Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 55.78, Lon 12.4803
Moderne kirke med udsigt over Lyngby Sø. Meget flot åbent kirkerum i en polyform. 5-6 meter til loftet. Ligger ca 200 meter fra Sorgenfri S-togsstation. Sognegården og kirkesalen ligger i direkte tilknytning til kirken
Kom til koncert med Lyngby-Taarbæk Musikforenings eget ensemblet Eremitage Ensemblet, som spiller to vidunderlige værker. Wolfgang Amadeus Mozarts strygekvintet nr. 4 og ikke mindst Arnold Schönbergs uforglemmelige strygesekstet Verklärte Nacht..
Arnold Schönberg er mest kendt for at bryde det tonale system op, som den meste musik er komponeret i og skabe tolvtone-teknikken, men inden han kom så langt, komponerede han strygesekstetten Verklärte Nacht - forklaret nat, et lille tonedigt, der fortæller om et kærlighedsmøde i en følsom og fortættet stemning. Sekstetten er inspireret af et digt af Richard Dehmel som beskriver et skæbnemøde, hvor et elskende par vandrer i en kold og månelys nat. Hun fortæller, at hun er gravid men ikke med ham, men han accepterer og tilgiver.
Program:
Wolfgang Amadeus Mozart: Strygekvintet nr. 4, g-mol, K516 (1787)
Arnold Schönberg: Verklärte Nacht, op. 4 (1899)
Medvirkende:
Eremitage Ensemblet: Gordan Trajkovic: Violin, John Bak Dinitzen: Violin, Markus Falkbring: Bratsch, Tobias van der Pals: Cello m.fl
For den herboende norske pianist Pål Eide er "La Belle Époque" omkring 1900 den mest spændende periode i Europa. Koncerten DREAMS tager udgangspunkt i værker, der blev skabt i denne særlige periode..
Det er en periode, hvor skønheden er i fokus sammen med en helt ny frihed, og kreativiteten eksploderer inden for alle kunstarter. I bliver desuden blandt de første, som får mulighed for at høre Leopold van der Pals' impressionistiske klaversonate fra 1919, som aldrig er blevet spillet for et publikum før, og som nu udkommer på Edition Wilhelm Hansen. Udover det spiller Pål Eide musik af Skrjabin, Silvestrov og Auerbach.