Dato

Kategori

  • Vælg alle genrer Nulstil
Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
6/4 2021
Fiskeri- og Søfartsmuseet
Tarphagevej 2
6710 Esbjerg V
Tlf: 76 12 20 00 Fax: 76 12 20 10
Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 55.4894, Lon 8.41113
Åbent: Kl. 10-17 og 10-18 i ferier
Entré: Børn altid gratis. Voksne kr. 125,- dog 150,- i ferier

Danmarks museum for relationerne mellem mennesket og havet. Siden 1968 har vi samlet og formidlet Danmarks maritime historie. Vi har koblet natur- og kulturhistorie om mennesket og havet i spændende forskningsprojekter, levende fortællinger og udstillinger i voksen- og børnehøjde. Alt sammen med det klare mål at bidrage til gode oplevelser og øget erkendelse. Vandene og kysterne omkring os rummer et hav af fortællinger, ligesom det fortsat danner grundlag for ny viden og nye spørgsmål. Med vores faglighed bringer vi fortællinger og oplevelser om menneskers forhold til havet videre til dig. Statsanerkendt specialmuseum for dansk fiskeri og havmiljø samt vadehavsområdets naturforhold og søfarten fra den jyske vestkyst. Museets 14.000 m2. store udstillingsflade indeholder bl.a. sælarium med levende spættede sæler og gråsæler, vadehavspavillon med udvalg af vadehavsfugle, saltvandsakvarium med et bredt udsnit af dyrelivet i danske farvande, frilandsmuseum med kystlandingsplads, klit, havn og skibsværft samt udstillinger, herunder Danmarks Vildeste Fiskereventyr og Energi fra Havet - Dansk offshore på Nordsøen


Viser 5 events fra/efter 23. sep. 2021

Energi fra havet - Dansk Offshore på Nordsøen
Udstilling | Installation

Energi fra havet - Dansk Offshore på Nordsøen

Torsdag den 8. september 2016 til tirsdag den 31. december 2024, kl. 10.
Pris: Entré: 150 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
Fiskeri- og Søfartsmuseet Tarphagevej 2, Esbjerg V
Et besøg på en af de danske platforme på Nordsøen er stort set udelukket for andre end de mennesker, der arbejder derude. Det samme gælder de store vindmølleparker, som siden år 2000 er skudt op i danske farvande. Nu præsenterer Fiskeri- og Søfartsmuseet. Udstillingen "Energi fra Havet - Dansk offshore på Nordsøen" tager dig med ud på platformene på havet, under platformene på havbunden, ned i undergrunden og op i luften, hvor Nordsøen åbner sig i helikopterperspektiv. Vi løfter sløret for en vigtig del af Danmark, som normalt ikke er synlig for offentligheden, og vi giver en grundviden om, hvordan olie, gas og vindkraft produceres i dag og anvendes til at holde Danmark i gang.

Udstillingen "Energi fra havet - Dansk offshore på Nordsøen" er realiseret takket være en fornem donation fra A.P. Møller Fonden. Udstillingen åbnede 8. september 2016.

Fakta

Efterforskningen efter olie og gas i den danske del af Nordsøen blev indledt i 1960'erne, og i 1972 kunne man åbne det første producerende danske oliefelt, Dan-feltet. De første aktører var A.P. Møller og partnerne i Dansk Undergrunds Consortium (DUC). I dag drives adskillige producerende olie- og gasfelter af forskellige operatører i den danske del af Nordsøen.

I 2000'erne blev også havmølleparker føjet til energiproduktionen på Nordsøen. Esbjerg er base for Nordsøens offshoreaktiviteter, og aktiviteterne har stor betydning for dansk økonomi. Udviklingen af den danske offshoreindustri er en del af Fiskeri- og Søfartsmuseets ansvarsområde.

Offshoreaktiviteterne på Nordsøen er en fast del af museets forsknings- og indsamlingsprogram
Del
Sælsafari med E.1
Diverse | Ekskursion

Sælsafari med E.1 "Claus Sørensen"

Onsdag den 29. september 2021, kl. 09.30 og kl. 12.
Pris: Entré: 200 kr for voksne, 100 kr for børn Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Fiskeri- og Søfartsmuseet Tarphagevej 2, Esbjerg V
Tag med E1 - Claus Sørensen på sælsafari i Nationalpark vadehavet. Der findes to forskellige sælarter i den danske natur. De fleste sæler i Danmark er spættede sæler, men i Vadehavet kan du også være heldig at møde gråsælen, der med sine imponerende 300 kg regnes for Danmark størst rovdyr.

