Kunne ikke hente 'https://nationalparkskjoldungernesland.dk/kalender/' indenfor 15 sek.
Kunne ikke hente 'https://nationalparkskjoldungernesland.dk/kalender/' indenfor 15 sek.

Dato

Kategori

Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
28/11 2022
Masker i Marsken
Viben 62
6270 Tønder
Yderligere information: Hjemmeside


Viser 75 events fra/efter 14. maj 2024

Restestrik
Diverse | Workshop

Restestrik

Lørdag den 26. oktober 2024
Pris: Entré: 475 kr Køb/bestil billet
Business Academy - Bjerremark Kursuscenter, Ubjergvej 19, Ubjerg, Tønder Masker i Marsken
Underviser: Inge-Lis fra Önling. På denne workshop får du inspiration til at arbejde med dine rester, så selv helt små garnnøgler kan anvendes og få liv. Vi skal arbejde med farver og strukturer og med hvordan vi kan skabe harmoni i det strikkede. Efter en introduktion slår vi masker op, og du kan selv bestemme, om du vil lave en strikkeprøve og prøve nogle af teknikkerne af, eller om du med det samme vil starte på at strikke et sjal.

Efter i mange år at have været sammen med skoleelever om glæden ved strikkepinde og garn, blev Inge-Lis ansat hos Önling for 6 år siden. Foruden at rådgive om Önlings egne opskrifter, læse korrektur på nyudgivelser, lave egne designs og udvikle kurser, er Inge-Lis ansvarlig for strikkecafeer, og hun elsker at møde kunder både hjemme i Önlings eget showroom og på messer. På denne hyggelige strikkeeftermiddag deler Inge-Lis lystigt ud af "tips og tricks"
Del
Julepynt - Macramé
Diverse | Undervisning

Julepynt - Macramé

Lørdag den 26. oktober 2024
Pris: Entré: 350 kr Køb/bestil billet
Business Academy - Bjerremark Kursuscenter, Ubjergvej 19, Ubjerg, Tønder Masker i Marsken
Underviser: Stine Drøgemüller/ MAKRAM. Kom i ægte (MAKRAM) julestemning, når vi skal makramme en masse julepynt! Vi har masser af opskrifter klar og du må makramme alle dem, du kan nå at lave på 2,5 timer. Brug pynten som gaver til julefrokosterne, til pynt på julegaver eller pryd dit hjem med bæredygtigt og holdbart julepynt

Stine Drøgemüller er selvlært inden for macram'-håndarbejdsfaget. Hendes vej til macram' begyndte, da hun i 2019 pludseligt mistede sin far. Hun stødte tilfældigvis på håndværket gennem en YouTubevideo. Macram' blev hendes terapiform og frirum, når sorgen fyldte for meget. I dag driver hun virksomheden MAKRAM med missionen om at udbrede macram' - både som kreativ og sundhedsfremmende aktivitet og som en måde at fremstille boliginteriør. Hun bor det meste af året i sit kolonihavehus, hvor hun har sit MAKRAM-showroom, driver sin webshop med genbrugsgarn og afholder forskellige workshops. I 2023 udgav hun den første danske Macramé bog i nyere tid
Del
Foredrag: Kunsten at designe i strik med Hanne Rimmen
Diverse | Foredrag

Foredrag: Kunsten at designe i strik med Hanne Rimmen

Lørdag den 26. oktober 2024
Pris: Entré: 395 kr Køb/bestil billet
Herskabsstalden, Schackenborg 4, Tønder Masker i Marsken
Kom til en hyggelig og inspirerende eftermiddag i slottets smukke salon med kaffe og kage samt et foredrag om at designe strik. Hanne Rimmen vil bl.a. fortælle om processen: "Fra den gode idé til det færdige mønster". Eftermiddagen vil byde på masser af mulighed for at spørge, diskutere og komme med input. Så er du interesseret i at nørde lidt med på "next level", få et par gode tricks med hjem, samt hente inspiration til din egen indre designer, så er det her det helt rigtige teselskab

