Biersted Idrætsforening

Biersted Idrætsforening er stiftet 7. december 1935 med hjemsted i Biersted. Foreningen tilbyder frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde efter Folkeoplysningsloven. Foreningens virksomhed er almennyttig og åben for enhver, som tilslutter sig foreningens formål: at aktivere alle idrætsinteresserede indenfor de forskellige idrætsgrene, og gennem disse aktiviteter og foreningens øvrige kulturelle virke, at bibringe medlemmerne en positiv holdning til idræt. I dag består foreningen af en hovedbestyrelse, bestående af en hovedformand, næstformand og kasserer, der sammen med de fire afdelingsformænd for fodbold, håndbold, badminton og gymnastik sørger for den daglige ledelse omkring foreningens udendørs og indendørs faciliter. Gymnastikafdelingen tilbyder såvel floorball for både børn og voksne, som basketball for aldersgruppen op til ca. 14 år. Generalforsamling finder sted i marts måned og mødedato herfor offentliggøres i Aabybro Posten mindst 14 dage før. Øvrige oplysninger - se foreningens hjemmeside

Biersted Idrætsforening

Idrætsvej 15 Biersted

9440 Aabybro

Tlf: 9826 9081

Yderligere information: Hjemmeside