Kunne ikke hente 'https://nationalparkskjoldungernesland.dk/kalender/' indenfor 15 sek.
Kunne ikke hente 'https://nationalparkskjoldungernesland.dk/kalender/' indenfor 15 sek.

Dato

Kategori

Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
19/8 2020
Schweizerhalle, Tønder Kulturhus
Ribe Landevej 39
6270 Tønder
Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 54.9437, Lon 8.87316


Viser 16 events fra/efter 3. maj 2024

Hush
Musik | Folk/Vise/Country

Hush

Torsdag den 21. november 2024
Pris: Entré: 300 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Schweizerhalle, Tønder Kulturhus Ribe Landevej 39, Tønder
20-året for Hush's tidløse debutalbum 'A Lifetime' fejres til april, hvor den anmelderroste duo gæster de store koncertsale. Men heldigvis fortsætter jubilæet til efteråret med 28 koncerter i helt intime rammer. I år er det 20 år siden, at Hush - fri af tid og tone - sendte debuten, 'A Lifetime', på gaden og ramte hitlistens 1. plads med akustisk guitar, banjo, lap steel og stilsikker country-pop. I en tid hvor storladen britpop og stadionrock satte dagsordenen, opnåede det "lille" album uventet stor succes. A Lifetime solgte i titusindvis, ramte lyttere på tværs af generationer og blev sit helt eget kapitel i nyere dansk musikhistorie.

Sidste år annoncerede Hush en 'A Lifetime' Jubilæumstour - og efterspørgslen for de ni april-koncerter i landets største koncertsale har været overvældende. Det er derfor med stor glæde, at sanger Dorthe Gerlach og guitarist Michael Hartmann nu kan løfte sløret for hele 28 unplugged-koncerter i efteråret!

Vi indspillede det meste af debut'en hjemme i soveværelset, simpelthen fordi vi ikke ku' få en pladekontrakt i starten. Dét der var et benspænd endte faktisk med at blive nøglen til den lyd albummet har. En lyd som er meget 1:1 og supernærværende. Derfor giver det også SÅ meget mening at tage albummets sange med ud på de små spillesteder.

Sådan fortæller Michael Hartmann om 'A Lifetime' og Dorthe Gerlach supplerer:

Jeg kalder det for sjov vores anti-arena-tour. Det er også for at lyse på, at de små spillesteder og foreninger kan noget helt særligt når det handler om at opleve musik. De har været med os hele vejen, det var dér vi spillede vores første koncerter og vi har elsket at komme tilbage gennem alle årene.

Som tourtitlen antyder, "From One Lifetime To Another", har Hush ikke stået stille de sidste 20 år, og selvom koncerterne tager udgangspunkt i debutalbummet, lover duoen også at der bliver smagsprøver på helt nye sange.

De 28 akustiske koncerter løber af stablen fra 26. september i alle egne af landet, fra Vordingborg til Ishøj, fra Assens til Agger, fra Brønderslev til Tønder. Touren bliver en kærkommen forlængelse af et yderst imødeset jubilæum. Denne gang i intime rammer på landets små spillesteder og musikforeninger - der, hvor publikum og Hush mødte hinanden for allerførste gang
Del
Syng julen ind - med Sigurd og børnekor
Diverse | For børn

Syng julen ind - med Sigurd og børnekor

Mandag den 2. december 2024, kl. 18:30.
Pris: Entré: 90-110
Hjemmeside: Se hjemmeside
Schweizerhalle, Tønder Kulturhus Ribe Landevej 39, Tønder
Oplev Sigurd Barrett, Sønderjysk Pigekor og Drengekor, et kæmpe børnekor fra skolerne i Syd- og Sønderjylland samt Sydslesvig, når de synger julen ind i et festligt repertoire af julesange og juleløjer.
Del
Rikke Thomsen Makværk
Musik | Folk/Vise/Country

Rikke Thomsen Makværk

Lørdag den 7. december 2024, kl. 20.
Pris: Entré: 285 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Schweizerhalle, Tønder Kulturhus Ribe Landevej 39, Tønder
Noldes Nabo præsenterer: Rikke Thomsen Makværk. Dato: 07.12.2024 kl. 20.00. Med 2021 udgivelsen "OPLAND" fik Rikke Thomsen startet en hel bevægelse i det sønderjyske. En bevægelse, som sikkert og roligt har sat sig som ringe i vandet, som et melankolsk sønderjysk ekko fra Gedser til Skagen, fra Esbjerg til København. Med sit episke og lyriske udgangspunkt, i landsbyen Blans i Sønderjylland, udfoldede Rikke Thomsen på ''OPLAND'' en verden af 80'er nostalgisk realisme, afmagt og savn for os. Altid med respekt for emnet, og for sig selv som hovedperson. Alle som har hørt sangene fra det fremragende 1. album, er betagede af historierne i ''Vausen'', ''Ballebrovej nr. 2'' og ''Hunge Hjerte''. Stemningen er fortættet og dialekten uomtvistelig, og alligevel bliver man som tilskuer draget ind i Rikke Thomsens univers med et smil på læben og en selvfølgelighed, som er påfaldende. Rikkes univers er yderst nærværende og ærligt, og man er, som tilskuer til koncerterne eller lytter af musikken, ikke i tvivl om oprigtigheden bag ordene. I efteråret 2023 udkom Rikke Thomsens nye album ''Makværk'', hvor der er skruetskruet gevaldigt op for intensiteten hele vejen rundt. Der bliver simpelthen gået betydeligt hårdere til stålet musikalsk og tekstmæssigt. Nogle gange er det som om hun har mest lyst til at brænde hele lortet ned. ''Makværk'' blev ugens album på både P4 og P5, og er blevet taget rigtigt godt imod af både radio, presse og publikum. Albummet gik direkte ind som nummer 2 på den fysiske hitliste, lige over Rolling Stones. I forlængelse af udgivelsen af ''Makværk'' starter Rikke Thomsen sin albumtour 2024 ud med at spille 5 eksklusive koncerter i foråret 2024. I efteråret 2024 fortsætter Rikke Thomsen og bandet ud på 2. del af den landsdækkende tour, som breder ''Makværk'' ud i hele kongeriget. Varighed: 2 x 45 minutter
Del
With The Beatles
Musik | Andet/Ukendt

