Gæstgiveriet Den Gyldne Svane

Gæstgiveriet Den Gyldne Svane, Middelaldercentret, Nykøbing F. Gæstgiveriet er centrets middelalderlige gæstgiveri der er indrettet som i 1300 tallets Danmark. Der er et åbent køkken med ildsted, folkestue med bænke og plankeborde. Bagerst i gæstgiveriet ligger ridder Svanes fornemme spisesal. Salen er udsmykket med kalkmalerier, smukke glasvinduer og et fornemt, glaseret flisegulv. Maden der serveres er middelalderlig - lavet efter danske, tyske, og engelske opskrifter fra 1300 til 1500 tallet. Gæsterne præsenteres for et meget delikat eksperimental-arkæologisk køkken, som i raffinement og klasse ikke adskiller sig fra nutidens, blot er det meget anderledes, nærmest lidt i stil med det mellemøstlige køkken.

Gæstgiveriet Den Gyldne Svane

Ved Hamborgskoven 2-4

4800 Nykøbing F

Tlf: 53816555

Yderligere information: Hjemmeside