Kunne ikke hente 'https://nationalparkskjoldungernesland.dk/kalender/' indenfor 15 sek.
Kunne ikke hente 'https://nationalparkskjoldungernesland.dk/kalender/' indenfor 15 sek.

Dato

Kategori

Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
28/11 2022
Masker i Marsken
Viben 62
6270 Tønder
Yderligere information: Hjemmeside


Viser 76 events fra/efter 8. jun. 2024

Smukke tørklæder ved Pernille Cordes
Diverse | Workshop

Smukke tørklæder ved Pernille Cordes

Lørdag den 26. oktober 2024
Pris: Entré: 475 kr Køb/bestil billet
Herskabsstalden, Schackenborg 4, Tønder Masker i Marsken
Underviser: Pernille Cordes/ Englegarn. På workshoppen bliver du guidet gennem processen med at strikke Pernilles smukke tørklæder, som er designet i det lækre Cardamome Garn. Cardamome Garnet er et flerfarvet garn med flere nuancer i støvede farver, der giver tørklæderne et unikt og elegant udseende. Du vil lære at strikke efter diagram og få mulighed for at strikke små prøver af hvert af tørklæderne. Der vil også være mulighed for at købe et garnkit til et af tørklæderne, så du kan gå direkte i gang med at strikke det under vejledning fra Pernille

Niveau: Let øvede strikkere

Medbring 50 g glat merinouldgarn til pinde 3-3½ mm, samt tilhørende strikkepinde. Du vil kunne købe garnkit til et eller flere af tørklæderne på dagen.

Pernille Cordes er kreativ designer og udvikler egne opskrifter og mønstre. Hun er desuden indehaver af Englegarn og Strikkeakademiet.dk
Del
Lap dit strik
Diverse | Workshop

Lap dit strik

Lørdag den 26. oktober 2024
Pris: Entré: 475 kr Køb/bestil billet
Klægager - Den Gamle Digegreves Gård, Østerende 13, Ballum, Bredebro Masker i Marsken
Underviser: Karen Marie Dehn. Workshoppen henvender sig til dig, der gerne vil lære forskellige teknikker til at lappe strik. Vi arbejder både med de figurative løsninger og den gamle stoppeteknik. Workshoppen henvender sig også til dig, der gerne vil fordybe dig nogle timer i broderiuniverset, med andre tekstilelskende og suge til dig af Karens viden og ekspertise

Medbring:
Noget strik, beklædning eller andet du kunne tænke dig at brodere på/lappe på, det kan være en strikkeprøve (minimum 15 x 15 cm), hvis du hellere vil starte med det, eller en færdigkøbt cardigan, T-shirt ell. Lign, med hul eller plet
Garn og sytilbehør: DMC Moliné broderigarn (måske du kender det som Amagergarn) i de farver du ønsker at brodere med, Evt. andre typer broderigarn, stoppegarn, andre typer garn f.eks. tyndt strikkegarn, silk mohair, neon garn og lign. Stramajnåle med spids (Karen har som du kan låne/købe) andre nåle
Alm. sytilbehør. Papir og blyant at tegne til skabeloner med, mønsterpapir
Indlægsmaterialer kan købes af mig i mindre stykker, skal du bruge større så køb selv: Soluvlies (koldvandsopløseligt indlægsmateriale til strik)
Lille broderiramme (Karen har nogle som kan lånes og købes). Evt. stoppeæg

Hos Karen Marie er kreativiteten i højsædet og alt, lige fra de simpleste projekter for børn til de meget mere krævende sytekniske forløb for øvede voksne, er en kærkommen lejlighed til at mødes og i fællesskab glædes ved kreativiteten
Del
Udsolgt broderi på strik
Diverse | Workshop

Udsolgt broderi på strik

Lørdag den 26. oktober 2024
Pris: Entré: 475 kr Køb/bestil billet
Klægager - Den Gamle Digegreves Gård, Østerende 13, Ballum, Bredebro Masker i Marsken
Underviser: Karen Marie Dehn. Workshoppen henvender sig til dig, der gerne vil lære forskellige teknikker til at brodere på strik, til dig der allerede kan brodere, men trænger til ny inspiration og til dig, der gerne vil pynte strik med dit helt eget udtryk. Men henvender sig også til dig, der gerne vil fordybe dig nogle timer i broderiuniverset, med andre tekstilelskende og suge til dig af Karens viden og ekspertise