Hanne Rimmen er en anerkendt dansk strikdesigner, der er kendt for sin kreativitet og evne til at skabe smukke og unikke strikkemønstre. Med en passion for traditionel nordisk strik og et øje for moderne design skaber Hanne Rimmen strikkemønstre, der ikke kun er smukke og funktionelle, men også fortæller historier og formidler nordisk kultur og tradition

Til alle events på Schackenborg Slot er der indbygget, at der kommer en slotsguide forbi eventet og giver en introduktion til Schackenborg slot
Del
Foredrag
Diverse | Foredrag

Foredrag "Fra omtanke til Åmtanke"

Lørdag den 26. oktober 2024
Pris: Entré: 150 kr Køb/bestil billet
Bonevoksfabrikken, Søndergade 21, Højer Masker i Marsken
Fortæller: Remi Tasc. Remi Tasc fra Nesodden er far, bonusfar, bedstefar, har to hunde, to katte, gift med sin store kærlighed og arbejder som sygeplejer inden for sikkerhedspsykiatri. I foråret 2019 strikkede han det, der skulle vise sig at blive den første Åmtankesweater. Det som startede som en lille, lokal opmuntringsaktivitet er i løbet af årene vokset og siden den første sweater, er der blevet foræret hundredvis af sweatre, huer og vanter til personer i Norge og også udenfor landets grænser. Vintrene 22/23 og 23/24 blev der organiseret nationale strikkefællesskaber med Åmtanke sweatre til Ukraine.

Åmtanke handler om de mellemmenneskelige relationer, fællesskab, inklusion, det at se hinanden og ringe i vandet. Åmtanke ser ikke politik, religion, økonomi, etnicitet, køn, orientering og andre opdelinger. Åmtanke er for alle.

Remi Tasc tager dig med på en strikkerejse "Fra omtanke til Åmtanke"
Del
Plantefarvning - Dip Dye
Diverse | Workshop

Plantefarvning - Dip Dye

Lørdag den 26. oktober 2024
Pris: Entré: 700 kr Køb/bestil billet
Kulturcentret Kiers Gaard, Søndergade 12, Højer Masker i Marsken
Underviser: By Bjørg. Til denne workshop kommer vi omkring håndværksteknikker, lidt om planter, lidt om garn, lidt om bejdsning både før og efter farvning og vi prøver kræfter med teknikken Dip Dye og fremstiller smukke, flerfarvede garner. Vi vil lave en gul / grøn / (evt. blå variant) og en rød, laksefarvet/ grålig variant.

Når du deltager i workshoppen, får du et kompendium med hjem, ligesom du får 2 x 50 gram garn med, som du betaler 100,- i materialepris for - afregnes direkte med underviserne.

Du skal være opmærksom på: Vi kommer til at arbejde med indigo farvning. Der er nogen som synes, at lugten, når vi farver Indigo er rigtig træls.

By Bjørg er en lille hobby virksomhed, der plantefarver garn med tanke på bæredygtighed og naturen. By Bjørg består af Bente og Katrine, som også er mor og datter. Bente er tekstilfarver og har derfor den faglige baggrund for at kunne farve. Katrine er uddannet biolog med speciale i den danske natur, og har flere års erfaring i naturforvaltning
Del
Farvehækling med Ingunn Birkeland
Diverse | Workshop

Farvehækling med Ingunn Birkeland

Lørdag den 26. oktober 2024
Pris: Entré: 650 kr Køb/bestil billet
Business Academy - Bjerremark Kursuscenter, Ubjergvej 19, Ubjerg, Tønder Masker i Marsken
Designer Ingunn Birkeland er kendt for sin udstrakte brug af flere farve. Det, der ved første øjekast kan virke som en mængde tilfældigt sammensatte farver, er i virkeligheden et nøje udvalg af nuancer baseret på en enkel farveteori. I workshoppen får du først en kort introduktion og præsentation af opgaverne, før du selv kaster dig ud i at prøve Ingunns farve metode. På den måde får du et værktøj til at finde dine egne harmoniske farvekombinationer til både stribet hækling - fladt eller med flæser - og til det karakteristiske ternet mønster CITY

