Undreværket

Foreningen Undreværket åbnede 1. januar 2016, og har til formål at skabe og vise eksperimenterende scenekunst på - og fra - Bornholm. Undreværket vil gerne synliggøre og markedsføre Bornholm som et unikt arbejds- og fordybelsessted for scenekunstnere, vise professionel scenekunst og støtte op om teateraktiviteter for lokale børn og unge. Vi råder over et tidligere missionshus i Gudhjem, der kan bruges som øvelokaler, kursuslokaler og intimscene. Undreværket er en kombination af et scenekunstcenter og et producerende teater. Vores beliggenhed på Bornholm gør det nødvendigt med flere spor til at supplere hinanden, både kunstnerisk og økonomisk. Vi spænder derfor over : Egenproduktioner, "produktioner in residence", workshops og gæstespil. Undreværkets egne forestillinger turnerer i Danmark og internationalt. Vi vil gerne bygge bro imellem folkelig- og finkultur, ved at flytte den eksperimenterende scenekunst "ud af byen", både vores egen og andres. Undreværkets faglige ledelse varetages af Helene Høm og Thomas Danielsen

Undreværket

Kirkevej 2

3760 Gudhjem

Tlf: 28 12 03 35

Yderligere information: Hjemmeside