Medbring:
Noget strik, beklædning eller andet du kunne tænke dig at brodere på, det kan være en strikkeprøve (minimum 15 x 15 cm), hvis du hellere vil starte med det, eller en færdigkøbt cardigan eller lign
Garn og sytilbehør: DMC Moliné broderigarn (måske du kender det som Amagergarn) i de farver du ønsker at brodere med, Evt. andre typer broderigarn, andre typer f.eks. tyndt strikkegarn, silk mohair, neon garn og lign. Stramajnåle med spids (Karen har som du kan låne/købe) andre nåle
Alm. sytilbehør. Papir og blyant at tegne til skabeloner med, mønsterpapir
Indlægsmaterialer kan købes af mig i mindre stykker, skal du bruge større så køb selv: Soluvlies (koldvandsopløseligt indlægsmateriale til strik)
Lille broderiramme (Karen har nogle som kan lånes og købes)

Hos Karen Marie er kreativiteten i højsædet og alt, lige fra de simpleste projekter for børn til de meget mere krævende sytekniske forløb for øvede voksne, er en kærkommen lejlighed til at mødes og i fællesskab glædes ved kreativiteten
Del
Foredrag med Ingunn Birkeland
Diverse | Foredrag

Foredrag med Ingunn Birkeland

Lørdag den 26. oktober 2024
Pris: Entré: 225 kr Køb/bestil billet
Business Academy - Bjerremark Kursuscenter, Ubjergvej 19, Ubjerg, Tønder Masker i Marsken
Ingunn Birkeland (f. 1979) er uddannet tøjdesigner ved Statens håndverks- og kunstindustriskole (nu KHiO) og har hovedfag (MA) i tøj og kostumer. Siden 2005 har hun designet tøj, sko, smykker og tekstilkunst i eget navn. Hun har gjort sig bemærket med iøjnefaldende kjoler designet til norske kulturpersonligheder og flere af hendes værker er købt af norske museer, deriblandt Nasjonalmuséet. Hun er også kendt for rudemønstret CITY, hun har udviklet en væveteknik og overført den til forskellige produkter så som emaljesmykker, sko og uldtæpper for den norske producent Røros Tweed og senest strikke- og syopskrifter i bøgerne INGUNN BIRKELAND STRIKKER, INGUNN BIRKELAND SYR og INGUNN BIRKELAND HÆKLER.

Ingunn er optaget af, at folk gennem det at lære selv at lave tøj, får indblik i processen, som ligger bag et stykke tøj. Dette kan inspirere til, at vi sætter mere pris på - og passer bedre på - tøjet og dertil giver det en mere bæredygtig og farverig garderobe, som der er grund til at være stolt af.

I foredraget skal vi se billeder fra hendes årelange og farverige samarbejde med fotograf Knut Bry. Du får også et indblik i hendes både at arbejde på som designer, både i eget atelier og sammen med andre. Udover billeder af strik, syning og hækling, skal vi også se et udvalg af billeder arbejder udført med andre teknikker og hvordan hun genbruger rester fra sine producenter. Farver er centralt og det der kan virke som et tilfældigt udvalg, er i virkeligheden et nøje sammensat og gennemarbejdet spektrum
Del
Restestrik
Diverse | Workshop

Restestrik

Lørdag den 26. oktober 2024
Pris: Entré: 475 kr Køb/bestil billet
Business Academy - Bjerremark Kursuscenter, Ubjergvej 19, Ubjerg, Tønder Masker i Marsken
Underviser: Inge-Lis fra Önling. På denne workshop får du inspiration til at arbejde med dine rester, så selv helt små garnnøgler kan anvendes og få liv. Vi skal arbejde med farver og strukturer og med hvordan vi kan skabe harmoni i det strikkede. Efter en introduktion slår vi masker op, og du kan selv bestemme, om du vil lave en strikkeprøve og prøve nogle af teknikkerne af, eller om du med det samme vil starte på at strikke et sjal.