Vi skal boltre os i hele 70 farver af Finull fra Rauma Garn og det eneste udstyr, du skal medbringe til workshoppen, er hæklenål 2,5 mm og 3 mm. Du får et kompendie, der opsummerer workshoppen med hjem, så du kan arbejde videre med farverne derhjemme
Del
Foredrag: Genfundet glæde ved kreativitet
Diverse | Foredrag

Foredrag: Genfundet glæde ved kreativitet

Lørdag den 26. oktober 2024
Pris: Fri entré Køb/bestil billet
Bonevoksfabrikken, Søndergade 21, Højer Masker i Marsken
Kirsten Nørgaard NORgardknit deler sin livshistorie, der spænder fra en kreativ barndom i Tønder til drømmeuddannelsen på henholdsvis kunsthåndværkerskolen i Kolding og designskolen i København. Hendes rejse inkluderer også tiden som industriel beklædningsdesigner, iværksætter og selvstændig med eget børnetøjsbrand, Norlie. En autismediagnose i familien ændrer kursen, og kreativiteten sættes på en længere pause indtil den dag, hvor Kirsten igen finder glæden ved kreativitet gennem strikketøjet

At lære at strikke har været en fantastisk givende og terapeutisk oplevelse, og Kirsten er nu tilbage som iværksætter og selvstændig med NORgardknit. Hendes ældste datter, Karoline, er også en aktiv del af NORgardknitters. Karoline er flyvende på strikkepindene, en god sparringspartner og husmodel ved siden af sit studie, og hun deltager også i dette foredrag

Du kan følge deres strikkerejse på Instagram @Norgardknitters
Del
Udsolgt koncert med Pernille Rosendahl
Musik | Rock/Pop

Udsolgt koncert med Pernille Rosendahl

Lørdag den 26. oktober 2024
Pris: Entré: 350 kr Køb/bestil billet
Løgumkloster Kirke, Slotsgade 11, Løgumkloster Masker i Marsken
Koncerten er udsolgt. Den danske sangerinde Pernille Rosendahl har igennem årene bevist, at hun er en af de mest talentfulde og alsidige kunstnere på den danske musikscene. Fra sin tid som frontfigur i Swan Lee, The Storm og senest som solist, har Pernille Rosendahl imponeret både publikum og kritikere med sin kraftfulde stemme og særlige evne til at ramme sit publikum lige i hjertekulen med sine sange

Pernille Rosendahl er kendt for sine energiske liveoptrædener, hvor hendes karisma og nærvær skinner igennem og skaber en helt særlig atmosfære. Med et imponerende sangkatalog og en evne til at skabe forbindelse med publikum, har Pernille Rosendahl etableret sig som en af Danmarks største musikalske stjerner

Under Masker i Marsken har du mulighed for at opleve Pernille fortolke klassikere af Jens Rosendal, samt andre sange, som passer godt sammen med Jens Rosendals sange. Jens Rosendal, der døde i slutningen af 2023, leverede størstedelen af sit liv lige her i Marsken. Han var en kendt højskolelærer og digter, der nok er mest kendt for sangen "Du kom med alt det der var dig", også kaldet Forelskelsessangen. I den nyeste udgave af Højskolesangbogen står han bag ti sange ligesom han har skrevet to salmer, der er med i Den Danske Salmebog

Arrangementet afholdes i Løgumkloster Kirke, der regnes for en af de skønneste middelalderkirker i Danmark. Kirken er bygget i starten af 1200-tallet og er en af to fløje, der stadig eksisterer af det gamle cistercienserkloster