En sælsafari i Nationalpark Vadehavet med den historiske kutter E1 Claus Sørensen er noget ganske særligt. Her kan du opleve de imponerende sæler fra vandsiden, når de ligger på sandbanken Langli Sand og hviler.

Vi respekterer naturen og dens dyreliv. Derfor passer vi på ikke at sejle for tæt på sælerne, da det er vigtigt, at vi ikke forstyrrer dem. Om bord er der kikkerter, så du fra dækket af kutteren får et godt indtryk af sælerne - hvis de altså er der, for vi er ikke herre over naturen og kan derfor ikke give 100 procents sæl-garanti.

På sejlturen ud til sælerne kan du nyde den fantastiske udsigt til Vadehavet - et område på UNESCO's verdensarvliste. Både store og små kan blive klogere på sælerne biologi og adfærd, når en erfaren formidler fra Fiskeri- og Søfartsmuseet fortæller om de prægtige dyr
Del
Havnerundfart med E.1
Diverse | Ekskursion

Havnerundfart med E.1 "Claus Sørensen"

Onsdag den 29. september 2021, kl. 14.
Pris: Entré: 200 kr for voksne, 100 kr for børn Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Fiskeri- og Søfartsmuseet Tarphagevej 2, Esbjerg V
Tag med E1 - Claus Sørensen på havnerundfart i Esbjerg Havn. Fra vugge til verdensmål

Få fortællingen om Esbjergs transformation fra eksporthavn til energimetropol, når vi stævner ud med E.1 "Claus Sørensen"- den sejlende museumskutter der er et levende levn fra Esbjerg-fiskeriets storhedstid.

Med garanti for vind i håret vil du både komme i berøring med naturen og helt tæt på de gigantiske borerigge, fartøjer og havvindmøller der er på havnen, og opleves bedst fra havsiden. Vi kommer omkring de historiske havnebassiner og ud til de seneste store havneudvidelser, hvor kajen synes ikke at få nogen ende.

Undervejs fortælles historien om Esbjerg Havns enestående udvikling og evne til at omstille sig med de skiftende erhverv, aktiviteter og muligheder på havet - fra landbrugseksport over fiskeri til offshore-erhverv, der er centrum i fortællingen om Esbjerg Havn og hele byens opståen og udvikling
Del
Østersgalla 2021 på Fiskeri- og Søfartsmuseet
Diverse | Andet

Østersgalla 2021 på Fiskeri- og Søfartsmuseet

Fredag den 15. oktober 2021, kl. 18.30.
Pris: Entré: 899 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Fiskeri- og Søfartsmuseet Tarphagevej 2, Esbjerg V
Fiskeri- og Søfartsmuseet er vært ved Østersgalla 2021 hvor efterårsferien og østerssæsonen kickstartes. Vi starter med champagne under hvalskeletterne i forhallen. Her er en kort introduktion til østers og dens naturhistorie og gastronomiske egenskaber. Gourmetoplevelsen finder sted i saltvandsakvariets mørke og tager dig gennem 6 østersanretninger.

MS Smags egne kokke får besøg af producenter, gæstekokke og andre professionelle udefra.

De lækre anretning akkompagneres af sprøde bobler og aromatiske vine og måske et enkelt glas porter, altsammmen afstemt med anretningerne.

Ankomst fra 18.15-18.30 i forhallen.

Kontakt: fimus@fimus.dk / +45 76 12 20 00
Del
Julemarked på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg
Diverse | Marked/byfest

Julemarked på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg

Søndag den 5. december 2021, kl. 10-16.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Fiskeri- og Søfartsmuseet Tarphagevej 2, Esbjerg V
Besøg det årlige julemarked på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg - altid 1. søndag i december. Kom til julemarked på Fiskeri og Søfartsmuseet, hvert år den første søndag i december. Kombiner museumsbesøget med julehygge, inspiration og handel.

Kontakt: fimus@fimus.dk / +45 76 12 20 00
Del