Kunne ikke hente 'https://nationalparkskjoldungernesland.dk/kalender/' indenfor 15 sek.
Kunne ikke hente 'https://nationalparkskjoldungernesland.dk/kalender/' indenfor 15 sek.

Dato

Kategori

  • Vælg alle genrer Nulstil
Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
2/5 2023
Vadehavscentret
Okholmvej 5, Vester Vedsted
6760 Ribe
Tlf: 75 44 61 61
Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 55.2956, Lon 8.66943
Åbent: Maj - sep: 10 - 17; Okt - Apr: 10 - 16
Entré: Voksne 100 kr. Børn 50 kr

Vadehavscentrets helt enestående arkitektur, hvor tagrøret anvendes både på facade, tag og undertag og hvor lister af robinietræ får den gamle bygning til at smelte sammen med den nye, opnås et bygningsværk, der næsten virker som om det vokser op af jorden. Udstillingen TRÆKFUGLENES VADEHAV er på samme måde tilpasset det enestående center, som med stor indlevelse viser Vadehavet og trækfuglene. Her er oplevelser, der på smittende måde inddrager centrets gæster - både unge og ældre - i Vadehavets forunderlige verden. Vadehavscentrets naturvejledere tilbyder offentlige ture på Vadehavet


Viser 237 events fra/efter 19. apr. 2024

Vadefugletur
Diverse | Natur

Vadefugletur

Torsdag den 25. april 2024, kl. 15-17.30.
Pris: Entré: Voksen 290 kr, Barn 140 kr Køb/bestil billet
Vadehavscentret Okholmvej 5, Vester Vedsted, Ribe
Vi starter på Vadehavscentret, hvor vi har en kort introduktion til de fugl, vi håber at se. Derefter kører I i jeres egne biler ud til en af sluserne i Vadehavet, hvor vi venter på at det stigende vand samler fuglene på vaden foran os. Vi medbringer teleskoper og kikkerter, så vi har mulighed for at se et bredt udvalg af vadefugle-arter, der raster her i Vadehavet, før de tager videre til ynglepladserne længere nordpå. Desuden er der god mulighed for at vi støder på diverse gæs, ænder og rovfugle
Del
Sælsafari (kør selv)
Diverse | Natur

Sælsafari (kør selv)

Fredag den 26. april 2024, kl. 09-12.30.
Pris: Entré: Voksen 250 kr, Barn 110 kr Køb/bestil billet
Vadehavscentret Okholmvej 5, Vester Vedsted, Ribe
Fra Mandø dige går vi ca. 2 km langs diget og ud over havbunden til sælbanken, hvor "Jørgens Lo" - en vand-rende på ca. 300 meters bredde - adskiller os, fra sælernes sandbanke. Sælbanken er en af de største ynglebanker i Nationalpark Vadehavet. Her ligger typisk omkring 200 sæler og hviler. Naturvejlederen medbringer teleskoper, så vi kan komme "helt tæt" på sælerne, uden at forstyrre dem i deres naturlige adfærd. De mest nysgerrige af sælerne kommer måske tæt på, i vandet lige foran os..

Alle deltagere skal kunne gå mindst 5 km uden besvær
Del
Vadehavstur på Mandø
Diverse | Natur

Vadehavstur på Mandø

Fredag den 26. april 2024, kl. 12.30-15.30.
Pris: Entré: Voksen 150 kr, Barn 60 kr Køb/bestil billet
Mandø Dagli'Brugsen & Camping, Mandø Byvej 1, Mandø, Ribe Vadehavscentret
Vadehavets dyr er tilpasset et liv med store kontraster. De skal kunne leve med store udsving i vanddække, passe på ikke at blive ædt af rovdyr, sørge for at få nok at spise osv. Det kræver gode tilpasninger og det vil naturvejlederen fortælle om undervejs.

Naturvejlederen medbringer greb og net, så vi kan fange dyrene og kigge på dem
Del
Vadehavsmad
Diverse | Natur

Vadehavsmad

Lørdag den 27. april 2024, kl. 09.30-13.
Pris: Entré: Voksen 425 kr, Barn 180 kr Køb/bestil billet
Vadehavscentret Okholmvej 5, Vester Vedsted, Ribe
På en tur ud over strandengen og Vadehavets bund samler vi et udvalg af årstidens dyre- og planteliv. Alt efter årstiden kan vi finde hesterejer, strandkrabber, blåmuslinger eller østers. Vi samler desuden blæretang og anden spiselig tang, og på strandengen samler vi urter som kveller, læge-kokleare og strandvejbred. Vi tager de indsamlede råvarer med retur til Vadehavscentret, hvor vi tilbereder forskellige retter over bål, til en lækker Vadehavsbuffet (retterne bliver smagsprøver).

