Villa Huno Gourmet Restaurant, Boutique Hotel, Glamping & Søbad

Villa Huno er beliggende i det storslåede østmønske landskab nær Møns Klint.
Her ligger Villa Huno, Gourmet Restaurant og Boutique Hotel med panorama udsigt ud til Møns største sø, Hunosø. Samt stedets nyopførte Glamping & Søbad med udsigt ud til Jydelejet, Klinteskoven og Aborre Sø.
Hunosø og Villa Huno er omkranset af århundrede gamle bøgeskove, der strækker sig over de bølgende bakker og dybe dale. Bygningen står med dens moderne kubiske form og naturlige træbeklædning som synes malet ind i landskabet. En vild og broget natur, der kendetegner den østmønske egn.
Et besøg på Villa Huno omfavnes af en enestående oplevelse for hver farverige sæson grundet dens billedskønne beliggenhed med udsigt over land, rige og sø. En atmosfære der afspejles fra udendørs til indendørs i både restaurant og hotel - her smelter naturens elementer sammen med den moderne, nordiske minimalisme.

Villa Huno, restaurant og hotel, er grundlagt af Klintholm Gods i foråret anno 2019 af godsejerparret Carl Gustav Scavenius og Inger Marie Kirketerp Scavenius. Med den vision at skabe et tidløst rum med plads til fordybelse, frihed og frirum i hjertet af den Østmønske natur.

Restaurant Villa Huno er forankret i og kendetegnet ved gedigent håndværk og høj kvalitet. Med vores fokus på simple anretninger lader køkkenet de enkelte råvarer tale for sig selv gennem en smagsoplevelse, der favner værdien omkring brugen af egne og lokale råvarer fra Møn. Køkkenet er baseret på dets unikke beliggenhed og historie med troen på sæsonbestemte menuer.
Her omfavner vi økologi, hvor vi kan og biodynamisk tilgang hvor muligt. Vi tror på den grønne vej gennem egne og lokale råvarer. En madsymfoni af grønt fra køkkenhaven i samspil med sæsonens vilde frugter fra den østmønske natur. Med lokale specialiteter fra blandt andre Hårbølle Mejeri og lokale råvarer som æbler fra Rytzebæk Gård og vores egne haver.
Vores Hereford kød stammer fra eget 100% græskvæg, som bygger på vores filosofi om natur vedligeholdelse.
Villa Huno udforsker og følger udviklingen af kvalitets naturvine som ensemble til vores gastronomi. Vores valg af naturvine bygger på ideologien om, at høj kvalitet går hånd i hånd med værdien i at sætte så få aftryk som muligt

Villa Huno Gourmet Restaurant, Boutique Hotel, Glamping & Søbad

Langebjergvej 1

4791 Borre

Tlf: +4555812030

Yderligere information: Hjemmeside