baggrund. Fra programmet kan nævnes spirituals som "Down by the riverside", "Royal telephone" og "When the Saints". Gospels som "Just a closer walk with Thee" og hymns som "An evening prayer" samt "The old rugged cross".
Mellem sangene og melodierne vil orkesterets leder Preben Nissen fortælle om baggrunden for sangene og New Orleans musikken. Der vil blive mulighed for at synge med på de kendteste spirituals. Orkesteret har givet flere tusind koncerter rundt om i landets kirker, menighedshuse og på festivals både i indland og udland samt medvirket i radio og TV. Et orkester ud over det sædvanlige Bandets medlemmer: Preben Nissen: Trombone, piano og vokal Stig Nielsen: Saxofon Christian Wolff: Kontrabas og vokal Jens Jakob Nissen: Banjo og vokal Jan Schiöppfe, trommer, Thomas Nissen, vokal
Torsdag den 24. september 2026, kl. 20.
Entré: Medlem 95,0, Gæster 145,0, Medlem, samarbejdende jazzklub 95,0, Studerende 95,0
Bygningen, Ved Anlæget 14B, Vejle
Arrangør: Vejle Jazzklub
Copenhagen Jazzexperience feat. Jesper Riis
25 Sep

Copenhagen Jazzexperience feat. Jesper Riis

Celebrating Miles Davis & John Coltrane 100 years. To legender som i starten spillede i samme band og skabte noget af det smukkeste hardbop jazz, som lever tidløst endnu.
Dato Fredag den 25. september 2026
Sted Bygningen
Celebrating Miles Davis & John Coltrane 100 years. To legender som i starten spillede i samme band og skabte noget af det smukkeste hardbop jazz, som lever tidløst endnu.
Miles tog ruten ind i jazzrock-land, mens Coltrane gik ind i de mere spirituelle sider af jazzmusik. Et absolut stjernehold af danske musikere kommer til Vejle for at hylde de store mestre, i aften har Copenhagen Jazz Experience Vejles Jesper Riis på trompet og den fremragende tenorsaxofonist. Claus Waidtløw. Ved pianoet sidder virtuosen Jacob Christoffersen, en stor musiker i dansk jazz. Daniel Franck og Jeppe Gram på bas og trommer. Denne gang er de samlet for - med en utrolig power og musikalitet, at give deres hyldest til de stjerner, der har formet deres egen livsmission.

Claus Waidtløw - tenorsax
Jesper Riis - trompet
Jacob Christoffersen - piano
Daniel Franck - bas
Jeppe Gram - trommer

https://jive-jazz.dk/program-efteraar-2026/copenhagen-jazzexperience-feat-jesper-riis/
Fredag den 25. september 2026
Entré: 96,25-186,25 kr
Bygningen, Ved Anlæget 14B, Vejle
Arrangør: JIVE - jazz i vejle