Dørene åbner kl. 19.00
Del
Udsolgt broderi på strik
Diverse | Workshop

Udsolgt broderi på strik

Lørdag den 26. oktober 2024
Pris: Entré: 475 kr Køb/bestil billet
Klægager - Den Gamle Digegreves Gård, Østerende 13, Ballum, Bredebro Masker i Marsken
Underviser: Karen Marie Dehn. Workshoppen henvender sig til dig, der gerne vil lære forskellige teknikker til at brodere på strik, til dig der allerede kan brodere, men trænger til ny inspiration og til dig, der gerne vil pynte strik med dit helt eget udtryk. Men henvender sig også til dig, der gerne vil fordybe dig nogle timer i broderiuniverset, med andre tekstilelskende og suge til dig af Karens viden og ekspertise

Medbring:
Noget strik, beklædning eller andet du kunne tænke dig at brodere på, det kan være en strikkeprøve (minimum 15 x 15 cm), hvis du hellere vil starte med det, eller en færdigkøbt cardigan eller lign
Garn og sytilbehør: DMC Moliné broderigarn (måske du kender det som Amagergarn) i de farver du ønsker at brodere med, Evt. andre typer broderigarn, andre typer f.eks. tyndt strikkegarn, silk mohair, neon garn og lign. Stramajnåle med spids (Karen har som du kan låne/købe) andre nåle
Alm. sytilbehør. Papir og blyant at tegne til skabeloner med, mønsterpapir
Indlægsmaterialer kan købes af mig i mindre stykker, skal du bruge større så køb selv: Soluvlies (koldvandsopløseligt indlægsmateriale til strik)
Lille broderiramme (Karen har nogle som kan lånes og købes)

Hos Karen Marie er kreativiteten i højsædet og alt, lige fra de simpleste projekter for børn til de meget mere krævende sytekniske forløb for øvede voksne, er en kærkommen lejlighed til at mødes og i fællesskab glædes ved kreativiteten
Del
Foredrag:
Diverse | Foredrag

Foredrag: "Mønsterstrik, hjerneaktivitet og garn"

Lørdag den 26. oktober 2024
Pris: Entré: 150 kr Køb/bestil billet
Bonevoksfabrikken, Søndergade 21, Højer Masker i Marsken
Mød strikdesigner Thea Vesterby , som står bag VesterbyCrea til en formiddag med mønsterstrik, hjerneaktivitet og garn. Med Theas baggrund i at genfinde sig selv efter flere stressnedbrud vil hun fortælle om sin åbenbaring ved at lære at strikke - som gav hendes nedsmeltede hjerne en kickstart. En oplevelse af at hun fandt en vej til at genskabe aktivitet og energi i hendes hjerne ved at læse og strikke mønsterstrik.

Thea har altid haft en matemask tilgang til alt hvad hun har beskæftiget sig med. Lige fra koderne bag et website til et regneark med et budget og to-do-lister. Den matemaske hjerne har dog altid fulgtes ad med et kreativt og meget visuelt element. To meget forskellige poler der nogle gange havde det svært at mødes. Men det er Theas DNA. Struktur & Kreativitet

Thea vil vise os den side af strik. Hvordan mønsterstrik og farvestrik kan være med l at give både ro og aktivering

Mange af Theas strikkedesigns er baseret på de japanske strikke mønstre. At sammensætte strikke mønster elementer med hinanden på flere forskellige måder - og som kan anvendes til flere designs, på nye måder. Med det kreative sind arbejder Thea også meget med farvestrik som igen er en vej for hende til at finde glæde og energi samt aktivere både den matemaske og kreative del af hjernen. Og at man kan ende med sit helt eget kunstværk!

Uanset om du er struktureret, matemask, kreativ eller noget helt andet, så vil Thea gerne dele ud af sine erfaringer og vise sit strik frem samt give input til hvordan du kan kaste dig ud i nye elementer i dit strik... hvis du er nysgerrig på sådan en rejse
Del