Undervejs fortæller naturevejlederen om livet i Vadehavet, Nationalparken, UNESCO, trækfuglene og andet vi støder på undervejs. Vi kommer til at gå ca. 2-4 km
Del
Kryddersnapsetur
Diverse | Natur

Kryddersnapsetur

Lørdag den 27. april 2024, kl. 13.30-15.30.
Pris: Entré: Voksen 250 kr Køb/bestil billet
Vadehavscentret Okholmvej 5, Vester Vedsted, Ribe
Vi tager på tur langs kysten, på strandengen og i en plantage bag digerne. Her kigger vi efter årstidens urter og bær til anvendelse i kryddersnapse. Naturvejlederen fortæller også om planternes anvendelse i madlavning og som lægeplanter i gammel tid. Samtidig oplever vi Vadehavet og får fortællinger om de smådyr og fugle, som vi møder på vores vej

Turen er på 3-4 km og vil blive krydret med lidt smagsprøver af snapse brygget på Vadehavets urter
Del
Koresand tur
Diverse | Natur

Koresand tur

Lørdag den 11. maj 2024, kl. 09.45-14.
Pris: Entré: Voksen 350 kr, Barn 200 kr Køb/bestil billet
Vadehavscentret Okholmvej 5, Vester Vedsted, Ribe
På denne tur kører vi til det ørkenlignende Koresand og gør stop på vestsiden af det isolerede højsand midt ude i Vadehavet. Turen varer ca. 4 timer i alt, og indebærer køretur i traktorbussen "Havørnen" fra Vadehavscentret til Mandø, og efter et kort stop på Mandø med mulighed for toiletbesøg, går turen videre til Koresand. På Koresand er det muligt at opleve en del af vestsiden til fods. Der er en naturvejleder med i traktorbussen, som fortæller undervejs. Når vi går ud af traktorbussen på Koresand, er der mulighed for at stille spørgsmål og få en snak. Naturvejlederen har udstyr med, så vi kan fange og undersøge dyrelivet derude

Vestkysten af Koresand er meget isoleret og ligger midt ude i ingenting - næste stop mod vest er England. Det er også her, der skyller en masse spændende ting ind fra Nordsøen. Hvis vinden har været rigtig, er der blandt andet mulighed for at finde rav. Andre dage må man "nøjes" med nogle af de mest fantastiske sneglehuse og muslingeskaller som Nordsøen kan præstere.

Turen til Koresand med traktorbussen "Havørnen" starter ved Vadehavscentret
Del
Nattergaletur
Diverse | Natur

Nattergaletur

Torsdag den 16. maj 2024, kl. 21.30-22.30.
Pris: Entré: Voksen 225 kr, Barn 70 kr Køb/bestil billet
P-nord, Saltgade 21, Ribe Vadehavscentret
Nattergalens sang har altid været noget særligt for mange mennesker. Den har faste elementer, der gentages mange gange - hver gang dog i en ny rækkefølge. Man hører det bedst om natten, hvor mange andre lyde er væk - selvom nattergalen også synger om dagen. Den er svær at få øje på, for den sidder som regel i tætte krat og synger. Vi kører hen og går en tur i området, hvor den er blevet hørt synge de foregående dage op til turen
Del
Kikkertoplæg
Diverse | Andet

Kikkertoplæg

Fredag den 17. maj 2024, kl. 09-10.
Pris: Entré: Voksen 170 kr, Barn 70 kr Køb/bestil billet
Vadehavscentret Okholmvej 5, Vester Vedsted, Ribe
Oplægget skal ses som en introduktion til kommende fugleture.
Del
Mandø's ynglefugle
Diverse | Natur

Mandø's ynglefugle

Fredag den 17. maj 2024, kl. 10-14.30.
Pris: Entré: Voksen 250 kr, Barn 145 kr Køb/bestil billet
Vadehavscentret Okholmvej 5, Vester Vedsted, Ribe
Nationalpark Vadehavet er kendt for de mange trækfugle, som kommer forbi hvert år. Men der er også mange fugle, som yngler i Vadehavet om foråret og sommeren. Nogle af disse er Strandskade, Rødben, Vibe og Klyde. På denne tur går vi en lang tur i marsken på Mandø, hvor et samarbejde mellem flere aktører har givet plads til at forbedre forholdene for de lokale ynglefugle. Foruden de førnævnte finder man her også sjældnere ynglende arter som Stor Kobbersneppe og Brushane. Er vi heldige lykkes det os måske, at se dem alle i de medbragte teleskoper. Vi skal gå ca. 5 km på turen og vi kører til Mandø i Jeres egne biler
Del
Natravneture
Diverse | Foredrag

Natravneture

Fredag den 17. maj 2024, kl. 20.45-22.45.
Pris: Entré: Voksen 225 kr, Barn 70 kr Køb/bestil billet
Vadehavscentret Okholmvej 5, Vester Vedsted, Ribe
Tag med på denne stemningsfulde aftentur, hvor vi opsøger natravnen. Man kan finde natravnen flere steder i Nationalpark Vadehavet, men n aturvejlederen har i forvejen fundet frem til dagens lokalitet, og sammen kører vi i egne biler til klitplantagen i skumringstiden. Natravnen står op, når andre fugle går i seng, og flyver rundt i faste ruter i plantagen for at fange insekter. Sent på aftenen vil vi kunne høre den knallertagtige lyd, som den frembringer ved at slå vingerne sammen i flugten. Natravnen er, som navnet siger, nattens fugl, og der er meget overtro forbundet med den. På turen fortæller naturvejlederen både disse gamle skrøner og om natravnens virkelige levevis
Del