With The Beatles

Fredag den 31. januar 2025
Pris: Entré: 305 kr Køb/bestil billet
Schweizerhalle, Tønder Kulturhus Ribe Landevej 39, Tønder
The fab four and beyond. danske kunstnere fortolker beatles-hits i tønder. allan mortensen, bobo moreno, aske jacoby og jimmy barcol. Efter årene med The Beatles , var John, Paul , George og også Ringo meget produktive.
Hver især skrev og udgav de mange fantastiske plader både solo, og sammen med andre kunstnere.
Sammen med nogle af Beatles største hits, tager vi nu hul på klassikerne fra denne periode.
Koncertens tema er sange fra både perioden før og efter the Beatles.

With the Beatles - The Fab Four and Beyond.
Som altid, når Classic Artists inviterer til koncert, er det solisterne selv der har udvalgt og fortolker deres egne favorit sange, og som altid er de suppleret af nogle af Danmarks dygtigste og mest erfarne musikere.

Et nyt hold er sat med solister og musikere, som alle er klar til at turnere landet rundt. Holdet består af nogle af landets bedste musikere og er ført an af kapelmester Jens Krøyer
Solisterne er Allan Mortensen, Bobo Moreno, Aske Jacoby og Jimmy Barcol. Bandet udgøres af Jens Krøyer som kapelmester og keyboard, Aske Jacoby guitar, Dan Rasmussen på bas, Kasper Langkjær på trommer og Jeanette Bonde på kor.

Det bliver en unik aften hvor der bliver mulighed for at høre nogle af de største Beatles numre som vi alle kender
Del
Michael Falch - Poetisk Triotur
Musik | Andet/Ukendt

Michael Falch - Poetisk Triotur

Lørdag den 1. februar 2025, kl. 19.30.
Pris: Entré: 360 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Schweizerhalle, Tønder Kulturhus Ribe Landevej 39, Tønder
Michael falch. poetisk trio 2025. falchen på poetisk triotur i 2025. michael falch tog for mange år siden udtrykket "rusten sover aldrig" til sig. Han har igennem sin karriere brugt det som mantra for aldrig bare at gentage sig selv, når han drager på turné. Alene i nyere tid har han turneret med sit unge rockband DÉT BAND, med sin datter Mathilde, den såkaldte bittersøde trio, med MALURT, akustisk solo og med Poul Krebs. I 2025 drager han ud til landets bedste kulturhuse og teatre i et nyt trio-set up. Han vil blive sekunderet af den norske cellist, Live Johansson fra LiveStrings, som tidligere har kastet skandinavisk glans over hans sange både på scenen og på album - og tangentspilleren Mikkel Reumert Damgaard, som i en årrække har været medlem af Falchens backingband, og som til daglig er en del Love Shop. Michael Falch skriver for tiden nye sange, og et nyt album ventes at se dagens lys i oktober 2024, når han har afsluttet sin turné med Poul Krebs. Support på turen bliver et nyt navn på den danske scene, Gabriel Jacobsen. Siden han var ganske ung, har han arbejdet for Michael Falch som scenemester. Sideløbende har Gabriel udviklet sin egen sangskrivning, og han giver prøver på sin store stemme, inden den poetiske trio indtager scenen. I 2025 vil Michael Falch, i en filmisk, atmosfærefyldt sound i selskab med to prægtige musikere, tage sine smukkeste og mest sigende numre om menneskers vilkår og tingenes tilstand med rundt i landet - med den intensitet, den energi og det særlige nærvær, der altid kendetegner hans optræden. Kaika Music. Artwork: Lasse Høgh. Foto: Thomas Rungstrøm. Varighed: 1 x 20 minutter + 1 x 75 minutter. Dørene åbner kl. 18:30
Del
Pink Floyd Project Wish You Were Here
Musik | Andet/Ukendt

Pink Floyd Project Wish You Were Here

Fredag den 4. april 2025
Pris: Entré: 325 kr Køb/bestil billet
Schweizerhalle, Tønder Kulturhus Ribe Landevej 39, Tønder
Pink Floyd Project // Wish You Were Here turne kommer til Schweizerhalle. Pink Floyd Project genopfører legendariske "Wish You Were Here" i sin fulde længde. Bandet præsenterer sit dugfriske bud på hvordan netop dette albums 50 års jubilæum skal fejres i 2024-25 med visuals, lysshow og kvadrofonisk lyd.

Pink Floyd Project stiller med 10 musikere på scenen og et håndplukket arsenal af gamle og nye instrumenter. Det vil også være muligt at opleve andre uundgåelige hits og sjældenheder fra bagkataloget. Alt sammen serveret i en lyd og lysmæssig totaloplevelse som bandet er blevet kendt for gennem de seneste 20 år på landevejene i ind- og udland.

"Wish You Were Here" udkom på vinyl i 1975 og ligger således midt i Pink Floyds guldalder. Ud over at rumme to af bandets største hits, byder albummet også på unikke instrumentale passager der er absolut definerende for Pink Floyds sound. WYWH er måske Pink Floyds mest stemningsfulde værk til dato, og et album mange vil hylde som deres absolutte nr. 1
Del