Efter i mange år at have været sammen med skoleelever om glæden ved strikkepinde og garn, blev Inge-Lis ansat hos Önling for 6 år siden. Foruden at rådgive om Önlings egne opskrifter, læse korrektur på nyudgivelser, lave egne designs og udvikle kurser, er Inge-Lis ansvarlig for strikkecafeer, og hun elsker at møde kunder både hjemme i Önlings eget showroom og på messer. På denne hyggelige strikkeeftermiddag deler Inge-Lis lystigt ud af "tips og tricks"
Del
Udsolgt koncert med Pernille Rosendahl
Musik | Rock/Pop

Udsolgt koncert med Pernille Rosendahl

Lørdag den 26. oktober 2024
Pris: Entré: 350 kr Køb/bestil billet
Løgumkloster Kirke, Slotsgade 11, Løgumkloster Masker i Marsken
Koncerten er udsolgt. Den danske sangerinde Pernille Rosendahl har igennem årene bevist, at hun er en af de mest talentfulde og alsidige kunstnere på den danske musikscene. Fra sin tid som frontfigur i Swan Lee, The Storm og senest som solist, har Pernille Rosendahl imponeret både publikum og kritikere med sin kraftfulde stemme og særlige evne til at ramme sit publikum lige i hjertekulen med sine sange

Pernille Rosendahl er kendt for sine energiske liveoptrædener, hvor hendes karisma og nærvær skinner igennem og skaber en helt særlig atmosfære. Med et imponerende sangkatalog og en evne til at skabe forbindelse med publikum, har Pernille Rosendahl etableret sig som en af Danmarks største musikalske stjerner

Under Masker i Marsken har du mulighed for at opleve Pernille fortolke klassikere af Jens Rosendal, samt andre sange, som passer godt sammen med Jens Rosendals sange. Jens Rosendal, der døde i slutningen af 2023, leverede størstedelen af sit liv lige her i Marsken. Han var en kendt højskolelærer og digter, der nok er mest kendt for sangen "Du kom med alt det der var dig", også kaldet Forelskelsessangen. I den nyeste udgave af Højskolesangbogen står han bag ti sange ligesom han har skrevet to salmer, der er med i Den Danske Salmebog

Arrangementet afholdes i Løgumkloster Kirke, der regnes for en af de skønneste middelalderkirker i Danmark. Kirken er bygget i starten af 1200-tallet og er en af to fløje, der stadig eksisterer af det gamle cistercienserkloster

Dørene åbner kl. 19.00
Del
Julepynt - Macramé
Diverse | Undervisning

Julepynt - Macramé

Lørdag den 26. oktober 2024
Pris: Entré: 350 kr Køb/bestil billet
Business Academy - Bjerremark Kursuscenter, Ubjergvej 19, Ubjerg, Tønder Masker i Marsken
Underviser: Stine Drøgemüller/ MAKRAM. Kom i ægte (MAKRAM) julestemning, når vi skal makramme en masse julepynt! Vi har masser af opskrifter klar og du må makramme alle dem, du kan nå at lave på 2,5 timer. Brug pynten som gaver til julefrokosterne, til pynt på julegaver eller pryd dit hjem med bæredygtigt og holdbart julepynt

Stine Drøgemüller er selvlært inden for macram'-håndarbejdsfaget. Hendes vej til macram' begyndte, da hun i 2019 pludseligt mistede sin far. Hun stødte tilfældigvis på håndværket gennem en YouTubevideo. Macram' blev hendes terapiform og frirum, når sorgen fyldte for meget. I dag driver hun virksomheden MAKRAM med missionen om at udbrede macram' - både som kreativ og sundhedsfremmende aktivitet og som en måde at fremstille boliginteriør. Hun bor det meste af året i sit kolonihavehus, hvor hun har sit MAKRAM-showroom, driver sin webshop med genbrugsgarn og afholder forskellige workshops. I 2023 udgav hun den første danske Macramé bog i nyere tid
Del
Foredrag: Kunsten at designe i strik med Hanne Rimmen
Diverse | Foredrag

