Thy Kammermusikfestival

Thy Kammermusikfestival er en årlig tilbagevendende begivenhed i Thy og på Mors, hvor unge, professionelle klassiske musikere - strygere, blæsere og pianister mødes og indstuderer kammermusik under kyndig vejledning og medvirken af 5 internationalt højt estimerede "mestre". Arrangementet foregår 15 dage i august, og fra fredag i den første uge præsenteres resutatet i 14 -15 koncerter i det nordvestjyske område samt en række skolekoncerter. I 2019 foregår arrangementet i perioden 15. - 25. august. De fem lærere er: professor Craig Goodman, Strasbourg, fløjte (kunstnerisk leder), docent Elisabeth Zeuthen Schneider, København, violin, professor Daniel Blumenthal, Bruxelles, klaver, professor Justus Grimm, Antwerpen, cello, samt professor Tony Nys, Bruxelles, bratsch. Tony Nys afløses hvert andet år af professor Maté Szücs, Geneve. I 2013, 2015 og 2017 realiseredes derudover en flere år gammel vision: at give en række kammerkoncerter uden for Thy og Mors. Deltagerne i denne "Tour" er 3 -4 tidligere deltagere i Kammermusikfestivalen + et par af professorerne. Også i 2019 bliver dette ekstra arrangement gennemført. Se nærmere herom på festivalens hjemmeside

Thy Kammermusikfestival

Todbølvej 16

7752 Snedsted

Tlf: 97 93 48 92

Yderligere information: Hjemmeside
Entré: kr. 150,00 (incl. programbog), medlemspris kr. 120,00. Partoutkort (incl. programbog) kr. 400,00, medlemmer kr. 350,00