Foredrag: Kunsten at designe i strik med Hanne Rimmen

Lørdag den 26. oktober 2024
Pris: Entré: 395 kr Køb/bestil billet
Herskabsstalden, Schackenborg 4, Tønder Masker i Marsken
Kom til en hyggelig og inspirerende eftermiddag i slottets smukke salon med kaffe og kage samt et foredrag om at designe strik. Hanne Rimmen vil bl.a. fortælle om processen: "Fra den gode idé til det færdige mønster". Eftermiddagen vil byde på masser af mulighed for at spørge, diskutere og komme med input. Så er du interesseret i at nørde lidt med på "next level", få et par gode tricks med hjem, samt hente inspiration til din egen indre designer, så er det her det helt rigtige teselskab

Hanne Rimmen er en anerkendt dansk strikdesigner, der er kendt for sin kreativitet og evne til at skabe smukke og unikke strikkemønstre. Med en passion for traditionel nordisk strik og et øje for moderne design skaber Hanne Rimmen strikkemønstre, der ikke kun er smukke og funktionelle, men også fortæller historier og formidler nordisk kultur og tradition

Til alle events på Schackenborg Slot er der indbygget, at der kommer en slotsguide forbi eventet og giver en introduktion til Schackenborg slot
Del
Foredrag
Diverse | Foredrag

Foredrag "Fra omtanke til Åmtanke"

Lørdag den 26. oktober 2024
Pris: Entré: 150 kr Køb/bestil billet
Bonevoksfabrikken, Søndergade 21, Højer Masker i Marsken
Fortæller: Remi Tasc. Remi Tasc fra Nesodden er far, bonusfar, bedstefar, har to hunde, to katte, gift med sin store kærlighed og arbejder som sygeplejer inden for sikkerhedspsykiatri. I foråret 2019 strikkede han det, der skulle vise sig at blive den første Åmtankesweater. Det som startede som en lille, lokal opmuntringsaktivitet er i løbet af årene vokset og siden den første sweater, er der blevet foræret hundredvis af sweatre, huer og vanter til personer i Norge og også udenfor landets grænser. Vintrene 22/23 og 23/24 blev der organiseret nationale strikkefællesskaber med Åmtanke sweatre til Ukraine.

Åmtanke handler om de mellemmenneskelige relationer, fællesskab, inklusion, det at se hinanden og ringe i vandet. Åmtanke ser ikke politik, religion, økonomi, etnicitet, køn, orientering og andre opdelinger. Åmtanke er for alle.

Remi Tasc tager dig med på en strikkerejse "Fra omtanke til Åmtanke"
Del
Foredrag: Genfundet glæde ved kreativitet
Diverse | Foredrag

Foredrag: Genfundet glæde ved kreativitet

Lørdag den 26. oktober 2024
Pris: Fri entré Køb/bestil billet
Bonevoksfabrikken, Søndergade 21, Højer Masker i Marsken
Kirsten Nørgaard NORgardknit deler sin livshistorie, der spænder fra en kreativ barndom i Tønder til drømmeuddannelsen på henholdsvis kunsthåndværkerskolen i Kolding og designskolen i København. Hendes rejse inkluderer også tiden som industriel beklædningsdesigner, iværksætter og selvstændig med eget børnetøjsbrand, Norlie. En autismediagnose i familien ændrer kursen, og kreativiteten sættes på en længere pause indtil den dag, hvor Kirsten igen finder glæden ved kreativitet gennem strikketøjet

At lære at strikke har været en fantastisk givende og terapeutisk oplevelse, og Kirsten er nu tilbage som iværksætter og selvstændig med NORgardknit. Hendes ældste datter, Karoline, er også en aktiv del af NORgardknitters. Karoline er flyvende på strikkepindene, en god sparringspartner og husmodel ved siden af sit studie, og hun deltager også i dette foredrag

Du kan følge deres strikkerejse på Instagram @Norgardknitters
Del